/transport

Minister: Danskerne må vente længere end til 2012 på IC4

DSB-direktør Søren Eriksen fejlinformerede, da han i sidste uge lovede, at alle IC4 kommer i drift inden udgangen af 2012. Der går mindst et halvt år længere, fastslår transportministeren. »Vi har ikke noget belæg for at tro på, hvad DSB siger,« mener Enhedslisten.

Af Birgitte Marfelt, torsdag 28. maj 2009 kl. 07:17

Det var forkert, da DSB’s administrerende direktør, Søren Eriksen, for en uge siden fortalte offentligheden, at det sidste IC4-tog kører på danske skinner inden oktober 2012.

De hårdt prøvede danske togpassagerer kommer til at vente endnu længere på de forsinkede, italienske IC3-erstatninger, fremgik tirsdag af transportminister Lars Barfoeds (K) oplysninger til Folketingets trafikudvalg. Udvalget havde kaldt ministeren i samråd om, hvornår de 14 første enkeltkørende IC4-tog bliver sat i drift.

Ministeren måtte gå i rette med DSB's direktør om tidspunktet for at sætte IC4-togene i drift.

»Tredje kvartal 2012 er naturligvis deadline for levering af de sidste IC4-tog, ikke for idriftsættelse,« sagde Lars Barfoed.

Han forudså, at alle IC4-tog er i drift inden sommeren 2013, og at der derfor går mere end et halvt år ekstra i forhold til DSB's udmelding. For at være på den sikre side lovede ministeren dog at spørge DSB.

På samrådet kom det også frem, at DSB har fejlinformeret på et andet punkt. DSB's ultimatum til den italienske togfabrik Ansaldobreda indeholdt nemlig intet krav om at sætte 14 IC4-tog i drift seneste i denne måned.

»Vi har ikke noget belæg for at tro på DSB«
Ligesom flere af sine udvalgskolleger fandt Per Clausen fra Enhedslisten »DSB’s fejlinformation yderst kritisabel«.

»Vi har ikke noget belæg for at tro på, hvad DSB siger,« fastslog Per Clausen.

Han bad derfor om at få et skriftligt ministersvar på, hvornår DSB forventer, at IC4-togene er i drift.

Per Clausen påpegede også, at det i sidste uge lykkedes DSB - med hjælp fra ministeren - at sælge nyheden om forliget med Ansaldobreda som en positiv historie. Det opponerede Lars Barfoed trodsigt imod:

»Historien om IC4 er ikke en god historie, men i bund og grund en dårlig historie,« sagde han.



28. maj 2009 kl 09:24

avatar

Michael Nielsen

Nedlæg DSB

Det er en statsstøttet tegneserie-virksomhed ledet af uduelige amatører, som tilmed ikke engang er sandfærdige.

Nedlæg lortet, og byd privat konkurrence velkommen.


28. maj 2009 kl 09:29

David Christensen

Levering af tog

Tidligere har man hørt Søren Eriksen (DSB direktøren) nævne at andre lande også har store vanskeligheder. Han tænker måske på Østrig der i 2005 planlagde nye tog (Railjet). Det sidste tog skal leveres i 2014. Allerede i december 2008, blev de første tog indsat og kører uden problemer. Leverandøren hedder Siemens. DSB ved udemærket godt, at andre ikke har så markante problemer, som DSB.
Endnu en løgn fra DSB, at "andre også har problemer".


28. maj 2009 kl 09:39

Anders Jakobsen

Re: Nedlæg DSB

Det er en statsstøttet tegneserie-virksomhed ledet af uduelige amatører, som tilmed ikke engang er sandfærdige.

Nedlæg lortet, og byd privat konkurrence velkommen.

Den bedre logik ville være at nedlægge trafikministeriet og trafikudvalget.


28. maj 2009 kl 09:56

Henrik V Høgh

Re: Levering af tog

RailJet, er et andet type tog end MG (IC4).
RailJet er vogne efter et lokomotiv. I dtte tilfælde er lokomotivet et standardlokomotiv. Det er vognenes indretning der er ny. Der er efter min viden ikke tale om et nyt tog.


28. maj 2009 kl 10:00

Morten D. Madsen

Veterantog?

Det bliver da hyggeligt med sådan et par antikke "nye" tog, når de en gang bliver kørende, for til den tid må de da forlængst være overhalet teknologisk, for slet ikke at tale om at de bruger fossilt brændstof, og ikke kan køre på el.

Jeg tror DSB har dummet sig ved at tage togene hjem, de skulle have ladet italienerne brænde inde med dem, få erstatning, og bestille nye moderne el-tog i stedet.

På sigt er jeg bange for at disse tog bliver en dyr fornøjelse.


28. maj 2009 kl 10:08

Niels Hansen

Hårdt prøvede danske togpassagerer...

Skal det forståes som om, at efter IC4 er på skinnerne, så er danskerne ikke længere hårdt prøvede passagerer?

Jeg troede at den siddende regering gik ind for privatisering var en god ting? Konkurrence var også en god ting... Men hvorfor er så så mange områder i DK endnu ikke privatiserede?

Hvis jernbanenettet blev privatiseret, så kunne alle byde ind på, at oprette en jernbane med elektrificering og højhastighedstog. Eneste det krævede var de fremlagde deres forslag til regeringen og så kunne de sige ja eller nej.


28. maj 2009 kl 10:30

Søren Rasmussen

Re: Hårdt prøvede danske togpassagerer...

Hvis jernbanenettet blev privatiseret, så kunne alle byde ind på, at oprette en jernbane med elektrificering og højhastighedstog. Eneste det krævede var de fremlagde deres forslag til regeringen og så kunne de sige ja eller nej.

Jaeh, ok, nu er det ikke helt samme at drive jernbaner som at producere f.eks. radioer eller tøjklemmer. Man kan jo ikke bare lægge en jernbane hvor man har lyst til (DK er ikke de vilde vesten!). Det kræver både planlægning, ekspropriation af jord og diverse miljøgodkendelser, godt for det.

Så enten vi kan lide det eller ej er vi nødt til at have politikerne indover. Men man kunne godt ønske sig, at de var lidt mere fremsynede end de er.


28. maj 2009 kl 10:33

Ben Knudsen

Re: Re: Hårdt prøvede danske togpassagerer...

Jaeh, ok, nu er det ikke helt samme at drive jernbaner som at producere f.eks. radioer eller tøjklemmer. Man kan jo ikke bare lægge en jernbane hvor man har lyst til (DK er ikke de vilde vesten!). Det kræver både planlægning, ekspropriation af jord og diverse miljøgodkendelser, godt for det.

Men hvis nu det eksisterende jernbanenet var elektrificeret, så ville andre togselskaber kunne byde ind. Lige nu er det stort set kun DBS som har dieselmateriel.
Coincidence? I think not


28. maj 2009 kl 10:53

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Re: Hårdt prøvede danske togpassagerer...

Men hvis nu det eksisterende jernbanenet var elektrificeret, så ville andre togselskaber kunne byde ind. Lige nu er det stort set kun DBS som har dieselmateriel.
Coincidence? I think not

Forklaringen er nok noget helt andet. Jeg tror at regeringen af ideologiske grunde ønsker at nedlægge offentlig transport fordi så køber folk en bil og når de har en bil så bliver de småborgerlige, og stemmer på regeringen.


28. maj 2009 kl 10:53

Anders Johnsen

Re: Veterantog?


Jeg tror DSB har dummet sig ved at tage togene hjem, de skulle have ladet italienerne brænde inde med dem, få erstatning, og bestille nye moderne el-tog i stedet.

Det store problem er, at det bliver urimeligt dyrt at elektrificere (undtagen få strækninger) jernbanen før man har fået udskiftet de gamle signaler, da magnetfeltet fra luftledningerne vil forstyrre de gamle signaler. Signalprogrammet er først ved at starte op og er ikke færdigt før engang efter 2020... Desværre... Man skulle have fortsat elektrificeringen da man var igang i 80'erne/90'erne eller hvornår det nu var...


28. maj 2009 kl 10:58

Torben Frandsen

Re: Hårdt prøvede danske togpassagerer...

Hvis jernbanenettet blev privatiseret, så kunne alle byde ind på, at oprette en jernbane med elektrificering og højhastighedstog. Eneste det krævede var de fremlagde deres forslag til regeringen og så kunne de sige ja eller nej.

Cirka sådan var det, som jeg har forstået historien, i jernbanens barndom. Måske lige bortset fra det med elektrificering og højhastighedstog. Det førte til en prisboble, som sprak, hvorefter staten oprettede DSB til at samle og videreføre stumperne.

Hvad jeg ikke forstår, men muligvis kan få forklaret af nogen her er, hvorfor man ikke kan vælge den samme model som i luftfarten. Her konkurrerer virksomhederne jo ikke om koncessioner på at flyve på bestemte strækninger, men om passagererne til de enkelte afgange. Mon ikke de ville vågne hos DSB hvis de kunne stå på perronen og se deres egne tog køre halvtomme fordi folk hellere vil køre med Arriva?

Den umiddelbare modsigelse handler om kapacitet på skinner og stationer, men det kan jeg ikke se skulle være væsensforskelligt fra luftfarten. Så snart man flyver i controlled airspace, må man jo pænt bede de relevante luftrumsmyndigheder om et time slot. Hvis man vil beskæftige sig med andet end general aviation, må man ligeledes forhandle en aftale på plads med de lufthavne, man ønsker at besøge.

Infrastrukturen til at gøre det samme på jernbanen er vel allerede på plads i og med at ingen kører på skinnerne, og ingen benytter stationerne uden aftale med Banedanmark.

Så er der andre end de politiske årsager til at det er embedsmændene og ikke kunderne der bestemmer, hvem der er bedst og dermed skal have pengene?


28. maj 2009 kl 11:01

Torben Frandsen

Re: Re: Re: Re: Hårdt prøvede danske togpassagerer...

Forklaringen er nok noget helt andet. Jeg tror at regeringen af ideologiske grunde ønsker at nedlægge offentlig transport fordi så køber folk en bil og når de har en bil så bliver de småborgerlige, og stemmer på regeringen.

Så hvis regeringerne Nyrup i halvfemserne havde investeret mere seriøst jernbanedriften, kunne de stadig have siddet ved magten?


28. maj 2009 kl 12:41

Børge Larsen

Re: Re: Re: Re: Re: Hårdt prøvede danske togpassagerer...

Der står skrevet at DSB har fejlinformeret. Jeg mener at DSB, Søren Eriuksen, har fyldt regeringen og befolkningen med løgn. Og derfor bør han smudes ud, og helst uden pension. Han fortjener intet, han har vist sig at være total uduelig.


28. maj 2009 kl 14:21

Runi Sørensen

Til grin!

I hvor lang tid skal vi holde denne farce ud?


28. maj 2009 kl 16:15

Mads Knudsen

Farce i lang tid

Man kan fristes til at sige :

Farcen varer længe - koster mange penge...

For medio 2012 skulle de sidste tog være LEVERET,
men Ansalde har jo "desværre" ikke startet serieproduktionen op endnu, så derfor er togene nok først leveret omkring 2013-2014.

Nå, imidlertid viser det sig allerede i 2011, at der er "visse" problemer med sammenkobling af togene under snestorm, hagl, isslag, som jo ikke er blevet taget i betragtning af Italienerne. Så derfor kommer togene først i drift for alvor omkring 2014-2015, hvor man har fået installeret elvarme ude i koblingerne.

Men kommunikationen mellem togcomputere og f.eks døre fungerer heller ikke altid når togene er sammenkoblede, så i 2016 beslutter man, at togsættene kun må køre enkeltvis, så man i 2017 skal have efteruddannet en større mængde togpersonale til at varetage ti-minutters-drift mellem landsdelene.

I 2018 kommer et rødt folketingsflertal til magten, så de får omsider gennemtrumfet en elektrificering af hovedstrækningerne - og den er færdig omkring 2025. Imellemtiden har man i 2020 fået bestilt nogen helt standardiserede togsæt hos Siemens, og de begynder at blive leveret fra omkring 2023.

Så mon ikke at farcen (efter et optimistisk estimat) varer til omkring 2025 ???


28. maj 2009 kl 16:20

Frithiof Andreas Jensen

Re: Til grin!

I hvor lang tid skal vi holde denne farce ud?

*Mindst* lige så længe som vi bliver ved med at belønne fejlende projekter med Flere Ressourcer!

Mængden af idioti i samfundet vil vokse mindst et par årtier endnu før vi endeligt kører tør for penge til at betale det med og begynder at prioritere (Eller vi kan være heldige at finanskrisen sætter en stopper for cirkus'et tidligere fordi Staten ikke kan låne penge til en rimelig rente ... når nu ALLE stater skal ud at låne. På een gang. Whee!)


29. maj 2009 kl 20:23

Søren Lund

Re: Re: Hårdt prøvede danske togpassagerer...

Torben Frandsen:

Hvad jeg ikke forstår, men muligvis kan få forklaret af nogen her er, hvorfor man ikke kan vælge den samme model som i luftfarten. Her konkurrerer virksomhederne jo ikke om koncessioner på at flyve på bestemte strækninger, men om passagererne til de enkelte afgange. Mon ikke de ville vågne hos DSB hvis de kunne stå på perronen og se deres egne tog køre halvtomme fordi folk hellere vil køre med Arriva?

Hvis du vil se et privatiseret og liberaliseret jernbanemarked, så skal du jo bare se på England.

Om vores jernbaneselskaber drives offentligt eller privat er jeg sådan set ligeglad med, så længe det bare ikke bliver som i England.

Jeg har ofte benyttet banerne som forbindelse mellem Heathrow, Gatwick, Stanstedt og London centrum, som alle drives af små og store private selskaber.

Der er det ikke spørgsmålet om toget er forsinket eller ej, men om der overhovedet kommer et tog den dag. Og man ved først når man ankommer til stationen i god tid med al sin bagage, om der kører tog, eller om der lige er noget der skal repareres ude på strækningen den dag.

Så er der bare sat minebånd for banegårdsindgangen, og så står der 5-6 mand med deres privatbiler og tilbyder at køre desperate passagerer ud til lufthavnen, for horrible beløb, selvom det nemt tager en hel time mere at nå derud på denne måde.

Jeg har oplevet det to gange med Stanstedt Express og en gang med Gatwick Express, selvom jeg altid tjekker køreplanen på deres hjemmesider hjemme fra. Den ene gang mistede min kone og jeg et fly i Stanstedt.

Det virker som om man helt ukritisk har overladt al ansvar og kontrol, til hvem som helst som ønskede at overtage det, og gøre med det som de ville.

Det eneste jernbaneselskab man kan regne med fungerer, i og omkring London, er The Tube (metroen), som stadig drives offentligt.

Jeg planlægger derfor aldrig en rejse via to forskellige lufthavne i London, uden der er mindst 5 timer mellem ankomst og afgang, således der er tid til ubehagelige overraskelser ved jernbanerne.

Hvis man har det skidt med DSB, så er en tur til England den bedste kur.


17. jun 2009 kl 12:43

David Christensen

Re: Re: Levering af tog

Det er ikke pointen. Pointen er at Søren Eriksen gang på gang lyver over for både folketing og befolkning om at alle andre også har problemer. Og hvad Railjet angår har jeg ikke set den i brug andre steder, så den må være ny. Lokomotivet er også nyt da jeg ikke har set det i brug andre steder. Det kører 230 km/t, øvrige ôbb lokomotiver må ikke kører mere end 200 km/t.


17. jun 2009 kl 20:50

David Christensen

Re: Re: Re: Levering af tog - rettelse

Railjet lokomotiverne er et standard af typen Taurus, der er opdateret. Men selv om det er en hyldevare, kan DSB stadig ikke forsvare, at man kan få leveret nye tog på under 3 år.
9 År er uacceptabelt og viser at DSB er komplet uegnet til at drive togvirksomhed. De burde lære af ÖBB.
Hvad venter DSB på - at Nordkorea udvilker bedre tog end Danmark, de har ikke langt igen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.