/biotek

En tår fra vandflasken sender hormoner lige ned i svælget

Vand på plasticflasker ser ud til at indeholde langt flere østrogenlignende stoffer end vand på glasflasker. Effekten på snegle er meget tydelig, siger tyske forskere, der mener, at vi kun ser toppen af isbjerget.

Af Thomas Djursing, torsdag 28. maj 2009 kl. 16:11

Østrogenlignende stoffer glider lige ned i svælget sammen med drikkevandet i helt almindelige plasticflasker. Det viser forsøg foretaget af forskere ved Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt.

I deres laboratorium har forskerne Martin Wagner og Jörg Oehlmann undersøgt 20 forskellige af de populæreste typer af vandflasker fra butikkernes hylder, herunder både plasticflasker, glasflasker og tetrapak med plasticbelægning på indersiden.

Alt plast i undersøgelsen var af typen polyethylene terephthalate (PET) og altså ikke plast af typen polykarbonat, som findes i for eksempel sutteflasker og indeholder det hormonlignende stof bisphenol A.

Det overordnede billede af undersøgelsen viste, at vandet i plasticflasker havde hormonlignende effekter. Den konklusion kom forskerne til med hjælp fra særligt hormonfølsomme muddersnegle af typen Potamopyrgus antipodarum, der øger sin reproduktion ved hormonpåvirkning.

Sneglene blev anbragt i de forskellige flasker, og i både plasticflaskerne og tetrapakkerne producerede sneglene gennemsnitligt dobbelt så mange fostre som i glasflaskerne.

Forskere: Plastic kan være hovedkilden til hormonforurening
Forskerne har ikke analyseret for flaskernes indhold af bestemte stoffer, og undersøgelsen gav også nogle resultater, som der stadig mangler forklaring på. Eksempelvis viste en af plasticflaskerne intet tegn på hormonindhold, mens enkelte af glasflaskerne viste tegn på hormonlignende stoffer.

Alligevel er de tyske forskere ikke i tvivl om, at undersøgelsen er tegn på, at hormonlignende stoffer fra plasticemballage bevæger sig over i vores drikkevand og fødevarer.

»Vi har formentlig kun identificeret toppen af isbjerget i forhold til, at plasticindpakning kan være en hovedkilde til syntetisk hormon-forurening af vores fødevarer,« skriver forskerne i deres konklusion.

Antioxidanter i flasken kan være synderen
Tilbage står spørgsmålet om, hvad der udløste den hormonlignende effekt, og hovedforfatter Martin Wagner gætter selv på, at der er tale om et miks af forskellige hormonlignende stoffer. Han peger også på phthalater eller andre plast-stoffer, der kan give østrogenlignende effekter eller virke som stopklodser for mandlige kønshormoner såsom testosteron.

Overfor Science News peger endokrinolog Ana Soto fra Tufts University School of Medicine i Boston på, at de østrogenlignende effekter kan komme fra antioxidanter.

Producenter af plastflaskerne propper nemlig antioxidanter i flaskerne for at gøre dem modstandsdygtige over for sollys. Men mange antioxidanter eksisterer som fenolforbindelser, og undersøgelser viser, at fenoler i varierende grad kan give østrogenlignende effekter.

Hormonforstyrrende stoffer menes at være hovedårsagen til mænds dalende sædkvalitet, og at stadig flere drengebørn fødes med misdannede kønsorganer.



28. maj 2009 kl 17:37

Bjarke Mønnike

Ikke Forstået!

Der skrives således i artiklen:

""I deres laboratorium har forskerne Martin Wagner og Jörg Oehlmann undersøgt 20 forskellige af de populæreste typer af vandflasker fra butikkernes hylder, herunder både plasticflasker, glasflasker og tetrapak med plasticbelægning på indersiden.

Alt plast i undersøgelsen var af typen polyethylene terephthalate (PET) og altså ikke plast af typen polykarbonat, som findes i for eksempel sutteflasker og indeholder det hormonlignende stof bisphenol A.""

Hvad indeholder hvad?


29. maj 2009 kl 09:23

Line Friis

Forstår heller ik`!

Jeg kan heller ikke forstå, hvad det er, der er i hvad.


29. maj 2009 kl 10:51

avatar

John Alex Hvidlykke

Re: Ikke Forstået!

Sådan som jeg læser teksten, havde de i undersøgelsen droppet at undersøge den værste af skurkene, polykarbonat, og koncentredede sig i stedet om de de flasker, der ikke i forvejen var under mistanke...


29. maj 2009 kl 11:10

Bjarke Mønnike

Re: Re: Ikke Forstået!

Det ville jeg også gøre John.

Men dårligt sprog kan give utilsigtede virkninger.

mit yndlings eksempel:

Fangen benådes, ej hænges!
Fangen benådes ej, hænges!


Da teksten er ikke korrekt dansk. Man bruger denne sætning som indskudt og det giver uklarheden.

"og altså ikke plast af typen polykarbonat,"

Havde man skrevet; .....(PET). Undersøgelsen opfatter ikke flasker af polykarbonat, som anvendes til sutteflasker der indeholder det hormonlignende stof bisphenol A.""

Så havde meningen være klar.... :-)


29. maj 2009 kl 11:42

avatar

John Alex Hvidlykke

Re: Re: Re: Ikke Forstået!

Helt enig, Bjarke. Den danske sprog er en svær en ;-)

Men jeg mener faktisk, at logikken *holder* i formuleringen, og selv om man kan mene, at der "mangler" et komma:

Det første OG adskiller de to sætningsdele. "Alt plast var af typen polyethylene terephthalate (PET) OG altså IKKE polykarbonat"

Således defineret: det var den ene slags og ikke den anden. Klart nok indtil videre!

Det efterfølgende led efter kommaet "som findes i for eksempel sutteflasker og indeholder det hormonlignende stof bisphenol A" beskriver egenskaber ved det seneste led, altså den plasttype, som IKKE var med i undersøgelsen.

Man kunne helt sikkert have formuleret det klarere. Dit eksempel er mere logisk.

Altså bortset fra, at du faktisk siger, at at polykarbonat (kun) bruges til de sutteflasker, der indeholder hormonlignende stoffer ;-)


29. maj 2009 kl 11:42

Louis Nielsen

Sundhedsskadelige stoffer bør forbydes!


- Sundhed vigtigere end CO2-forvirring og penge! -

Endelig! Det er på tide! Men måske allerede for sent? At forskere og andre gør opmærksom på, at der i vores nærmiljø, med mere eller mindre kendskab til skadevirkninger, benyttes en masse kemiske stoffer, der viser sig, eller vil vise sig, at have sundhedsskadelige virkninger, der langt overstiger eventuelle fremtidige klima-problemer!

- Fokusér på vores aktuelle miljø og sundhed, og hold op med al den forvirrende og uvidende snak og debat om den naturlige gas CO2!

Hilsen fra
Louis Nielsen


29. maj 2009 kl 12:09

John Johansen

Re: Ikke Forstået!

Men dårligt sprog kan give utilsigtede virkninger.

mit yndlings eksempel

- Yndlingseksempel er i ét ord! ;-)


29. maj 2009 kl 22:19

Michael Tvilling

Sunde alternativer (?)

Det er måske lidt indforstået i teksten, men at Bisphenol A (BPA) har hormonlignende egenskaber, har været kendt længe. BPA anvendes ved fremstilling af polykarbonat (PC). Da restmonomere kan ikke undgås helt, vil PBA ungåeligt være i plasten.

Derfor giver det heller ikke den store mening at lave nok en test, hvor der indgår falsker af PC, for blot igen-igen at konstatere at flasker af PC giver resultater der viser PBAs hormonlignende indflydelse.

Der har været flere store sager i pressen i bl.a. USA omkring dette emne, og der arbejdes på at finde egnede erstatningsmaterialer. Copolyester er et af de materialer som taget i brug, da det ikke indeholder BPA.

Se: http://www.eastman.com/Brands/....htm

Et lovende, og lovprist, materiale: Polyethylen terephthalat modificeret med cyclohexan dimethanol og/eller benzen-1,3-dicarboxylsyre - det kan da ikke være usundt, vel?


29. maj 2009 kl 22:49

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Ikke Forstået!

Men dårligt sprog kan give utilsigtede virkninger.

mit yndlings eksempel

- Yndlingseksempel er i ét ord! ;-)

Det kan du da ikke sige john.
Det kan da godt være, at han mener: "Min yndlings eksempel" - og så har han bare kommet til at bruge intetkøn i stedet for fælleskøn.
- Du ved DEN danske sprog ;-)

Mvh Peder Wirstad


30. maj 2009 kl 01:44

Mogens Eilsø

Østrogen

Det er jo en alvorlig sag. Jeg refererer til et videnskabeligt bevis som jeg for en del år siden saksede på "Bagsiden". Vi tager den lige på originalsproget:

Chicago, April 30 1997
Yesterday scientists in the USA revealed that beer contains small traces of fenale hormones. To prove their theory fed 100 men with 12 pints of beer and observed that 100 % of them started talking nonsense and couldn't drive


30. maj 2009 kl 17:20

avatar

Leon Gnitlev

Re: Re: Re: Ikke Forstået!

Men dårligt sprog kan give utilsigtede virkninger.

mit yndlings eksempel

- Yndlingseksempel er i ét ord! ;-)

Det kan du da ikke sige john.
Det kan da godt være, at han mener: "Min yndlings eksempel" - og så har han bare kommet til at bruge intetkøn i stedet for fælleskøn.
- Du ved DEN danske sprog ;-)

Mvh Peder Wirstad


Ja, Peder, det er rigtigt: "DEN danske sprog er en svær en og trykke sig ud i, især når DEN skal gøres trygt."

Kan I så ikke også skrive et par indlæg om; hvorvidt det ville være mere korrekt at skrive "at", som "at trykke sig ud", i stedet for "og trykke sig ud" (vi bemærker jo at verbet står i infinitiv). Og lidt om min ikke korrekte brug af tegnsætning - eller om det er mere korrekt at skrive "ukorrekte". Og sidst, men ikke mindst om; hvordan at ordet "trygt" fuldstændig kan ændre meningen, hvis det staves med "k" - og hvordan DEN så skal gøres verbalt.

(Elsker simpelthen den her debat - virkeligt noget der rykker!)

Hvad med "vokabular ekvilibrister"? Skal det skrives i et eller to ord?



30. maj 2009 kl 23:54

avatar

John Alex Hvidlykke

Re: Re: Re: Re: Ikke Forstået!

Svaret er indlysende, Leon: "Vokabularekvilibrister".

Årsag: Sammensatte navneord er ikke en mulighed men et ufravigeligt krav. Du kan *aldrig* have to navneord ved siden af hinanden i en dansk sætning. Og jeg har ikke kunnet finde nogen undtagelser fra denne regel endnu.

I øvrigt hander dette vel ikke så meget om vokabularier (ordforråd), men om anvendelsen af disse ord ;-)


31. maj 2009 kl 01:48

Esben Andersen

Re: Ikke Forstået!

Please - vil I ikke nok generelt holde sådanne indlæg om sproglige småligegyldigheder fra forummet? Hvis der er noget, I mener er vigtigt nok til at pointere, så foreligger muligheden vel at sende journalisten en direkte henvendelse, så vedkommende evt. kan rette det. Det er super irriterende, når man prøver at læse debattråden om emnet for en evt. uddybning af artiklen, at disse indslag fylder mere end debatten om artiklens indhold. Og så beklager jeg i øvrigt, at jeg med dette indlæg selv har bidraget til samme problem.


31. maj 2009 kl 16:18

avatar

Leon Gnitlev

Re: Re: Ikke Forstået!

Esben, du har helt ret, og vi er helt enige. Det var skrevet med ironi, men det blev ikke opfattet sådan - min fejl. Undskyld.

Leon


01. jun 2009 kl 14:41

Torben Bohn

Tetra Pak er ingen forpakning

Hej

Tetra Pak er et firma - ikke en væskebeholder

Vi producerer forskellige forpakninger, heriblandt Tetra Brik® (Murstensformede) og Tetra Rex® (Gavlforpakninger)
Plasten i dem er forskellig efter hvad man vil fylde i.

... Og så har vi en del konkurrenter, som laver forpakninger som ser ud som vore (eller vice versa).

Jeg kan ikke få linket til undersøgelsen til at virke, så det er svært at finde ud af om det er forskerne eller journalisten der har generaliseret.


01. jun 2009 kl 21:55

Regnar Bang Lyngsø

Re: Tetra Pak er ingen forpakning

Linket virker fint her. Produkterne er anonymiserede - i artiklen omtales emballagen som Tetra Pak/Tetra Brick. Indholdet er som det fremgår af artiklen mineralvand.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.