Private og offentlige ejere af bygninger tøver alt for meget med at benytte sig af de investorer, som vil betale for at energirenovere deres huse for eksempel med nye ventilations- og varmeanlæg. Faktisk er Danmark ifølge EU et af de lande, der er dårligst til at bruge såkaldte energitjenesteselskaber (ESCO - Energy Service Company), selvom det kunne betyde langt mere renoveringsarbejde for byggebranchen og en langt større energibesparelse i eksisterende bygninger.

Blandt de få bygherrer, der indtil nu har fået øjnene op for ordningen, er Gribskov Kommune.

Kommunen er lige nu i gang med et ESCO-projekt til 25 millioner kroner, hvor 100 kommunale bygninger er blevet udbudt internationalt og er ved at blive analyseret og projekteret.

Akademiingeniør og servicechef i Gribskov Kommune, Mads Bo Bojesen, kan ikke se grunden til ikke at bruge ESCO'erne:

»I ESCO-ordningen er man uafhængig af den siddende regering og budgetreguleringer, og ESCO garanterer energibesparelserne, så det koster ikke kommunen noget,« siger han.

Ifølge Europa-Kommissionens seneste opgørelse fra 2007 var der under fem ESCO'er i Danmark. ESCO-projekter findes i flere former, men den mest brugte i byggebranchen indebærer, at et ESCO står for al projektering, gennemførelse og eventuelt finansiering af nyt energibesparende udstyr som ventilation, varmeanlæg eller overvågning - og bliver selv betalt i form af opnåede besparelser i en periode, der aftales på forhånd.

Derefter får slutbrugeren fordelen af de reducerede energiudgifter.

Så der er faktisk tale om en win win-situation, som byggeriet i Danmark har stærkt brug for.

»Renovering af eksisterende byggeri er der, hvor potentialet er størst, fordi der er mest energibesparelse at hente her,« siger professor på DTU Byg, Svend Svendsen.

I Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er holdningen, at bygherrer bare skal se at komme i gang.

»Det er sund logik at gøre det - både for miljøet og energibesparelserne,« siger informationschef Inge Ebbensgaard, der har svært ved at se ulemperne i ESCO.

Hun fortæller, at danske rådgivende ingeniører først og fremmest bliver brugt i det forberedende arbejde med at tilrettelægge udbudsmaterialet, og det er et af problemerne ved ordningen indtil videre, mener Bygherreforeningen.

»Mange af de etablerede danske byggevirksomheder har svært ved at løfte finansieringen, så der er et problem med at skabe konkurrence,« siger direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, som dog har store forventninger til ordningen.

»Jeg tror, det er noget af det, der kan drive tingene fremad, fordi bygherrerne kan få nogle andre - samarbejdspartneren- til at tage ansvar for det, han lover, og for økonomien,« siger han.

Foreløbig har regeringen sat fokus på brug af ordningen i et nyligt udspil om energikrav.