Landbrugseksperter?

Det er bemærkelsesværdigt, at landbrugets egne eksperter er koblet ud af alt, hvad der drejer sig om naringsudvaskning, et emne man har forsket i gennem mere end 100 år.
Aktørerne på banen er sikkrt udmærkede folk, men de er ikke uddannede indenfor landbrugsvidenskab.
Sagen er den, at udvaskningen af kvælstof ikke afhænger af gødskningen med mineralgødning, men derimod af især vinternedbørens størrelse.
De største udledninger stammer fra den organisk bundne kvælstof og fra bælgplanter.
N-udledning har indflydelse på eutrofieringen ved kystnære strækninger, men mange steder er der tale om undereutrofiering.
Det er bekymrende, at man kan blive ved at køre rundt i den blindgyde, der hedder kvælstofudvaskning, specielt når de samme personer ikke har styr på kvælstofkredsløbet, de mangler stadigvæk at gøre rede for ca. 30% af den mængde, der findes i vandmiljøe - først og fremmest, hvor dotr del, der stammer fra cyanobakterier (blågrønalger).
jeg tvivler stærkt på, om Brian Jacobsen o.a. kan give et kvalificeret svar på dette væsentlige spørgsmål.
Skal vi fremover forvente, at man rekrutterer landbrugets egne forskere til at stå for projekteringen af diverse broprojekter?

Re: Landbrugseksperter?

udvaskningen af kvælstof ikke afhænger af gødskningen med mineralgødning, men derimod af især vinternedbørens størrelse.
De største udledninger stammer fra den organisk bundne kvælstof

Når de rivende vandmasser fra vinternedbøren skyller skovene ud i havet...

Mvh Søren

Re: Landbrugseksperter?

Sagen er den, at udvaskningen af kvælstof ikke afhænger af gødskningen med mineralgødning, men derimod af især vinternedbørens størrelse.
De største udledninger stammer fra den organisk bundne kvælstof og fra bælgplanter.

Det har du formentlig ret i med de mængder af mineralsk gødning som tillades i dag.
Ihvertfald er kvælstofudvaskningen lige så stor fra økologiske arealer, som jo iøvrigt giver lavere udbytte.

Vil man nedbringe kvælstof udvaskningen uden at sætte fødevare produktionen helt over styr synes den mest farbare vej at være mindre, men konventionelt dyrket areal.

Hvis man omlagede de nuværende økologiske arealer 1/3 natur og 2/3 konventionelt landbrug, ville man holde produktionen konstant og vinde et natur areal på størrelse med Falster.

Re: Re: Landbrugseksperter?

Søren,

Når de rivende vandmasser fra vinternedbøren skyller skovene ud i havet..

godt bud på effekten, men helt sådan foregår det ikke. Når plantevæksten ophører om efteråret fortsætter jordens mikroorganismer et stykke tid endnu med at omsætte de organiske stoffer, hvorved der dannes nitrat. Da der ikke er planter, der kan optage det, så vil en del af dette udvaskes med forårsnedbøren. For øvrigt er dette nitrat nødvendigt for at der kan vokse grønalger, der er fødeemne for andre organismer.

Claus, at jeg har ret kan man se i NPO-redegørelsen på side 48, hvor det fremgår at der er samme udvaskning i intervallet 4 - 320 kg N/ha.
Min pointe er imidlertid den, at det N, der udvaskes med forårsnedbøren ikke har målelig effekt på evt. iltsvindsforekomster senere på året. Iltsdvind hænger nøje sammen med de klimatiske forhold - ikke med N-udvaskningen. Se f.eks. faglig rapport 456 (FR456) om årsagerne til iltsvindsforekomsterne i 2002.
Men jeg er da meget enig i dine betragtninger - blot ser jeg ikke N-udvaskningen som noget større problem. I Holland har man f.eks. langt større udledninger, uden at konstatere problemer.
Kvælstoffet afgasser ret hurtigt, det er snart ved at være N-mangel i det marine miljø. Det giver gode betigelser for det største miljøproblem - opblomstringer af blågrønalger, der uden miljømyndighedernes viden samler uhyre store mængder kvælstof, der oplagres på bunden når algerne dør.
Det er det største og upåagtede miljøproblem i det marine miljø. At biologer indenfor DMU og Miljøstyrelse kan vende ryggen til det problem fatter jeg ganske enkelt ikke. Vi er nogen stykker, der i årevis har påpeget det overfor bl.a. Riemann, foreløbig uden held.
Man burde indførfe en alternativ miljøpris - kald den Lysenko-prisen. Jeg skal gerne indstille nogle personer til denne ærefulde pris.

Mvh
Per A. Hansen

kan godt forstå tilbage trækningen

Ja den vi alle kan maget nemt komme efter er landbruget, er det det tilmed sagligt og logisk velbegrundet?

Vi ved af DMU at i september 2007 blev der målt 200 gange mere nitrat i de danske farvande ind normalt. Var det nu også landbruget, der var synderen her, eller var det en anden vi ikke tør tale om pga. vi er opdraget efter flinke skolens regler.
Se landbruget fik ej kørt denne mængde NPK, fosfer, kalk, gylde m.m. ud pga. denne regnfulde sommer vi havde i 2007.
Hvor pokker kom så det så fra?
Kikker vi i dag på, hvad De danske forsikring og pensionsselskaber kom med af udmelding, herefter bl.a. via rappot af COWI og Rambøl det var at de hus ejer der ligger i høj risiko zone vil få en 50 % stigning på deres forsikrings præmie, med henvisning til en viden ang. lavt liggende huse og veje m.m. Siden da er landets kommuner blevet tvunget, til at gøre noget ved problemet. Se bare i din by, og kommune har den da ikke været ledt hår med at lukke ret mange veje i ledt længer tid eller lavet midler tidet omkørsels for din bus?

Ingen ønsker højhuse min. 11 etager pga. de er grimme, jamen de har mindre tag areal som hvad paracelhuse har for den selv samme antal bebore som vi har i det 11. etage højhus. Alt mellem 3 - 11. etager er boligblok.

Pga. landbruget er en megastor industri, med Danæg, Arla, Danis Crown, Tulip. Kan de fortælle nogle ting til både LO, 3F, DI, folketinget samt en hvilken som helst regering vi må ha.
I sidste ende vi alle har brug for dem, og er bange for de flytter alt ud af Danmark. Pensionisterne og til studerende vil der ingen penge være til og det der med fri læge vil også forsvinde. Derfor skal vi passe på, hvad vi her har gang i, uden at ha reele beviser i billeder også vider. Og dertil kan bevise, at ingen danske byer udleder spillevand i de danske farvande m.m.

Hvad skal der så ske for V3?

Ja, nu jeg bor på Nordfyn ud til et fredet vandareal og Æbelø.
Her er meget fladt og slet ikke det fugleliv, man kan forvente (udover trækkende gæs). Der er faktisk færre fuglearter siden, jeg flyttede hertil.

Nu har alle i landsbyen fået minirenseanlæg og nedsivning. Men?

Afvandingskanalerne er lige forurenede, her er lidt kvæg (kødkvæg), lidt heste og stort set kun planteavl. Hvad gør vi forkert?

Der er masser af sandorm, rejer og muslinger i vandet- men hvor er fuglelivet? Og hvorfor bliver det væk?

Det burde være en perle for dyrelivet- men det er det ikke. Jo sandorm, rejer og muslinger- men ikke fugle eller pattedyr. Der er en del planter- mest typisk overgødede agre-planter.

Det bliver interessant, hvad man så vil gøre. Vi har brugt 78.000 kr til minirenseanlæg- hvad skal andre gøre?

mvh
Tine

Re: Hvad skal der så ske for V3?

Hej Tine og Nis,
et par interessante indlæg i debatten. Hvad årsagen er til de manglende fugle i et område med ekstensivt landbrug har jeg ingen bud på, men det burde der forskes i! Måske er de miljøfremmede stoffer i grundvandet, som fuglene ikke kan lide?

Jeg kommer ofte forbi området omkring Skjern Åens udløb, hvor der efter mange mening hersker paradisiske tilstande. Her er mange fugle - indrømmet - det er dog mågerne, der dominerer og gør sit til at tømme fjorden for fisk.
Man fik ikke fjernet buske, siv, mosebunke, diverse pilearter inden m,an oversvømmede arealet, det ligger nu hen i sump med en stor metanproduktion.
De meget store summer for denne naturødelæggelse kunne med større fordel være anvendt til løsning af de problemer, I har peget på. Gerne med et kritisk blik på, hvad landbruget gør - forkerte metoder skal rettes.

Mvh
Per A. Hansen