På bagsideomslaget læste jeg: ”En mystisk ildkugle eksploderede over Tunguska, Siberien i 1908. Var det en klump antistof fra rummet?”. Åh nej, endnu ikke en pseudovidenskabelig bog om antistof i stil med Dan Browns Engle og Dæmoner, tænkte jeg.

Det vidste sig heldigvis ikke at være tilfældet. Frank Close har derimod sat sig for at give en grundlæggende forklaring på alt, hvad vi ved om antistof, hvordan det blev forudsagt teoretisk af Paul Dirac og efterfølgende detekteret – først i form af positroner (elektonens antipartikel) og siden i form af mange andre partikler.

Specielt vil jeg fremhæve, at Frank Close i et appendix gennemgår Paul Diracs teori, som på et rent matematisk grundlag viste, at antipartikler måtte findes - det er et kapitel, man næppe finder i andre populærvidenskabelige bøger. Frank Close forklarer også udmærket, hvilken forskning omkring antistof, der for tiden foregår på CERN og andre steder. Men alligevel synes jeg, det er en noget ujævn bog. Der er mange perler, men også en del tomgang. Heldigvis afliver Close Tunguskamyten til sidst i bogen – måske skulle han helt have udeladt den.

Frank Close
Antimatter
166 sider, Oxford University Press, 2009


Anmeldelser:
Popular Science
The Guardian