Varme og ventilation i Gribskov Kommune for nul kroner
I Gribskov Kommune skal cirka 100 offentlige bygninger gennem en renovering, der betyder, at kommunen sparer 17 procent på energiregningen.
Læs også
Gribskov i Nordsjælland får nye, effektive energiinstallationer i de kommunale skoler og plejehjem for nul kroner. Kommunen skifter primært tekniske installationer som varmeanlæg, pumper, vandanlæg, ventilation og i nogle tilfælde klimaskærmen.
»Vi regner med at spare cirka 17 procent på energiregningen, når vi er færdige,« siger servicechef i Gribskov Kommune, Mads Bo Bojesen.
Hele projekteringen af de energieffektive løsninger står automationsvirksomheden TAC for inden for den såkaldte ESCO-ordning.
»TAC garanterer energibesparelserne, så det kommer ikke til at koste kommunen noget,« siger Mads Bo Bojesen.
Gribskov Kommune har lavet en kontrakt med TAC, der løber i otte år. I de otte år får TAC den opnåede besparelse på energiregningen, men efter de otte år tilfalder besparelsen kommunen.
»Og hvis deres beregninger ikke lever op til virkeligheden, skal de selv betale differencen. Men med en besparelse på 17 procent regner vi ikke med, at vi ender med at bruge flere penge på energi om otte år end i dag,« siger servicechefen.
TAC vandt kontrakten i en international udbudsrunde, hvor ti ESCO'er fra hele landet bød på opgaven. Kommunen valgte fem fra af i alt ti og endte med det Schneider Electrics-ejede TAC. Kontrakten trådte i kraft 1. januar 2009, og siden er der blevet analyseret og beregnet på baggrund af data logs, som TAC fører.
TAC har entreprisen på energianalyse, projektering og udførelse, som primært kommer til at blive udliciteret til eksterne håndværkere, mens kommunen selv står for eksempelvis adfærdskampagner hos brugerne af bygningerne. I alt lyder entreprisen på cirka 100 bygninger, hvoraf seks af dem - primært skoler - allerede nu skal til at have implementeret energibesparende løsninger.
Inden for ESCO-ordningen kommer kommunen til at bruge 25 millioner kroner - som vel at mærke finansierer sig selv - men renoveringerne vil ikke betyde, at bygningerne i sig selv kommer til at leve op til en lavenergiklasse.
»Løsningerne hver især skal leve op til kravene i lavenergiklasse 2, men hvis vi vil have hele bygningen til at være i lavenergiklasse, skal vi tage penge fra en anden pulje, og det planlægger vi at gøre i nogle tilfælde. Så vi ender med en anlægsudgift på over 25 millioner kroner for eksempel til sikre investeringer som vinduer, fordi jeg ikke behøver en garanti for, at vinduerne også giver energibesparelser om 15 år,« siger Mads Bo Bojesen.
Fordelen ved at bruge ESCO-ordningen for kommunen er indlysende.
»Med ESCO er man uafhængig af den siddende regering og budgetreguleringer, for udgifterne til renoveringen finansierer sig selv. Og samtidig giver det en god gevinst for samfundet,« siger Mads Bo Bojesen.
Selvom udgiften tæller med i de samlede anlægsudgifter på kommunens regnskab, og selvom kommunen har valgt selv at finansiere lånet på anlægsinvesteringen, ville renoveringen ikke være blevet til virkelighed, hvis ikke et selskab som TAC havde garanteret energibesparelsen.
»Der er en generel politisk tilgang til energiprojekter, at de ikke må koste noget, men det gør det svært at gå i gang med nye energiprojekter, når de skal kunne tilbagebetales inden for fem år,« siger han.
Fakta: ESCO
En ESCO beskrives som en virksomhed, der udvikler, installerer og finansierer projekter med henblik på at forbedre energieffektiviteten og vedligeholdsomkostningerne for anlæg over en syv til ti års periode.
For at det økonomisk er rentabelt, skal anlægsinvesteringer overstige 20 mio. kr. eller 100.000 m2. Det er muligt at gå længere ned, hvis energibesparelsespotentialet er stort i bygningsmassen.
Kun få virksomheder (f.eks. TAC og Dong) tilbyder ESCO-service. En lang række rådgivende ingeniørvirksomheder (f.eks. Moe & Brødsgaard, EKJ, Grontmij|Carl Bro, Cowi og Leif Hansen) arbejder derimod som rådgiver for udbyderen eller som rådgiver for ESCO'en f.eks. i forbindelse med at beregne potentialer og tilbagebetalingsmodeller.
Kommunerne Middelfart, København, Gribskov, Tåstrup, Halsnæs, Vallensbæk, Kalundborg og Kerteminde arbejder lige nu med ESCO, ligesom tre statslige institutioner (Panum, Life og Odense Campus) skal i gang med at udbyde ESCO-opgaver.
Kilde: FRI og Dansk Energi





