Nyudviklede, danske solceller får million-indsprøjtning
Et opstartsfirma, som udspringer af Niels Bohr Institutet, har patenteret en særlig nyttig nanokrystalstruktur til solceller, som Højteknologifonden nu støtter.
Danskudviklede galliumarsenid-krystaller kan blive et gennembrud for prisoptimale solceller til et marked midt mellem de dyre, højeffektive og de billige, laveffektive solceller. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Solceller i kredsløb skal forsyne Californien med energi fra rummet
-
Fleksible plast-solceller skal masseproduceres på seddelpresse
-
Det varer mange år, før danske nano-solceller bliver hvermandseje
Læs mere om
Dokumentation
Den danske solcelleindustri har fået en ny, lille niche, som kan blive særdeles indbringende med tiden, håber Højteknologifonden med en ny bevilling.
Firmaet Sunflake, som er i færd med at udvikle nye, danske solceller, er opstået som et ph.d.-projekt på Niels Bohr Institutets afdeling for faststoffysik.
Til forskel fra de silicium-solceller, man har kendt i et halvt århundrede, er der her tale om nanostrukturer i galliumarsenid. Selve krystallernes facon er det springende punkt. Brugen af denne specielle krystalstruktur er patenteret.
»Det er perfekte krystaller, som har en høj ydelse, selv om belysningen kommer fra mange forskellige vinkler,« fortæller det lille firmas direktør, Martin Aagesen.
Solcellerne kan omdanne op mod 30 procent af sollyset til elektricitet. Imidlertid kommer Sunflakes solceller ikke til at slå effektivitetsrekord. Den ligger på omkring 42 procent.
I den anden ende af solcelleskalaen ligger polymersolceller, som er ret ineffektive, men billige per kvadratmeter. Dem kommer Sunflakes solceller heller ikke til at slå på prisen.
»Det gælder om at optimere en solcelletype til et bestemt marked, hvor ydelse og pris passer sammen,« siger han.
Sunflakes solceller egner sig godt til de såkaldte koncentratorpaneler, hvor en fresnel-linse samler lyset i et stort areal og fokuserer det på et lille solcelleareal.
»Men den vil også være velegnet til at montere på en mobiltelefon, hvor der i sagens natur ikke er meget plads. De store mobilproducenter er stærkt interesserede i, om en passende solcelle kan åbne et marked for mobiltelefoner på steder i den tredje verden, hvor der ikke er lysnetstik til ladeapparater,« fortæller han.
For tiden arbejder firmaets fem fuldtidsansatte på at optimere processerne, så nanokrystallernes egenskaber fintunes mest muligt. I øjeblikket hæftes de fast på en galliumarsenid-overflade, men senere skal de formentlig anbringes på et billigt siliciumsubstrat.
Firmaet skal udvikle og optimere solcellernes fremstillingsproces i de kommende tre år, hvilket Højteknologifonden støtter med 9,9 millioner kroner.






