Mikrober kunne overleve asteroide-bombardement
Computermodeller viser, at sejlivede bakterier uden tvivl kan have overlevet de asteriode-nedslag, som forskerne hidtil har troet destruerede alt liv på Jorden for 3,9 milliarder år siden.
Et intenst asteroide-bombardement for fire milliarder år siden har måske været et boost for livets udvikling. (Grafik: Don Davis/Nasa)
Læs mere om
Dokumentation
Et intenst asteroide-bombardement for 3,9 milliarder år siden har måske ikke helt steriliseret Jorden som tidligere antaget, men i stedet været et boost for livets udvikling.
Asteroide-nedslagene, som også kaldes ”Late Heavy Bombardment” (LHB), varede i mellem 20 og 200 millioner år. De skabte en enorm varme på Jorden, som ellers ikke bærer Månens tydelige spor efter dem, fordi de er udslettet af vejret, vulkaner og andre begivenheder.
Områder på overfladen, som har været bolig for mikroskopisk liv, vil være blevet udslettet hele tiden under bombardementet. Men på samme tid skabte nedslagene nye beboelige områder under overfladen i form af omfattende netværk af revner eller hydrotermiske kanaler. Et mikroskopisk liv på Jorden kunne søge ly i disse sprækker og kanaler.
Hvis livet endnu ikke var opstået på Jorden på dette tidspunkt, vil disse steder have været oplagte steder hvor det kunne begynde, konkluderer forskerne med Oleg Abramov og Stephen J. Mojzsis fra Universty of Colorado i spidsen.
De to astrobiologer, som har offentliggjort deres resultater i tidsskriftet Nature, har brugt computermodeller til at studere opvarmningen af Jorden under asteroide-bombardementet.
Deres resultater viser, at selv om LHB kan have skabt varme til at sterilisere Jordens overflade, vil mikroskopisk liv under overfladen og i havene næsten helt sikkert have overlevet.
»Selv under de meste ekstreme betingelser i vores model vil bombardementet ikke have kunnet sterilisere Jorden helt. Vores resultater stemmer overens med den voksende videnskabelige enighed om, at en slags varmeelskende mikrober kan have været nogle af de tidligste livsformer på Jorden,« siger Oleg Abramov.
Michael H. New, der leder Nasas astrobiologisk program, kalder resultaterne vigtige.
»Præcist hvornår livet opstod på Jorden, er et meget varmt emne. Disse resultater betyder, at hvis livet er begyndt inden LHB eller på et tidspunkt inden for fire milliarder år siden, kan det have overlevet i begrænsede tilflugtssteder og herfra har spredt sig og fyldt Jorden,« siger han.
