Stjerneoverflade er 10 milliarder gange stærkere end stål
Amerikanske forskere har ved hjælp af computersimuleringer fastslået en uhørt hårdhedsgrad for neutronstjerner, universitets næst-tungeste struktur.
Overfladen på en neutronstjerne er 10 milliarder gange hårdere end stål. (grafik: Indiana University) (Foto: Credit: Casey Reed)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Ny forskning fra Indiana University viser, at skorpen på en neutronstjerne er 10 milliarder gange hårdere end stål eller nogen anden legering af de stærkeste af Jordens metaller.
Professor Charles Horowitz fra Indiana Universitet er nået frem til konklusionerne efter omfattende dynamiske computersimulationer på universitetet og i samarbejde med Los Alamos National Laboratory i New Mexico. Resultanterne bliver offentliggjort i Physical Review Letters.
Neutronstjerner er kæmpe stjerner, som kollapser, når den nukleare fusion og energiproduktion stopper i deres kerner. De er det næst-tungeste man kender, efter sorte huller. En teskefuld materiale fra en neutronstjerne vil veje omkring 100 millioner ton.
På grund af det enorme tryk på en neutronstjerne vil fejl og urenheder, som normalt svækker ting som klippe og stål, ikke i samme grad påvirke krystallerne, som dannes på neutronstjernens overflade. Overfladen kan modstå en kraft, der er 10 millioner gange kraftigere, end hvad der skal til for at brække stål.
Astronomerne ønsker at forstå strukturen i neutronstjerner, da uregelmæssigheder på deres overflade kan udstråle gravitionelle bølger. Bølgerne kan skaber krusninger i rum-tiden. En forståelse for, hvor høje bjerge kan blive på en neutronstjernes overflade, inden det kollapser, og hvor meget der skal til, før overfladen revner, er med til at give astronomerne en bedre forståelse for stjerneskælv eller store magnetarudbrud.
»Vi har modelleret et lille område af en neutronstjerne ved at følger de individuelle bevægelser af op til 12 millioner partikler. Herefter beregnede vi, hvordan skorpen bliver deformeret og til sidst brækker i stykker under vægten af et neutronstjerne-bjerg,« forklarer Charles Horowitz.
