Ugens ekspertspørgsmål: Behandler øjet synsindtryk med forskellig hastighed?
Thomas Broen spørger til øjets behandling af synsindtryk:
Er der forskel på hvor hurtigt øjet behandler synsindtryk, alt efter hvor det er i synsfeltet?
Jeg har nemlig lagt mærke til, at fra tid til anden, at når jeg sidder og ser på mit gamle billedrørs-tv, kan jeg ane, at det flimrer/blinker, hvis jeg bare ser billedet ud af øjenkrogen. Det blinker ikke, når jeg bare kigger lige på det.
Jeg har hørt, at øjet også er bedre til at registrere bevægelse og lys uden for det, man fokuserer på. Er det rigtigt?
Overlæge på øjenafdelingen på amtssygehuset i Glostrup, Michael Larsen, svarer:
Flakkefølsomhed (eng. flicker sensitivity) er i sansefysiologien betegnelsen for evnen til at se, at et objekt veksler i lysintensitet. Det kan for eksempel være en lampe, som tændes og slukkes i hastig rækkefølge.
Såfremt tænde-slukke frekvensen er hurtigere end flakkefusionstærsklen vil objektet for betragteren synes at være konstant. Ofte vil man dog kunne se, at objektet tænder og slukker ved for eksempel at lade blikket vandre henover objektet. Det kan for eksempel være en lysdiode af den type, som anvendes i digitale ure, køleskabe, mikrobølgeovne osv.
Under øjets bevægelse ses en række billeder ved siden af hinanden, fordi et kraftigere lysende objekt forbliver synligt i længere tid. Fænomenet iagttages derfor lettest i et mørkt rum.
Fænomenet kan fastholdes ved, at man tager er billede af et sådant objekt med et digitalkamera, som bevæges under optagelsen, eller omvendt, ved at lade nogen bevæge objektet, mens kameraet holdes fast (pas på ikke at komme i klemme under køleskabet!).
En særlig interesse for flakkefølsomhed knytter sig til udviklingen af levende billeder. Det er velkendt, at stumfilm kørte med en lidt for lav billedfrekvens på for eksempel 18 billeder per sekund, hvilket betyder, at øjet er hurtigt nok til at kunne se billedsekvensen flakke. Med talefilmens indførelse blev billedfrekvensen sat op til 24 billeder per sekund, og lyskilden blev sat til at blinke med den dobbelte frekvens for yderligere at snyde øjet.
Flakkefølsomheden afhænger på en kompleks måde af objektets, for eksempel billedskærmens lysintensiteten og lysintensiteten i omgivelserne. Katodestrålebilledrør skal have en opdateringsfrekvens på op mod 100 billeder per sekund for ikke at kunne ses at flakke, hvilket man navnlig lægger mærke til, når man ser væk fra skærmen, idet det perifere syn er mere flakkefølsomt end det centrale.
Eftergløden af fosforbelægningen på katodestrålerørets bagside skal også være lange for at undgå flakken, men den må ikke vare for længe, for så vil billederne flyde sammen. Moderne fladskærme fungerer på anden vis og flakker ikke.
Flakkefølsomhed kan undersøges med særligt udstyr, hvilket har en vis diagnostisk værdi ved diagnosticering af sygdom i øjet og i synsnerven.
Thomas Broen vinder to billetter til Experimentarium for sit spørgsmål.
Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.
Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.
Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
