/forskning

Her er dvd'en, der rummer 480 spillefilm

Med avancerede lasere i forskellige bølgelængder og nanopartikler i guld har australske forskere sprængt rammerne for, hvor meget data der kan lagres på en skive polykarbonat. De regner med 10 terabytes.

Af Kent Krøyer, fredag 22. maj 2009 kl. 10:38

Forskere fra det australske Swinburne University har demonstreret, at det er muligt at pakke cd'er og dvd'er betydeligt tættere med data end de nuværende. Adskillige terabytes per skive er inden for praktisk rækkevidde, og de kan blive markedsført inden for de nærmeste ti år.

Til sammenligning er nutidens tætteste, kommercielle dvd-format Blu-ray, som rummer 25 gigabytes i et enkelt informationslag. Et ekstra lag kan bringe Blu-ray op på det dobbelte.

De australske forskere har foreløbig lagret 1,6 terabytes på en enkelt skive af samme størrelse som nutidens. På så meget plads kan man opbevare 480 spillefilm eller 400.000 sange. Og de mener, at deres teknik kan bruges helt op til 10 terabytes, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fidusen er at bruge flere dimensioner ud over de tre rumlige, som i øjeblikket er i brug. Den nye teknik tilføjer både polariseringer og farver. Det gøres ved at indstøbe en sky af guldstænger i nanostørrelse i et lag af dvd'ens gennemsigtige polykarbonat.

Nanoguldstænger smelter og bliver til nanokugler, når de belyses af skrive-laserstrålen. Den nye facon kan senere aflæses med læse-laserstrålen, som ikke er så kraftig.

Ved at polarisere laserlyset i vinkler på 0 grader og 90 grader smeltes guldstængerne i helt forskellige områder i skiven. De to lag påvirker ikke hinanden, så skiven er klar til en ny omgang skrivning, selv om det ene polariserede lag er fyldt med data. Endnu flere data kan lagres i kommende udgaver ved at bruge flere forskellige polariseringsvinkler end blot 0 og 90.

På samme måde kan områder på skiven adskilles, hvis man smelter nanoguldstængerne med forskellige bølgelænger (farver). Hver farve smelter sin egen særlige andel af guldstængerne, og forskellen kan adskilles bagefter. Så hver ny farve giver et nyt og ubrugt dataområde på samme skive.

Kritikere peger på, at de australske forskere har brugt kostbare femto-second-lasere til deres demonstration, en lasertype som ikke for tiden vil være mulig at producere tilstrækkelig billigt til forbrugersegmentet, skriver videnskabsmagasinet Nature.

Det indrømmer australierne. Men de regner med, at når det nu er bevist, at dvd-skiverne kan rumme de store datamængder, så vil laserindustrien sikkert finde løsninger på det problem i de kommende år.

Elektronikproducenten Samsung har tegnet kontrakt med forskerne om anvendelse af teknologien.



22. maj 2009 kl 11:14

Lars Nielsen

Australske pirater

"Her er dvd'en, der rummer 480 spillefilm"
Jeg håber sørme de har rettighederne til alle de film de har lagt ned på den skive de har afbildet.

Eller kunne det blot være en journalist-fantasi?
og at skiven blot er testet med tilfældig data, frem for 480 film. Ingen af de andre artikler nævner noget om at den afbillede skrive indeholder 480 film.

Måske en overskrift der heder
"Her er dvd'en, der KAN rumme 480 spillefilm"
Ville være mere korrekt?


22. maj 2009 kl 11:22

Michael Zetlitz

Re: Australske pirater

Rendyrket insektkopulation...


22. maj 2009 kl 11:30

Claus Pedersen

Re: Re: Australske pirater

Rendyrket insektkopulation...

Muligvis ja. Jeg vil dog mest opponere over at journalisten bruger en enhed som minder lidt om fodboldbaner, parcelhusgrunde, elefanter osv.

Hvis skiven kan indeholde 10 TB, så skriv at den kan det.


22. maj 2009 kl 11:35

Christopher Nielsen

Re: Re: Australske pirater

Journalister skal kunne deres sprog ligesom ingeniører skal kunne deres matematik.


22. maj 2009 kl 11:58

Thomas Hansen

Hvad skal vi dog bruge alt den plads til

Hvad skal vi dog bruge alt den plads til?


22. maj 2009 kl 12:14

Anders Grønne

Re: Re: Re: Australske pirater

Ligesom den 7 etagers rumraket og alt muligt andet. Det er vel ikke for meget forlangt at en dansk ingeniør nyhedsside holder sig til SI enheder?


22. maj 2009 kl 12:54

Mads Westerback

Helt fint for mig..

at man ikke blot benytter sig af SI-enheder, som artiklen faktisk lægger ud med at gøre. En journalist, uanset emne og modtager, bør da altid kunne perspektivere og vurdere de informationer, der videregives i deres egne artikler.

Ikke fordi at jeg på nogen måde føler mig inkombatibel til selv at vurdere hvor meget 10TB svarer til, men jeg havde sikkert nok selv sat mig til at udregne hvor meget det svarede til i enkeltlags DVD-er eller Blu-Ray medier, for at få en bedre forståelse af de tal, der udlægges i artiklen.


22. maj 2009 kl 14:16

Michael Zetlitz

Re: Helt fint for mig..

Jeg mener bare, at det er sgu da sørgeligt, at et formoder jeg intelligent publikum ikke kan finde ud af andet end at kritisere ligegyldige detaljer i enhver artikel på Ingeniøren, fremfor at forholde sig til hvad der rent faktisk skrives om (evt. ved at læse kilden til historien).


22. maj 2009 kl 16:03

Mads Westerback

Re: Re: Helt fint for mig..

Det var præcis den holdning jeg prøvede at udtrykke, uden at blive for offensiv :)


22. maj 2009 kl 16:03

Mads Westerback

Re: Re: Helt fint for mig..

Det var præcis den holdning jeg prøvede at udtrykke, uden at blive for offensiv :)


22. maj 2009 kl 16:10

avatar

Steffen Poulsen

TiB / TB

I den sidste ende ender det nok alligevel med at de mente Tebibytes ... ak, vejen mod Nirvana er lang.

http://en.wikipedia.org/wiki/T.../TiB


22. maj 2009 kl 16:24

Birger Nielsen

Fascinerende læsning...

...kommentarerne altså.

:))


22. maj 2009 kl 16:31

Dennis Krøger

Re: TiB / TB

Bah, dette nye kibi-,mebi-, gibi-, tebipjat må gerne skrubbe af igen.

Alle ved hvad man snakker om når man snakker om terabyte, der er ingen grund til at pensle det ud med latterligt lydende erstatninger.


22. maj 2009 kl 17:24

nIcolai Madsen

Re: Re: TiB / TB

det meningsløse her er brugen af enheder som ”film” og ”sange” , populært er det desværre at bruge 4 mb i sange aka 128 kib/s pr sang, som reference.


22. maj 2009 kl 17:28

Ole Dahl

tilbage til artiklen

Tænker den størrer kapacitet kunne vel udnyttes.ved undlade pakke indholdet så spare tid og regnekraft på pakke det ud igen.





22. maj 2009 kl 17:38

nIcolai Madsen

Re: tilbage til artiklen

hej ole, du skal stadig læse og skrive det i tid ;)


22. maj 2009 kl 18:12

avatar

Lars Lundin

Re: Re: TiB / TB

"Alle ved hvad man snakker om når man snakker om terabyte"

Dette passer ikke, det der er problemet.

Selvom Giga betyder 10**9, så kan 1GB ram kun
være på 2**30 bytes (pga. den fysiske adressering).

Af den grund anvender man i EDB branchen 2**10, 2**20, 2**30 og 2**40 for henholdsvis kilo, Mega, Giga og Tera.

Problemet er at "afrundingsfejlen" vokser med 2.4% hver 10. bit, dvs. der er ca. 10% forskel mellem en SI- og EDB-Giga.

Harddisk producenterne anvender en for dem lukrativ tolkning
af Tera, dvs. de sælger en disk som 1TB, når den rummer 10**12 bytes.

Købere der ikke er opmærksomme på dette får ca. 10% mindre harddisk kapacitet end de med nogen rette forventer.

Denne forskel på 10% er grunden til forsøget på oprydning af prefixerne.

Fænomenet vil blive mere udtalt med peta, exa osv.

Men jeg skal gerne medgive at løsningen med tebi-bytes er hæslig.


22. maj 2009 kl 18:37

Dennis Krøger

Re: Re: Re: TiB / TB

Jeg kender udemærket grundlaget for kB/KiB og venner, men i begge tilfælde ved folk man snakker med om det, udemærket hvad det går ud på (hvis forskellen betyder noget for dem).

Hukommelse eller adressering: 1024
Storage: 1000

Hvis man snakker med "menigmand" om det, er der en chance for at de ikke fanger forskellen, ja, men for det første er det oftest ligegyldigt for dem, og for det andet løser et endnu mere mærkeligt ord end det de sikker lige har vænnet sig til absolut ikke.


22. maj 2009 kl 18:37

avatar

Claus Wøbbe

Re: Re: Re: TiB / TB

det meningsløse her er brugen af enheder som ”film” og ”sange”

Du tager fejl, Nicolai - det er absolut ikke meningsløst, bare ikke så nøjagtigt som "10 TB". Det er da fint at man på den måde får præsenteret den omregning, du alligevel ville foretage i hovedet.


22. maj 2009 kl 19:09

nIcolai Madsen

Re: Re: Re: Re: TiB / TB

Sorry Claus, jeg har leget med mpeg1 layer 3 i mange år, min første computer kunne ikke trække en 128kib& 44 khz mp3, dengang anende 9/10 af dansken ikke et klap om internet.

Medierne har fanget nyheden!


22. maj 2009 kl 19:30

Ditlev Andersen

480 film..

Gad vide hvem der har råd til at købe en dvd med 480 film, hvi man går udfra at de fleste er nogenlunde nye, så må prisen på en sådan skive vel hurtigt løbe op i en 50-60.000 kr..

Og hvad sangene angår er det også en halvdyr affære hvis man skal betale for 400.000 sange.. og gad vide om der overhovedet er så mange sange man gider at høre, og hvis der endelig var en der havde råd/lyst til at købe det, så ville det også tage flere år at høre den færdig...

Nej så hellere en alm. harddisk hvor mam bare køber det man vil online og har det liggende på en disc hvor man hverken smider det værk eller sætter fedtfingre eller ridser pladen..


22. maj 2009 kl 20:43

Jens Madsen

Re: 480 film..

Nu er ingen som siger, at bare fordi det er en "ingeniør hjemmeside", at så skal nyhederne oversættes til formler, og SI enheder. Det væsentlige, er nyhedens indhold: At man nu kan lave en DVD med 1.6TB data/film, og sandsynligvis kan opnå 10TB, og at det er opnået, ved at kunne justere dybden med polarisationsvinklen.

Ingeniører forklarer ofte hvor meget datamængder er, udfra analogier. Dette sker ikke kun overfor ikke ingeniører, men også overfor dem selv, for at de kan begribe størrelsen. Tænk på Holger, og hans superstrenge i enden af en elefant. Typisk, for forskere, og ingeniører, at "oversætte" størrelserne til sådan noget, for at de selv også kan opnå en forståelse for, hvor lidt det er.

Jeg husker en af de grundlæggende fysikbøger på DTU, der startede med at forklare, at fysik ikke er matematik. Matematik, er kun et hjælpemiddel som bruges. Det er også vigtigt, at kunne begribe fysik, og dets konsekvenser. Netop, udlægningen af konsekvenserne af matematikken, er også fysik. Formlen, og dens resultat, har intet med fysik at gøre. Først, når det illustreres på virkeligheden, er det fysik.


22. maj 2009 kl 21:18

nIcolai Madsen

Re: Re: 480 film..

Jojo, du har helt ret Jens, men det fysiske format hedder hverken ”CD-ROM” eller ”DVD” iøvrigt. Polycarbonat/aluminium plade med en x diameter og y tykkelse.

Hvad er et ”fodbold mål” så. 11 eller 7 mands?


22. maj 2009 kl 22:14

Jens Madsen


22. maj 2009 kl 22:54

nIcolai Madsen


23. maj 2009 kl 06:43

Rasmus Nielsen

Kopibeskyttelse

Det virker som om teknikken er WORM (write once, read many). Det må give en anvendelse indenfor distributionen af materiale, der ønskes kopibeskyttet. Kan man benytte et medium, hvor man kan lade produktet fylde så meget at kopiering og distribution via internettet ikke er muligt med udstyr, der er økonomisk tilgængeligt for private, så har man jo effektivt beskyttet produktet mod uretmæssig kopiering.

Uden at have nogle konkrete data, vil jeg gætte på, at der var et dyk i piratkopieringen i begyndelsen da CD'erne blev almindelige og hvor read-only drev var relativt udbredte, mens brændere stadig var for dyre for den almindelige bruger.


23. maj 2009 kl 08:10

Jesper Høgh

Mormor film

Før var det: Hvor fa'en er nu den Bladerunner cd2.
Nu bliver det: Er det virkelig tipoldemors skæg?

Nej, lur mig om ikke udbuddet devaluerer datatætheden ret hurtigt.

Jeg er f.eks. så gammel, at jeg kan huske, at når man installerede Novell Netware, så var en stor disk en disk over 20 megabyte (Novell 3.xx)....


23. maj 2009 kl 09:26

Mikael Hansen

10 år - 10 terabytes

For de der undrer sig over den "enorme" kapacitet, så taler vi altså om 'inden for de næste 10 år'. Den digitale billedekvalitet går kun en vej...

Hvor stor var lagringskapaciteten i 1999? 1989?


25. maj 2009 kl 10:44

Ricki Gregersen

Re: 10 år - 10 terabytes

Det er nøgleringen om igen, en fantastisk opfindelse der gør at man kan miste alle sine nøgler på samme tid:)

Et medie som er så forgængeligt som en DVD/CD ville jeg aldrig gemme mine data på.

Egentligt underligt de stadig arbejder så meget i at presse den teknologi, jeg vil da mene formatet er på vej ud til fordel for flashdiske og streaming over nettet?


25. maj 2009 kl 11:42

Ole Dahl

Re: Re: 10 år - 10 terabytes

Det er nøgleringen om igen, en fantastisk opfindelse der gør at man kan miste alle sine nøgler på samme tid:)

eller man laver et par kopier.

det lyder godt med al den plads syntes nu stadigvæk det er for lidt plads. og desuden er skiver så uhåndterlige, flashdildoer er langt mere praktiske, og nul mekaniske dele så kan dvd drevet droppes. det spare tilige plads.


25. maj 2009 kl 12:16

Ricki Gregersen

Re: Re: Re: 10 år - 10 terabytes

Ja plus køling og strøm, jeg er for lang tid siden gået over til bærbar uden dvd drev og ethernet port.

Off topic: vi diskuterede lige den anden dag hvad såden en usb fætter hedder: memory stick, usb nøgle osv. Forslagene var mange, jeg kan nu fortælle at flashdildo er taget op og vedtaget :)


31. maj 2009 kl 21:29

Ole Dahl

Re: off topic

det glæder mig da jeg selv har fundet på udtrykket, :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.