/rumfart

Dødsdømt planet var måske fyldt med vand

Astronomer mener at have spottet brinten fra en planet, som har indeholdt mere vand end Jorden, men som nu er ved at blive opslugt af en udslukt stjerne.

Klik for at se billedet i stort

En ring af asteroide-vragstykker kredser omkring den hvide dværg-stjerne GD-362, hvor en vandholdig planet måske er kommet for tæt på. (Grafik: Gemini Observatory/Jon Lomberg)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, søndag 24. maj 2009 kl. 15:00

Der er god chance for, at en planet omkring 150 lysår fra Jorden har indeholdt mere af livets vigtigste byggesten, vand, end der findes på vores egen, blå planet.

Det konkluderer et hold astronomer fra USA og England efter at have studeret den hvide dværg-stjerne GD-362 i stjernebilledet Herkules.

I 2004 fandt forskerne store mængder tunge elementer i den hvide dværgs atmosfære, og året efter opdagede de en ring af ituslåede asteroider i kredsløb om stjernen. Det er et tegn på, at stjernen er i sit sidste stadium. Under perioden som rød kæmpestjerne har den opslugt og ødelagt de inderste planeter i kredsløb og forstyrret de yderste planeters baner. Derfor anser astronomerne dens solsystem som dødt.

Mens de tunge elementer i dværgstjernens atmosfære menes at være store klippefragtmenter, så afslører nye observationer nu en sand overflad af brint. Observationerne er foretaget med ESA’s XMM-Newton røntgenteleskop og Nasas infrarøde Spitzer-teleskop.

Samlet mener forskerne, at der er så meget brint, at det svarer til en hundrededel af Jordens masse. Det kan de forklare ved, at et legeme mindst på størrelse med Jupiters måne Callisto og indeholdende mere vand, end der findes på Jorden, kan være revet i stykker af den hvide dværg og resterne trukket ind i den døde stjerne.

Astronomerne påpeger dog, at der ikke har været talen om en jordlignende planet med vand på overfladen, da det vil være fordampet i stjernens tidligere fase.

Astronomerne mener derfor, at objektet har haft en struktur som Europa eller Callisto. Det er måner med store have under overfladen. Det kunne også være en planet som Mars, der er tørret ind i overfladen, men stadig indeholder store vandforekomster længere nede. En sidste forklaring kunne være, at brinten kommer fra omkring 100 store vandholdige asteroider som Ceres, den største asteroide i vores solsystem.

100 asteroider som Ceres vil dog indeholde mere materiale, end der findes i hele solsystems asteroidebælte. Forskerne tvivler dog på at et planetsystem vil indeholde så mange store asteroider.

Astronomerne kan komme en forklaring nærmere, hvis de kan vise, at brinten og de tunge elementer stammer fra den samme kilde.



25. maj 2009 kl 00:14

avatar

Martin Hansen

Forsvinder vand der fordamper

Astronomerne påpeger dog, at der ikke har været talen om en jordlignende planet med vand på overfladen, da det vil være fordampet i stjernens tidligere fase.

At vandet på en planet fordamper får det vel ikke til at forsvinde fra planeten? Vandamp inderholder dog det samme brint som i flydende eller fast form!


25. maj 2009 kl 07:40

Mads Kessel

Re: Forsvinder vand der fordamper

At vandet på en planet fordamper får det vel ikke til at forsvinde fra planeten? Vandamp inderholder dog det samme brint som i flydende eller fast form!

Når vandet fordamper ved for lavt tryk giver det mulighed for at det bliver blæst væk fra planeteten af solvinden, på samme måde som man mener at det er sket på merkur.


25. maj 2009 kl 09:22

John Johansen

Re: Forsvinder vand der fordamper

på samme måde som man mener at det er sket på merkur.
Og Mars.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.