/karriere

Sådan kommer du til jobsamtale

Bare fordi du har de rette kompetencer og mange års erfaring, er der ingen garanti for, at du kommer til jobsamtale. Karrierecoach Susanne Teglkamp giver seks råd til den gode ansøgning.

Af Sara Rosendal, lørdag 30. maj 2009 kl. 13:00

Sælge dig selv på skrift: Tænk på din ansøgning som et markedsføringsdokument, og sørg for at præsentere den som en annonce, hvor modtageren skal fanges allerede i begyndelsen af teksten. Modtageren laver en lynhurtig grovsortering af ansøgere, og det nytter ikke med lange indledninger i stil med: "Jeg har set jeres stillingsopslag i mit lokale fagblad og vil hermed gerne sende en ansøgning". Kom i stedet hurtigt frem til, hvad du kan tilbyde.

Vis at du forstår virksomheden:
Læseren kan godt lide at se, at du har forstået virksomheden. Tjek derfor altid virksomhedens hjemmeside for at lære den bedre at kende. Skriver de, at de er på vej ind på det amerikanske marked med et nyt produkt, så brug det aktivt i ansøgningen i stil med: "Jeg kan læse, at I er en innovativ virksomhed i ekspansion. Det er et miljø, jeg vil befinde mig godt i fordi ..."

Kom med den gode historie om dig selv:
I stedet for at remse en lang række tillægsord op om dig selv, så beskriv en situation, hvor du har bevist, at du er for eksempel initiativrig og systematisk. En god historie, der dokumenterer, at du besidder de rette kompetencer, er mere troværdig og lettere at huske end tomme tillægsord.

Variér dit cd fra stilling til stilling:
Hvis der er rigtig mange ansøgere, vil modtageren ofte først sortere i bunken ved udelukkende at kigge på CV'er. Send derfor aldrig et standard CV, men varier CV'et fra stilling til stilling ved at trække forskellige vinkler frem, der er tilpasset modtagerens behov. Hver jobbeskrivelse bør efterfølges af et par linjer, hvor du beskriver, hvilke gode resultater du opnåede i det pågældende job.

Kreativ ja, men ikke poppet: Ansøgningen må ikke være poppet, men gerne kreativ. Hvis overskriften i stillingsopslaget er: "Vil du være med til at sætte dagsorden i Lyngby Tårbæk Kommune", er det oplagt, at man indleder med: "Ja, jeg vil gerne være med til at sætte dagsordenen". Det signalerer noget aktivt og viser, at man har forstået modtageren. Gør desuden ansøgningen overskuelig ved for eksempel at understrege få enkelte ord eller beskriv i punktform, hvordan du har tænkt dig at indfri de forventninger, der er beskrevet i stillingsopslaget.

Ring på forhånd, men stil kun fornuftige spørgsmål: Er der opgivet en kontaktperson kan det være en fordel at ringe op på forhånd for at stille spørgsmål om forhold, du ikke kan læse på hjemmesiden. Det kunne blandt andet være at spørge ind til, hvilke større udfordringer virksomheden står over for de kommende år. I ansøgningen kan du så beskrive, hvordan du vil være med til at løfte de udfordringer.



31. maj 2009 kl 10:26

Jon Andersen

Ingeniører til salg

Sælge dig selv på skrift

Hvor jeg dog hader det udtryk. Der er intet der er mere falskt. Det er i diametral modsætning til den naturvidenskabelig tankegang.
Jeg forstår ikke at nogen kan mene at vi lever i en videnskabelig og rationel tidsalder.


31. maj 2009 kl 20:36

Martin Jensen

Man skal gøre som man selv synes er rigtigst:

Det er mennesker som sidder og læser ansøgningerne, vil jeg da tro. De er lige så forskellige som alle os andre, og at alle sidder og skriver "en sludder for en sladder", hvor der måske er smurt lidt tykt på, gør mange ansøgninger ens. Måske er det den specielle, lavet afslappet som giver forskellen. Selvfølgelig er der nogle ting som skal være med og være i orden, og hver sin stilling kræver hver sin type ansøgning.


31. maj 2009 kl 21:16

Bjarke Mønnike

Anøgninger...

.... Er købsanvisninger fra en kunde der har et problem.

Han mangler arbejdskraft!

Som ansøger bør man gøre sig to overvejelser. Kan man klare jobbet. Vil man have det!

Hvis de de to overvejelser er sammenfaldende, søger man jobbet, hvis man er overbevist om egne kvalifikationer.

Man fortæller om sig selv, om sine ønsker i livet og om hvor den pågældende arbejdsgiver, kunne have fordele af, at ansætte netop den ansøgende person, i det annoncerede job.

Dette begrundes med med skolære ting, som kendskab til mange sprog, erfaringer indenfor området og udannelser der er relevante for selve jobbet.

Andre former for uddannelser kan nævnes, hvis man synes, men det er ofte spild af tid og kan give et indtryk af overkompetance.

Jeg har brugt denne model i hele mit arbejdsliv og er altid kommet til en job samtale...men ret skal være ret, jeg har ikke altid fået jobbet.

Man kan vurdere sine personlige ansøgningers kvalitet, på om man kommer til jobsamtale eller ej.

Kommer man ikke til samtale, så er der noget der skal forbedres. Det kan være kvalifikationer, men ofte er det sprog og struktur i ansøgningen der gør at man bliver frasorteret.
Det er jo kedeligt at det er perifere ting der forhindrer en ansættelse.

Men sådan er livet



06. jan 2010 kl 19:30

avatar

Jens Frederik Nyborg

Re: Anøgninger... og komme til samtale..

Hej Bjarke og Sara:

Med henvisning til Bjarnes svar kan jeg ikke lade være med at stille et spørgsmål, som egentlig bunder i at jeg også **har** været god til at komme til samtale :-)

Men nu er jeg det ligepludselig ikke længere, og hvordan skal jeg så bære mig ad ?

Jeg er nemlig begyndt at skrive at jeg bruger - og altid har brugt- høreapparater, da jeg opdagede at interviewerne stort set alle som een blev vrede over at jeg ikke havde fortalt om det.

Dybest set er det vel ikke anderledes end at have briller har jeg altid tænkt, og jeg har også altid arbejdet på samme vilkår som alle andre.

En ingeniørleder hos Dong energy fik dog fortalt mig noget andet ved en samtale i foråret . Jeg fik ikke jobbet men jeg fik at vide at jeg ikke kunne tale i telefon med folk, og samtidig gav hun kraftigt udtryk for at være blevet snydt.

Det hjalp ikke så meget at jeg henviste til at vi netop havde talt i telefon sammen før jeg blev indkaldt til samtalen.

Så, som en fornuftig ingeniør har jeg tænkt at jeg måtte komplettere min ellers vellykkede ansøgninger med en fortælling om hvordan mit høretab ikke har været en hindring for udenlandsophold eller teamledelsesopgaver.

Men sært nok har jeg ikke været til en eneste samtale siden jeg tilføjede denne åbenbart pikante oplysning til mit CV.

Hvad gør jeg nu ?

mvh Jens


06. jan 2010 kl 20:11

Bjarke Mønnike

Re: Re: Anøgninger... og komme til samtale..

Punkt 1 Skriver folks navne rigtigt!!!!!

Jeg hedder Bjarke!

Bjarne er navnet på Pondusses hund i Øverli´s tegneserie på bagsiden af Berlingerens kultur sektion :-)


Gør som du hele tiden har gjort, men ring modtager personen op hvergang og snak med denne. På et tidspunkt i samtalen fortæller du, at du anvender høreapparat og om samtale partneren har bemærket problemer med at tale i telefon og om det derfor skulle være et problem for dem, ifald du sendte din skriftlige ansøgning.

Den behandling du fik hos Dong er højest usædvanlig, hvor jeg mener at IDA skulle være involveret, hvis du er medlem ! Der bestemt grænser for hvad man skal finde sig i.

Jeg havde ikke fundet mig i bemærkningen om at være bleve snydt( jeg har nu også haft svært ved at holde min mund) og orienteret ledelsen i Dong om hændelsen.

Dong skriver om sig selv:
"I DONG Energy har vi en arbejdsplads, vi er stolte af. Hos os er det hele menneske, og det hele liv i fokus. Det er vigtigt for os, at vi er en arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver og en høj faglighed. Samtidig er det vigtigt at vi har et arbejdsmiljø som understøtter en moderne livsførelse, hvor der er behov for stor fleksibilitet og individuelle løsninger.

Vi bestræber os derfor hele tiden på, at udvikle vores arbejdsplads, så vi har de bedste vilkår for vores medarbejdere, uanset køn, alder, uddannelsesbaggrund, karriereønsker og etnicitet."

Hva be hva. ikkesandt! En offentlig ejet virksomhed!

Deres corporate image ville ikke have kunnet tåle en sådan bemærkning. Nu er den sluppet ud og jeg synes, at det er rigtigt at du navngiver problem personen, så er andre advaret.

Som tiden er, er der færre stillinger, men erindrer at kan man ikke få den man elsker, må man elske den man får. Så bliv ved med at søge, for hvis man ikke fortsætter, så sker der garanteret ikke noget.

Jeg er pensionist idag og kan se 3stk 8cm tykke ringbind på mine hylder, med mine ansøgninger fra før mailtiden. Og ansøgningsmailmappen indeholder også et uoveskueligt antal.

Jeg har aldrig været tvunget til at være arbejdsløs, men de fleste job har været....arbejde... hvor man glædede sig til weekender og ferier! Men de gør at man overlever!





06. jan 2010 kl 22:06

Thomas Jørgensen

Re: Ingeniører til salg

Helt enig! Coaching er frygteligt! Det er som en religiøs besættelse som når folk sværger til et eller andet alternativt vidundermiddel uden dokumenteret effekt. Folk der har set lyset med coaching er ikke til at holde ud at høre på, de har forladt enhver rationel tænkning og overgivet sig til moderne astrologi.

Den eneste fordel ved coaching er at coachen tjener penge og at der konstant kan findes på noget andet hvis det første ikke skulle virke.

I forbindelse med ansøgninger er der ikke grænser for hvor mange forskellige kombinationer der kan afprøves før man blot må konstatere at der ikke er jobs nok og ens ansøgning egentlig ikke er problemet.


06. jan 2010 kl 22:23

Claus Overgaard

Har de slået hovedet eller hvad......?

Hej Bjarke og Sara:

Med henvisning til Bjarnes svar kan jeg ikke lade være med at stille et spørgsmål, som egentlig bunder i at jeg også **har** været god til at komme til samtale :-)

Men nu er jeg det ligepludselig ikke længere, og hvordan skal jeg så bære mig ad ?

Jeg er nemlig begyndt at skrive at jeg bruger - og altid har brugt- høreapparater, da jeg opdagede at interviewerne stort set alle som een blev vrede over at jeg ikke havde fortalt om det.

Dybest set er det vel ikke anderledes end at have briller har jeg altid tænkt, og jeg har også altid arbejdet på samme vilkår som alle andre.

En ingeniørleder hos Dong energy, Mabrit Malle Højer fik dog fortalt mig noget andet ved en samtale i foråret . Jeg fik ikke jobbet men jeg fik at vide at jeg ikke kunne tale i telefon med folk, og samtidig gav hun kraftigt udtryk for at være blevet snydt.

Det hjalp ikke så meget at jeg henviste til at vi netop havde talt i telefon sammen før jeg blev indkaldt til samtalen.

Så, som en fornuftig ingeniør har jeg tænkt at jeg måtte komplettere min ellers vellykkede ansøgninger med en fortælling om hvordan mit høretab ikke har været en hindring for udenlandsophold eller teamledelsesopgaver.

Men sært nok har jeg ikke været til en eneste samtale siden jeg tilføjede denne åbenbart pikante oplysning til mit CV.

Hvad gør jeg nu ?

mvh Jens

Da jeg læste dit indlæg var jeg ved at falde bagover, ikke af grin, men fordi jeg tog mig så hårdt til hovedet at jeg var ved at falde bagover.
Hvad sker der lige oppe i hovedet på de mennesker dér?
At man kan være så ignorant i 2010 er rystende.
Interviewerne må da have slået hovedet med de mærkelige forestillinger de åbenbart har om folk med høreapparater.
Høreapparater er højteknologiske mesterværker der OGSÅ virker når man taler i telefon.........nej det er altså mere end langt ude det der.
Og så føler de sig snydt................FOR HVAD!!!!!!!!
Jeg tør slet ikke tænke på hvad der var sket hvis der var kommet en der havde haft pacemaker.........
Du burde tale med IDA om den hændelse hos DONG da den må være diskriminerende.
Og hvad du skal gøre er at slette alt om dit høreapperat i dit cv og ansøgning og lade være med at fortælle noget.
I et seriøst firma har det naturligvis ikke nogen betydning for din og firmaets præstation.


07. jan 2010 kl 12:39

avatar

Jens Frederik Nyborg

Re: Har de slået hovedet eller hvad......?

Tak, Bjarke og Thomas.

Jeg vil tage de gode råd til mig og ikke mindst støtten - det varmede :-)

På een eller anden måde kan jeg også godt se hvordan det føles når man møder een eller anden med et handicap eller blot en sjov egenskab.

Man kigger (det gør jeg også) og så tager man lige en indånding og siger til sig selv, ' hvem er det så for et spændende menneske jeg lige har mødt'

Til en vis grad er det jo et simpelt spørgsmål om opdragelse, og måske også et spørgsmål om kulturen på jobbet.

Selv har jeg jo også et ansvar som Bjarke nævner for at fortælle stille og roligt om tingene - åbenhed er jo basis for troværdighed ellers er det jo netop der gættes (og som regel forkert ;-) )

med venlig hilsen Jens


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.