Greenpeace: CO2 bobler op fra usikre undergrundslagre
Ingen aner, om den CO2, som verdens energiselskaber pumper ned i undergrunden for at skåne atmosfæren, bliver liggende, konkluderer Greenpeace i ny rapport.
Statoil har siden 1996 lagret CO2 i Sleipner-feltet, som ligger 1000 meter under havoverfladen og som består af sandsten. Men erfaringene viser at CO2-en ikke nødvendigvis blir liggende, påpeger Greenpeace. (Foto: Marit Hommedal)
Det er uvist, om den CO2, som energi-giganterne pumper ned i undergrunden, faktisk bliver dernede.
Det hævder miljøorganisationen Greenpeace i en ny rapport, 'Reality Check on Carbon Storage'.
»En række temaer som sikkerhed, effektivitet og varighed for CO2-lagring er stadig uløste,« skriver den grønne organisation, som har set nærmere på CO2-lagringen i Sleipner-feltet i Utsira-formationen i Nordsøen.
Statoil udvinder gas i Sleipner-feltet, og for at udvindingen skal være CO2-neutral, injicerer de den CO2 tilbage i undergrunden, som udskilles i forbindelse med gasudvindingen,
Greenpeace mener, at politikere verden over bør slå koldt vand i blodet i forhold til CO2-lagring, fordi felterne ikke er undersøgt ordentligt og måske endda lækker.
Umuligt at bevise, om CO2'en er der endnu
Flere forskere er også skeptiske overfor CO2-lagring. En af dem er Peter Haugan, professor ved Geofysisk Institutt ved Universitetet i Bergen og medforfatter til en specialrapport fra FN's klimapanel, IPCC, om netop CO2-fangst og -lagring.
Ifølge Peter Haugen er det umuligt at bevise, at den injicerede CO2 stadig er oplagret i undergrunden. Det er heller ikke muligt at måle mængden af CO2 med tilstrækkelig nøjagtighed gennem brug af seismisk kortlægning, som Statoilhydro bruger i dag, mener Peter Haugan.
Greenpeace skriver også, at olieholdigt vand fra olieplatforme er lækket ud fra Utsira-formationen, efter det var sprøjtet ind. Det tyder på, at man ikke kan være sikker på at undergrunden kan holde på injicerede væsker.
Greenpeace henviser til, at det var forventet, at CO2 ville stige gradvist op fra undergrunden. Seismologiske undersøgelser viser dog, at det sker meget hurtigere end ventet med en hastighed på mere end 100 meter om året.
»Sleipner-feltet bliver udråbt af EU, IEA (det Internationale Energi Agentur, red.) og en række andre som et bevis på, at CO2 kan lagres trygt og permanent. Men denne rapport viser, at det kan være umuligt (…) at sikre tryg og permanent CO2-lagring,« hedder det i rapporten fra Greenpeace.
Ifølge Greenpeace har ingen reservoirgeolog kunnet forklare den uforudsigelige bevægelse. Det indikerer, mener miljøorganisationen, at klippen i Utsira-formationen ikke fungerer som et låg over CO2’en. Faren for lækage bliver understreget ved, at trykket ikke er højt nok til at holde CO2’en flydende.
Amerikanske undersøgelser skal give svaret
Forskere fra det amerikanske Department of Energy og vil nu sammen med europæiske kolleger undersøge, hvor meget CO2, der faktisk findes i Sleipner-feltet, og dermed konkludere, om der er sket udslip eller ej.
Det skal ske ved, at et lille søfartøj placerer tyngdekraftsmålere på havbunden. De måler, hvor meget vand, CO2’en har fortrængt. Vandet, der ligger i stenenes porer, har en højere densitet end CO2. På den måde kan forskerne regne ud, hvor meget CO2 der findes i feltet.
EU ofrer milliarder på CO2-lagring
EU's energi- og klimapakke vedtog i decebmer 2008 at bruge 55 milliarder kroner på 12 anlæg til CO2-fangst og -lagring. Danmark har dog ikke fået del i den første EU-pulje, som lyder på knap 10 milliarder kroner.
