Regeringens oplæg om Grøn Vækst skal sikre, at Danmark kan leve op til EU's vandrammedirektiv, der dikterer, at alle vandområder senest i december 2015 skal have opnået mindst en såkaldt 'god tilstand'.

Ifølge Grøn Vækst kan det klares i fjorde, bælter og havområder med en samlet reduktion af kvælstofudledningen på 19.000 ton om året.

Men ifølge 23 konkrete og detaljerede vandplaner som landets syv miljøcentre har udarbejdet og som Ingeniøren har fået aktindsigt i, så er en reduktion på 19.000 ton langtfra nok.

Ifølge opgørelserne, der er fra september 2008 bør reduktionen nærmere være 30.000 ton - fordelt på knap 8.000 ton kvælstof, som er hængepartier fra allerede vedtagne vandmiljøplaner og på 22.400 ton, som er nye tiltag i forhold til at leve op til vandrammedirektivet i 2015.

Miljøcentrene vil ikke selv udtale sig om planerne og henviser til By- og Landskabsstyrelsen som centrene hører under.

For seniorforsker Brian Jacobsen ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, giver miljøcentrenes højere tal god mening:

»Jeg kan godt tvivle på, om en reduktion med 19.000 ton kvælstof er nok til at opfylde vandrammedirektivets krav i 2015. I vores analyse i Virkemiddeludvalg II angav vi med stor usikkerhed den nødvendige kvælstofreduktion til 25.000 ton,« siger Brian Jacobsen.

Også Det Økologiske Råd vurderer, at der skal en større reduktion til for at nå målet. På baggrund af undersøgelser fra Randers, Mariager og Odense Fjord vurderer Rådets medarbejder på miljøområdet, Leif Bach Jørgensen, at belastningen skal reduceres med i gennemsnit 40 procent ud af den aktuelle belastning på 64.000 ton, altså 25.600 ton kvælstof.

»Regeringen hævder, at 19.000 ton er nok, men så vidt vi er orienteret, betyder det, at de ikke har tænkt sig at gøre noget specielt i de områder af landet, kaldet V3, som der er mindst viden om. Derfor når de ikke vandrammedirektivets målsætning i 2015, og det finder vi helt uacceptabelt,« siger han.

Kontorchef Helle Pilsgaard fra By- og Landskabsstyrelsen forklarer, at de 30.000 ton er blevet til 19.000 ton, fordi man gennemgik Miljøcentrenes indberetninger og dér kiggede på, om man var sikker på, at reduktionerne rent faktisk ville give bonus.

Sammen med DMU inddelte man så landet i tre videnkategorier med hver deres usikkerhedsfaktor. For V1, hvor man ved rigtig meget, blev de foreslåede reduktioner så skåret ned med usikkerhedsfaktoren på 15-20 procent. I V2-områderne blev reduktionsbehovet sat ned med 20-30 procent, og for V3 - områderne med mindre viden - blev det besluttet ikke at gøre noget.

»Man kunne selvfølgelig lade usikkerheden komme miljøet til gode, men vi lægger også vægt på, at indsatsen skal være omkostningseffektiv,« siger hun og afviser at der skulle være tale om 'talgymnastik':

»Jeg vil betegne den oprindelige plan med de 30.000 ton som for vidtløftig, og at det tværtimod er forsvarligt ikke at kaste sig ud i noget, man ikke kender effekten af,« siger hun.

Helle Pilsgaard fastholder endvidere, at Danmark vil opfylde direktivets krav i 2015, selvom der ikke sker særlig meget i V3-områderne. Direktivets undtagelsesregler siger nemlig, at man kan vente, hvis man ikke har tilstrækkelig viden.

Leif Bach Jørgensen fra Det økologiske Råd tror ikke, at det holder overfor EU:

»Jeg tror ikke, at vi kommer igennem med disse undtagelsesbestemmelser, når der findes konkrete virkemidler som vi ved virker,« siger han.

»Og hvis det går igennem, måske fordi andre lande også er bagefter, er det klart med i strid med hele direktivets ånd,« tilføjer han.

Hos oppositionen er Steen Gade, SF og formand for miljøudvalget, overrasket over, at regeringen lægger disse usikkerheder ind i vurderingen af indsatsen:

»Det var mit indtryk, at Grøn Vækst skulle basere sig på strengt faglige fakta. Med indførelse af usikkerhedsfaktorerne her er vi på vej over i politisk valgte tal, og det må vi da diskutere,« siger han.

En stor del af de 19.000 ton kvælstof skal i øvrigt reduceres via en særlig kvoteordning - som man kender det fra handel med CO2. Det undrer Brian Jacobsen fra Fødevareøkonomisk Institut. Han er skeptisk over for, om det kan lykkes at få en helt ny og aldrig afprøvet ordning til at fungere inden 2015.

»Danmark er allerede bagud med implementeringen af Vandrammedirektivet, og hvis denne model ikke yderligere skal forsinke processen kræver det en koordineret indsats, hvor også de nødvendige værktøjer og ressourcer er til stede,« siger Brian Jacobsen.