/biotek

Så er vaccinen mod svineinfluenza klar

Britiske forskere har nu skabt den virusstamme, som skal bruges til at vaccinere mod H1N1. Til december har briterne 90 millioner doser, og resten af verden kan også gå i gang med at producere nu.

Af Kent Krøyer, fredag 29. maj 2009 kl. 14:19

Det engelske National Insitute for Biological Standards and Control (NIBSC) har skabt en virusstamme, der kan bruges som basis for en generel vaccine mod den frygtede, mexicanske svineinfluenza H1N1.

Den kunstige virusstamme er nu tilgængelig for medicinalindustrien, som vil gå i gang med at masseproducere vacciner. Den engelske regering har foreløbig bestilt 90 millioner vacciner hos medicinalgiganten Baxter og Glaxosmithkline. De skal leveres til december.

Hvis alarmklokkerne en dag går i gang, og en global epidemi med en farlig variant af influenzaen først er en realitet, skal hver borger have to doser af vaccinen for at være sikret.

Den kunstige virus, som skal bruges til produktionen af vacciner, bliver tilgængelig for forskere og producenter i hele verden, skriver BBC.

På samme måde som i England er adskillige internationale laboratorier i gang med at skabe deres egne basis-vira.

»Vores kolleger i USA og Australien, som vi kender gennem WHO, viser også gode fremskridt, og vi venter, at der snart vil være et antal mulige basis-vira at vælge imellem til brug for en produktion af svineinfluenza-vaccine i stor skala,« siger dr. Stephen Inglis, som er leder af NIBSC.



29. maj 2009 kl 16:59

Benny Olsen

15.510 Indberetninger incl 99 Dødsfald.

Det ser ud til at vores nye influenza er ved at få solidt tag i USA, hvis H1N1 kan holde en vækstrate på 10% pr dag som vi har set den seneste uge, så vil det ikke tage 6 måneder før den breder sig til resten af kloden.

Se indberetningen for 29.maj her, der er 1163 nye tilfælde i USA idag incl 1 dødsfald.
http://www.who.int/csr/don/200...html


29. maj 2009 kl 18:36

Benny Olsen

Re: 15.510 Indberetninger incl 99 Dødsfald.

Hvis vi fremskriver 15.000 med en fordoblingskonstant på 10 dage, så runder vi 1 million tilfælde omkring 1.August, til den tid har vi 100.000 nye tilfælde hver dag, og 100.000 flere som stort set er immune pr dag.

Er den teori helt usansynlig?


29. maj 2009 kl 19:04

Rasmus Andersen

Re: Re: 15.510 Indberetninger incl 99 Dødsfald.

Er den teori helt usansynlig?

Efter hvad jeg har kunnet læse mig frem til skulle influenzaen have sværere ved at klare sig i varmen, så det bliver nok ikke helt så slemt...


29. maj 2009 kl 19:47

Benny Olsen

Re: Re: Re: 15.510 Indberetninger incl 99 Dødsfald.

Efter hvad jeg har kunnet læse mig frem til skulle influenzaen have sværere ved at klare sig i varmen

Du mener vel kulden, at den endnu ikke har tilpasset sig til mennesker, den skal gerne opformeres i menneskets næse og svælg, inden den for alvor angriber sin nye vært, men den har endnu svært ved at takle de kun 32 grader hos os.

Min teori tager udgangspunkt i det hidtidige mønster, hvis den får løst sit problem så vil det gå meget hurtigere.


29. maj 2009 kl 21:15

Mike Rasmussen

Re: Re: Re: Re: 15.510 Indberetninger incl 99 Dødsfald.

Til alle jer der gerne ville se en epidemi!

http://www.crazymonkeygames.co...html


Skab din egen sygdom, gennem egne selektive evolutionære valg!

Jeg har selv udryddet jordens befolkning, et par gange eller to.


08. jun 2009 kl 11:39

Benny Olsen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.