Et nyt byggeri i Ørestaden beviser, at man kan lave lavenergibyggeri, der både er energimæssigt og kommercielt bæredygtigt.

»Vi har fokuseret meget på anlægsomkostningerne, for developerne vil ofte have en meget kort tilbagebetalingstid på deres investeringer. Så hvis man vil have dem med, skal man bevise, at det ikke bliver dyrere fra den første dag,« siger seniorfagleder Jens Eg Rahbek fra Cowi.

Sammen med arkitektfirmaet Cubo og Søren Pedersen fra Passivhus.dk har Cowi projekteret det såkaldte 4D-byggeri, der efter planen skal opføres i Ørestad næste år. Holdet vandt en rådgiverkonkurrence udskrevet af bygherren Nordkranen og deres bygherrerådgiver Lading arkitekter + konsulenter A/S (La+k), hvor formålet var at vise, hvor langt man kan komme med bæredygtigheden, uden at bygherren får støtte eller går på kompromis med sine indtjeningskrav.

Rådgiverholdet har presset energiforbruget i byggeriet med ca. 16.000 m2 erhverv og ca. 10.000 m2 boliger ned på et niveau, der er 30 procent lavere end energirammen for lavenergiklasse 1. Det vil sige, at det lever op til de krav, der ifølge regeringens energistrategi først bliver gældende i 2020.

For at komme så langt ned har det ikke været nok med ekstra isolering og fine teknologiske løsninger. Arkitekturen og de teknologiske løsninger har skullet spille perfekt sammen for at finde en helhed af løsninger og kompromiser, der til sammen gør huset både billigt og bæredygtigt, siger Jens Eg Rahbek.

»Der kan laves andre energirigtige løsninger, hvis anlægsbudgettet kan hæves. Vi arbejder også på Københavns Universitets Green Lighthouse, hvor man har accepteret, at det bliver dyrere end normalt byggeri. Dermed får man mulighed for at bruge andre løsninger, der yderligere reducerer energiforbruget. Men her laver vi noget, der skal kunne forrentes og sælges på lige fod med alle andre byggerier. Det betyder så måske, at de løsninger, vi har fundet på her, kan bruges flere steder end de dyre alternativer.«

Den første vigtige beslutning var at splitte bygningen op i to u-formede blokke, der fletter sig ind i hinanden. Boligerne er placeret i de fløje, der har sydvendte facader, og erhvervsdelen ligger enten i skygge fra boligfløjene eller er orienterede, så solindfaldet i løbet af dagen minimeres.

På den måde minimeres både ventilations- og kølebehovet, der ellers er en af de største energislugere i erhvervsbyggerier. Der, hvor blokkenes fløje ligger parallelt, bliver der lavet glasoverdækkede indre gader, der tjener flere formål.

»De glasoverdækkede indre gader betyder først og fremmest, at bygningen får et mindre overfladeareal og dermed mindre varmetab. Hvis vi ikke havde lavet de indre gader, ville hver side af gaden (de parallelle blokke, red.) have været selvstændige bygninger og derfor haft et større overfladeareal,« forklarer Jens Eg Rahbek.

»Og så fungerer de indre gader også som ventilationsskorstene. Når solen varmer luften i de indre gader op, stiger den op til taget, hvor den ventileres ud. Bevægelsen trækker luft ud fra de kontorer og boliger, der ligger ud til gaderne, så de bliver ventilerede, uden at man behøver elektriske udsugningsanlæg.«

Jens Eg Rahbek ser byggeriet som det foreløbigt bedste danske eksempel på, hvor langt man kan komme ved at tænke både på pengene og miljøet.

»Man kan selvfølgelig vælge, at man hellere vil have guldvandhaner og marmor på badeværelserne, Men der er som sådan ikke længere nogen undskyldning for ikke at bygge lavenergibyggeri. Det behøver i hvert ikke at koste mere end traditionelt byggeri.«