/elektronik

Amitech er trådt i betalingsstandsning

Den danske elektronikfabrik Amitech er trådt i betalingsstandsning. Nu afsøges mulighederne for at føre virksomheden videre.

Af Torben R. Simonsen, onsdag 20. maj 2009 kl. 09:39

Endnu en dansk pc-producent er røget i økonomiske problemer. Tidligere er Zitech gået konkurs. Zepto har også betydelige økonomiske problemer, og nu melder Amitech, at selskabet er gået i betalingsstandsning.

Amitech oplyser, at betalingsstandsningen skyldes, at en stor OEM-kunde har reduceret og udskudt sine ordrer hos Amitech.

"Formålet med betalingsstandsningen er at få ro til at finde en partner eller køber til hele eller dele af virksomheden, så den på bedst mulig måde kan videreføres, og så flest mulig arbejdspladser kan bevares og kreditorerne kan opnå dækning i størst muligt omfang," oplyser Amitech på deres hjemmeside.

Driften fortsætter indtil videre, og Amitech tager også telefonen, men det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør, Lars Henrik Bjerg.

"Vi ser frem til en hurtig løsning, og at vi kommer styrket ud af denne beklagelige situation," slutter meddelelsen.



04. jun 2009 kl 12:27

Christian M. Andersen

B&O slæber dybe spor efter sig

Det er jo ikke nogen hemmelighed at Beomedia 1 og Beomaster 5 (delkomponent af Beosound 5) produceres, samles og testes af Amitech for B&O.

Den store OEM-kunde, B&O, må styrtbløde i retail, når man udsætter produktionen og levering på ubestemt tid. Ergo sælger Beosound 5 ikke som forventet og som jeg hele tiden har påstået: Beosound blir ikke den salgssucces som B&O havde håbet på, og som skulle trække det blødende underskud op fra den synkende vandkant.

Nu er der kun leveret til forhandlerne og display, ikke rigtig noget salg til kunder. Det ser rigtig slemt ud for B&O.


29. dec 2011 kl 22:39

Brian Haurholm

Sørgeligt.

Det er da træls at Danske firmaer ikke kan følge med "strømmen". !

Vi ser det ene firma efter det andet, som må lukke, ikke at jeg er fan af Amitech, men mange andre og tidligere gode forretninger, ser ud til at måtte lukke, eller "kun" køre nethandel.

Hvor er det vi så stolt har kaldt den Danske IT Nation blevet af. ?

Jeg ser at flere og flere af de gode gamle Danske forretninger/virksomheder, forsvinder, eller lukker.
Det er da til at blive ilde til mode over, når vi samtidig kalder os en nation der er helt fremme, hvad det angår. !


30. dec 2011 kl 16:02

Anders Bargmann

Re: Sørgeligt.

Ved du godt, at det indlæg, du kommenterer, er næsten tre åt gammelt...


30. dec 2011 kl 16:18

Lars Bengtsson

Re: Sørgeligt.

Hvor er det vi så stolt har kaldt den Danske IT Nation blevet af. ?

Jeg ser at flere og flere af de gode gamle Danske forretninger/virksomheder, forsvinder, eller lukker.
Det er da til at blive ilde til mode over, når vi samtidig kalder os en nation der er helt fremme, hvad det angår. !

Lige på det område som Amitech arbejdede, bygning af PC hardware, synes jeg udviklingen er god nok i Danmark, der er rimeligt god konkurrence og det er en fordel for forbrugerne.

Jeg synes det fungerer fint med nethandel og de få butikker der er tilbage på det område. Priserne på hardware er på linje med udlandet (i Europa).

Altså bortset fra de bærbare, hvor man i 99.9% af tilfældene skal betale skat til Microsoft, hvilket så også er et generelt problem i den vestlige verden.


30. dec 2011 kl 17:27

Brian Haurholm

Sorry.

Så ikke at "nyheden" var så gammel. :-(


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.