Leder: IC4 er det værste projektmareridt
Glem "hyldevare". Glem al erfaring om sund rollefordeling mellem bygherre og producent. IC4's kvalitet er nu DSB's ansvar. Det er lige til lærebogen.
Læs også
-
Først i 2012 begynder Danmark at bygge de sidste IC4-tog færdige
Læs mere om
Dokumentation
Dagens afklaring af DSB's situation i forhold til den italienske IC4-leverandør Ansaldobreda kandiderer til en førsteplads i lærebogen om mareridt for teknologiske leverancer.
Hovednyheden er, at DSB får en del penge, 2,25 mia kroner, i afslag på den oprindelige kontrakt på ca. 5 mia. kr. for de 83 togsæt. Det er isoleret set godt. Men det er også glasur på den totale projektnedsmeltning.
De offentliggjorte detaljer fortæller, hvor slemt mareridtet er. Det er meget slemt. Her er et udvalg:
• DSB overtager selv ansvaret for togets software. Softwaren er et nøglepunkt i togets funktion, og det er på ingen måde trængt igennem til offentlighed og politikere, hvor galt det står til. DSB meddeler godt nok, at ifølge en ekstern analyse er problemet overskueligt. Men det, der står tilbage, er, at den italienske software efter næsten ti år ikke er god nok, og nu overtager bygherren selv en opgave, som kun ganske få togleverandører i verden kan løse.
• Ansaldobreda skal levere IC4 i ”en aftalt konfiguration”. DSB skal selv gøre toget færdig. Igen betyder dette, at DSB som bygherre nu selv hænger på togets kvalitet. Vi er tilbage til fordums tiders hjemmeproduktion på DSB's centralværksteder og måske togfabrikken i Randers. Det er helt, helt galt. Det er som at smide håndværkerne ud af DR-byen og ansætte nye fra et andet firma i et andet land og give de nye et sæt krøllede tegninger.
• Ansaldobreda skal sætte serieproduktion i gang. Hidtidige leverede tog har været håndbyggede. Øh hvad? Er det en overraskelse? Hvad har DSB's tilsyn med leverandøren vist? Dette er et klart tegn på en svag bygherre.
Det er muligt, at DSB nu kan gøre togene bedre færdige end Ansaldobreda. Men løsningen er i strid med al god latin om arbejdsfordeling mellem bygherre, rådgivere og producent/entreprenør.
DSB er således tilbage til old school arbejdspladsskabelse i Danmark, som ellers ikke er set siden 1980’erne.
Alternativet ville ifølge DSB være at sende togene til Italien, og købe for 10 mia. kr. IC3. Tallet virker overdrevet stort, men fortæller mest, at DSB ikke vil denne vej.
Endelig må det konstateres, at med denne aftale har DSB sagt farvel til al snak om, at IC4 er en hyldevare. Ifølge DSB's notat til Folketinget betyder aftalen, at ”… DSB selv får lejlighed til at ombygge/ændre uhensigtsmæssigheder med videre…”
Det er fra nu DSB selv, som udvikler toget. Ansvaret for projektet er fra nu DSB's.




