Kritikken hagler ned over Lomborgs elbil-regnestykke
Bjørn Lomborgs beregninger af omkostningerne ved at udskifte den danske bilpark med elbiler er forskruet og moralsk forkert, lyder det fra nogle af en lang række kritikere.
Hvad koster det egentlig samfundet i form at lungekræftdødsfald, sengepladser på hospitalerne med videre at fortsætte med afbrænde fossilt brændsel? Bør afgifterne på transport i virkeligheden afspejle samfundets omkostninger ved hver teknologis specifikke forureningsbidrag? (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Bjørn Lomborgs beregning af statens tab på bilafgifterne, hvis elbilerne fortsat skal være afgiftsfritaget efter 2012, er helt misvisende.
Protesterne vælter frem, efter at den adjungerede professor fra Copenhagen Business School tidligere på dagen meddelte, at det er dumt at friholde elbiler for afgifter, fordi der kommer større CO2-reduktioner ud af at købe CO2-kvoter for de samme penge. Han sammenlignede afgiften på elbiler i perioden frem til 2020 med prisen på 18 rigshospitaler eller 2 Femern-broer - mellem 25 og 84 milliarder kroner.
Politisk klarhed er nødvendigt hvis elbiler skal blive virkelighed
Chefkonsulent Lærke Flader fra elselskabernes organisation, Dansk Energi, skriver for eksempel organisationens nyhedsbrev, at Lomborgs beregning forudsætter, at hele den danske bilpark er udskiftet med elbiler, og det er ikke realistisk.
Dansk Energi mener, at det er nødvendigt med politisk klarhed om afgifterne mange år ud i fremtiden, hvis elbilerne skal blive en realitet.
»Barrieren for elbiler er den høje anskaffelsespris. Derfor er det nødvendigt, at politikerne spiller med, så vi kan få klarhed om afgiftsfritagelsen for elbiler vil fortsætte efter 2012. Hvis vi vil give elbilen et gennembrud og opfylde en politisk målsætning om for eksempel 400.000 elbiler i 2020, skal det kunne betale sig at investere i en elbil frem for en benzinbil,« siger hun.
I modsætning til Bjørn Lomborg, som kun tager stilling til CO2-udslippet, mener Dansk Energi, at bilers samlede forureningsbidrag, altså både CO2, støj og partikler, bør tælle med i en afgiftsberegning.
Afgiftstabet kommer aldrig over 10 milliarder
En anden part i debatten, næstformand i Dansk Elbilkomitté, Per Praëm, skriver i Ingeniørens netdebat, at statens provenutab i virkeligheden er i en helt anden målestok, hvis man blot sammenligner afgiftsfrihed med den nuværende registreringsafgifts regel - at det koster 4.000 kroner for hver km, en bil kører længere end 18 km/l.
For med den udregning vil ingen elbiler komme til at betale mere end minimumsafgiften på 25.000 kroner. En Mitsubishi i-MiEV kører nemlig 86 km/l, hvis man omregner dens elforbrug på 120 Wh/km til diesel.
Så ved at skåne elbiler for afgift, mister staten maksimalt 25.000 kroner per bil. Og med for eksempel 50.000 biler årligt, giver det kun 10 milliarder kroners tab i afgift frem til 2020.
Samfundets sundhedsomkostninger ved diesel bør med i regnestykket
En tredje kilde med interesse i sagen, som er stærkt kritisk over for Bjørn Lomborgs udregning, er business development manager Ivan Loncarevic, Lithium Balance, et firma som udvikler systemer til elbiler.
»Bjørn Lomborg undlader fuldstændig at medregne samfundets sundhedsomkostninger ved at køre med dieselbiler kontra elbiler. For så bliver regnestykket et helt andet. Der findes gode undersøgelser, som viser, hvor mange mennesker, der dør hvert år af lungekræft på grund af dieselpartikler, og hvor mange der får astma og andre livslange, behandlingskrævende sygdomme,« siger han.
Ivan Loncarevic gør i samme forbindelse opmærksom på, at en stor andel af sundhedssektoren finansieres af den ekstremt høje registreringsafgift på biler med forbrændingsmotor. Men det er også nødvendigt, fordi forureningen fra disse motorer medfører, at der er brug for en større sundhedssektor.
»Vi er nødt til at finde en anden og klogere måde at finansiere vores velfærd på,« mener han.
Om Lomborgs foretrukne CO2-kvoter siger han:
»Det er rigtigt, at det er billigere at købe CO2-kvoter. Men det er jo umoralsk at købe sig ret til at forurene videre på de fattiges landes vegne, når man har viden og kompetence til at holde op.«





