Om alt går vel, bliver tilslutning af tre store havmølleparker på Kriegers Flak i Østersøen samtidig verdens første offshore ledningsnet.

Havmølleparkerne skal stå på henholdsvis dansk, tysk og svensk grund, og ideen i et offshore ledningsnet er, at parkerne både forbindes indbyrdes og til hver sit hjemland. Dermed kan kablerne bruges til transport af strøm, når det ikke blæser - og spare udbygning af transmissionsnettet mellem landene.

Projektet, der både rummer store teknologiske og organisatoriske udfordringer, er af EU udpeget som støtteværdigt og står til at modtage 1,125 milliarder kroner, hvis det opfylder visse betingelser. Ikke mindst fordi EU forventer, at udvikling af store offshore ledningsnet er nødvendig i forbindelse med, at der kommer flere store havmølleparker langt til havs i Nordsøen.

Systemansvaret i de tre lande - heriblandt Energinet.dk - har i en analyse vurderet, at en fælles tilkobling af de i alt 1.600 MW vindmøller vil give store regionale samfundsøkonomiske gevinster.

»En fælles løsning vil hæve værdien af vindkraftstrømmen, fordi vi kan sende den derhen, hvor den erstatter fossilt brændsel. Og så sparer vi penge ved ikke at skulle bygge transmissionsforbindelser andre steder,« siger udviklingsdirektør i Energinet.dk, Peter Jørgensen.

Han tilføjer, at undersøgelser viser, at benyttelsestiden på vindmøllekabler er under 50 procent.

I analysen fra de tre systemansvarlige selskaber beskrives forskellige tekniske muligheder for at koble parkerne sammen. Flere af dem anvender højspændings-jævnstrømskabler (HVDC), fordi det er den mest velegnede teknologi, når det gælder lange højspændingskabler til søs. På Kriegers Flak kan det dog lade sig gøre at bruge vekselstrømskabler på grund af den relativt korte afstand til land.

Udfordringen ved jævnstrømsteknologien er i denne forbindelse sammenkoblingen af flere elementer.

Hvis man skal bruge en tog-analogi, så er skinner mellem to stationer ikke noget problem. Først når der kommer en tredje og en fjerde station ind i billedet, skal man til at konstruere skiftespor, og det er i princippet disse skiftespor - i el-sproget kaldet en multiteminal HVDC-løsning med VSC (Voltage Source Converter) - der er den nye og og relativt uprøvede teknologi i offshore net.

Ifølge analysen fra de systemansvarlige selskaber er der tale om 'lovende teknologi', der stadig er under udvikling. Spørger man hos ABB, der har arbejdet med HVDC-teknologi i mange år, vurderer senioringeniør Erik Koldby, at elementerne til at konstruere 'skiftesporet' findes og er kendte:

»Vi ser ikke noget problem i at udvikle de manglende elementer til VSC multihybrid-terminalen, så Kriegers Flak vil ikke blive forsinket af den grund,« siger han.

Erik Koldby tilføjer, at det i princippet handler om at bygge en kontakt, der vil være i stand til at bryde en kortsluttet strøm ved høj spænding. Men kortslutningsstrømmen fra VSC-HVDC-konvertere vil være meget mindre, end de kortslutningsstrømme, der kan findes i vekselstrømsnet.

Selve konverteren, VSC, beskriver Koldby som en konverter med særlige reguleringsevner, der giver nogle fordele rent systemmæssigt. For eksempel kan den regulere spændingen, så det ikke er nødvendigt at have kraftværker kørende alene for at holde spændingen oppe i nettet.

At få realiseret et tværnationalt projekt som Kriegers Flak vil kræve opbakning fra både politikere, bygherrer, elbørserne og landenes administrationer, vurderer analysen.

For eksempel er de tre parker - den svenske på 600 MW, den danske på 600 MW og tyskernes på 400 MW - ikke lige langt: Den danske park er slet ikke vedtaget politisk, mens der til den tyske og svenske er givet byggetilladelser til virksomheder, som dog endnu ikke har sagt endeligt 'go'.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard har dog nu - blandt andet på baggrund af EU's udmelding - bedt Energistyrelsen om at regne på, om Kriegers Flak kan rykkes frem som næste havmøllepark i den politiske prioriterede rækkefølge.

Andre problemer er forskellige takster for betaling for grøn strøm, at de tre parker tilhører forskelige prisområder i børsmæssig sammenhæng, at miljø-myndighedsbehandlingen kører forskelligt i landene og at den tyske Kriegers Flak-park skal dele vekselstrømskabel med en mindre møllepark tættere på den tyske kyst.

Men projektleder Hanne Kortegaard Nielsen fra Energinet.dk er optimistisk:

»Vi går nu i gang med en fælles ansøgning med de andre systemansvarlige til EU omkring projektet, når vi lige har studeret vilkårene for at få pengene,« siger hun.

Tilslutningsomkostningerne for Kriegers Flak ligger ifølge Energinet.dk's analyse mellem 3,7 og 6 milliarder kroner. Billigst, hvis hvert land blot kobler sin egen park til eget net. Dyrest, hvis man kobler alle kablerne sammen og anvender den nyeste HVDC-teknologi, men hvor man så til gengæld høster tilsvarende store gevinster.