/transport

Milliarder til DSB: Se hvad pengene går til

Et afslag i prisen på 2,25 milliarder kroner er ikke bare en rabat til DSB. Pengene frikøber Ansaldobreda for at levere perfekte tog.

Af Birgitte Marfelt, onsdag 20. maj 2009 kl. 16:11

»En god dag for vores kunder og en god dag for DSB,« sagde DSB’s administrerende direktør, Søren Eriksen, tidligere i dag, da han præsenterede forliget med Ansaldobreda som en besparelse på 2,25 milliarder kroner.

Men milliardbeløbet er ikke ren rabat til DSB. For med den store prisnedsættelse frikøber Ansaldobreda sig for forpligtelsen til at levere IC4- og IC2-tog uden fejl. Fremover kan italienerne med sindsro levere tog med både mekanik- og softwarefejl uden at bryde kontrakten.

Og beløbet bliver endnu mindre, når man kigger tallene igennem, siger SF’s trafikordfører Pia Olsen Dyhr:

»De 2,25 milliarder kroner, som DSB får i kompensation i forhold til den samlet IC4- og IC2-kontrakt på 5,4 milliarder kroner, består jo for det første af den kvarte milliard kroner, som DSB allerede i 2005 fik i bod af sin togleverandør for forsinket levering,« siger hun og fortsætter:

»Desuden er der øremærket 0,8 milliarder kroner til at gøre IC4- og IC2-togene færdige, forbedre og opgradere dem,« forklarer Pia Olsen Dyhr.

Ud over togets software, som stadig er den alvorligste fejl, omfatter det eksempelvis pakninger og tætninger, der er beskadiget ved levering, samt en tilpasning af udstødningssystemet, der allerede har givet mange problemer.

Og det omfatter en udbedring af de såkaldte sjuskefejl som plettede tæpper, ridsede malingsoverflader og intern belysning, som ikke virker.

»Desuden skal DSB bruge 700 millioner kroner til erstatningsmateriel, som kan sættes i drift, indtil IC4- og IC2-togene er klar,« siger Pia Olsen Dyhr.

I overgangsperioden leaser DSB nemlig 45 dobbeltdækkere, som efter planen skal være leveret inden 2010. Desuden har DSB indgået en samarbejdsaftale med Deutsche Bahn om tre ICE’ere, der bliver leveret til sommer.

Den sidste halve milliard kroners kompensation har DSB lovet af anvende til at fjerne 50 procent af alle de forsinkelser, som DSB ellers er skyld i, inden 2020.

Og de penge skal øremærkes, mener Pia Olsen Dyhr. Hun frygter, at transportministeren ellers vil benytte dem til andre trafikformål.



20. maj 2009 kl 16:43

avatar

Steffen Frøkjær

man har da forhåbenlig

man har da forhåbenlige droppet ALT om IC2 togene.


21. maj 2009 kl 12:17

Jørgen Storgaard Nielsen

Citat

Som min gamle økonomilærer sagde på DTH:
"Der er ingenting, der er mere værd, end det - som det kan sælges for". Ansaldobreda er da ikke dumme.
Måske har de solgt en "abe" for 2,25 milliarder kroner.


22. maj 2009 kl 10:11

Mads Knudsen

Korrektion af Søren Eriksen

Jeg vil gerne korrigere Søren Eriksens udtalelse. For selvfølgelig er dette en god dag for DSB idet herrerne i jakke og slips ikke lider det prestigetab det ville være at kaste håndklædet i ringen og sende togsættene retur. Men det er da godt nok en SKIDT DAG for passagererne idet vi nu i masser af år fremover kommer til at trækkes med "DSB as usual" med driftsforstyrrelser gang på gang når togene er ude af stand til at køre videre p.gr.a. f.eks. de "falske alarmer" som bliver et resultat af den omtalte fejlbehæftede kommunikation mellem togenes forskellige computere. Eller når døre ikke kan åbne/lukke efter hensigten. Men hvad ? Herrerne i jakke og slips kører jo selv i bil...


22. maj 2009 kl 11:13

Kenn Knudsen

Bliver det ved med at være trenden fremover?

Eksemplet på, at man bestiller en vare som ikke lever op til det forventede er jo ikke enestående. Da slet ikke i vores højteknologiske verden, og slet ikke i lille Danmark, hvor det er en selvfølge, at der sker det man forventer når det trykkes på en knap. Hvadenten det er et transportmiddel eller andet udstyr. Måske vi bare skal se i øjnene, at vil vi have, at tingene skal fungere på en bestemt måde, så må vi selv involvere os i processen og være med til at styre det derhen hvor vi ønsker resultatet skal være! Det går ikke bare at læne sig tilbage og vente på at det færdige produkt dukker op, inden man finder ud af at det slet ikke er det man i første omgang bestilte! Om det kan tilskrives den danske måde at gøre tingene på skal jeg lade være usagt, men flere års erfaring i Hærens Materiel Kommando, har netop vist samme "trend"! Vi danske er ikke nødvendigvis tilfredse med at materiellet er fundet tilfredsstillende under andre omstændigheder end dansk. vi skal altid lige ind og have ændret et og andet, så funktionaliteten passer bedre i vores kram og så skrider både tiden og pengene i forhold til det oprindelige projekt! Det skete så igen, igen, igen, igen...osv.
Hvornår lærer vi det?


22. maj 2009 kl 11:47

Mads Knudsen

Flyselskaberne og Vognmændene har da lært det !

Spies, Cimber Air og Sterling købte da alle dage standardiserede fly (så vidt jeg ved). Og de danske vognmænd bruger da (så vidt jeg ved) også bilfabrikkernes standard-modeller. Og DSB's passagerer har da alle dage (så vidt jeg ved) haft en hurtig og præcis togdrift som første prioritet. Men her virker det bare, som om at "nogen andre" har lagt størst vægt på "noget andet nyt og smart"...


22. maj 2009 kl 11:55

Jens Madsen

Re: Flyselskaberne og Vognmændene har da lært det !

"Der er ingenting, der er mere værd, end det - som det kan sælges for".
Det behøver jo ikke at være korrekt - og det viser tydeligt, at økonomilæren ikke er ingeniør. Mange ting, sælges til en lav pris, fordi konkurencen er hård, og samme - eller et andet produkt - kan fås til lav pris andet sted. Derfor, kan det ikke sælges dyrt - men det kan stadigt have større værdi, end det som det kan sælges for. Værdien, er jo det du sparer, ved at investere i produktet.

Et andet eksempel ,er viden. Også her, er det ikke altid, at du kan sælge din visdom dyrt. Men, besparelserne på, at eje den, er store. Igen, er viden langt mere værd, end den handelspris, som den sælges for.

Et tredie eksempel, er brølere. De kan være guld værd. Viden, om hvad der går galt, og kan gå galt, er måske redningen for store projekter. Alligevel, kan du ofte ikke sælge en katatsrofe, til den pris, som den erhvervede viden er værd!

Vi kan blive ved - men, økonomilærens holdning er ganske typisk for økonomer. De forstår ikke et hak, af begrebet "værdi".


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.