/energi

FN-gruppe: Danmark skal halvere CO2-udslip på 13 år

Sydafrika og Filippinerne har i FN stillet forslag, der indebærer, at Danmark skal skære voldsomt ned på CO2-udslippet i løbet af få år.

Klik for at se billedet i stort

Et nyt FN-forslag om at reducere Danmarks CO2-bidrag med op til 41 procent inden 2017 vil være en kraftig stramning. (Foto: Wikipedia)

Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, mandag 18. maj 2009 kl. 16:44

En arbejdsgruppe under FN med repræsentanter fra Sydafrikansk og Filippinerne mener, at Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 25-41 procent inden 2017. Fem år senere skal reduktionen være 55-69 procent.

Forslaget, som endnu ikke er vedtaget, er et af otte forslag til, hvor meget lande der har underskrevet Kyoto-aftalen, skal begrænse deres udslip af drivhusgassen. De syv andre forslag indeholder ikke tilsvarende konkrete reduktionsmål, skriver Berlingske Tidende.

Det samme udkast sætter USA til en reduktion på 24-39 procent inden 2017. Det er langt over de fire procent før 2020, som den amerikanske kongres i øjeblikket debatterer.

Forslagene skal behandles i FN's klimasekretariat i Bonn den kommende måned.

18. maj 2009 kl 17:38

Jesper Vauvert

urealistiske målsætninger fører ingen vegne

Man må nok konkludere at de udmeldinger fra Sydafrika og Filippinerne er rent politiske. Realistiske er de i hvert fald ikke, og er desuden på billig baggrund da de to lande jo selv ikke har nogen forpligtelser :-) Sydafrika har vidst mht måden at producere el på ikke meget at lade andre høre, da det næsten udelukkende er kulfyring der gælder på de breddegrader.

Det politiske er, at hvis de kan komme igennem med den agenda så vil man sætte en voldsom bremse på I-landenes mulighder for at udvikle sig økonomisk. Det ville da være en sød hævn, ikk' :-) Desuden bliver de ved med at spille på I-landenes dårlige samvittighed, som er lidt latterlig. Havde rollerne været omvendte havde de med 100% garanti ikke gjort det bedre eller anderledes, så det der med at de forsøger at fremstå som bedre, eller renere er ret usmageligt.

De skulle meget hellere melde ud at de selv påtager sig forpligelser - så kunne det være deres gode eksempel kunne få en positiv og konstruktiv effekt i klimakampen.

Bortset fra det er Kyotosystemet jo en bureaukratisk dødsejler af gigantiske proportioner. Som en interessant kommentator skrev forleden så burde man

1. lægge høje afgifter på kulholdige brændlser, og

2. give alle (100% minus lidt til administration af ordningen måske) af disse indsamlede afgifter tilbage til folk som så kunne bruge dem på at investere i mere miljøvenlig teknologi osv.

Det ville kunne give pote hurtigt, og effektivt og har to store fordele:

1. det er ligetil og gennemskueligt for enhver hvad der gøres
2. pengene går til folk, ikke til regeringer og institutioner der bruger pengene, ikke som folk gerne vil, men som magthaverne selv vil.

Så - mere enkelhed, og mere demokrati i systemet tak !

- Jesper

ps. ja det er lidt en provokation, men tiltrængt !

18. maj 2009 kl 18:10

Baldur Norddahl

Re: urealistiske målsætninger fører ingen vegne

Det politiske er, at hvis de kan komme igennem med den agenda så vil man sætte en voldsom bremse på I-landenes mulighder for at udvikle sig økonomisk.

Hvem siger at det er konsekvensen? Jeg tror tvært imod at det bedste argument er at det vil gøre I-landene (os) selvforsynende med energi og støtte vores lokale økonomi i stedet for kulminer et andet sted i verden.

Det er modstand imod forandring der er bremseklods og ikke noget reelt som at vores økonomi ikke kan håndtere det.

18. maj 2009 kl 18:51

Søren Lund

Re: urealistiske målsætninger fører ingen vegne

1. lægge høje afgifter på kulholdige brændlser, og

2. give alle (100% minus lidt til administration af ordningen måske) af disse indsamlede afgifter tilbage til folk som så kunne bruge dem på at investere i mere miljøvenlig teknologi osv.

Det ville kunne give pote hurtigt, og effektivt og har to store fordele:

1. det er ligetil og gennemskueligt for enhver hvad der gøres
2. pengene går til folk, ikke til regeringer og institutioner der bruger pengene, ikke som folk gerne vil, men som magthaverne selv vil.

Pudsigt du nævner det. Folketinget behandlede forrige fredag lovforslaget L 207 om forhøjelser af "grønne" afgifter, fremsat af regeringen og DF.

Vi betaler i DK allerede nu mere end 100% i "grønne" afgifter på vores kul-strøm. Og så betaler vi forresten det samme for både vind- og vandkraft-el, oven i købet kaldet CO2-afgift!

Lovforslaget indeholder ikke et ord om intelligente elmålere, afgiftfritagelser eller afgiftdifferentiering til fordel for grøn energi. Kun forhøjelser på ca. 15%.

Og loven skal gælde mindst frem til 2014.

Lovforslaget er, som del af "Forårspakke II", lavet med det ene formål at finansiere skattelettelser!

Den dag man vil indføre intelligente elmålere, skal afgiften (hvis det skal give nogen mening) flyttes fra grøn energi og over på kul. Så kommer vi altså til at betale 230% afgift på kul!

19. maj 2009 kl 00:53

avatar

Jesper Ørsted

Realistisk med kernekraft

Hvis vi vedtager opførsel i år, så går der 8-10 år før vi har kernekraft. vi kan tyvstarte ved at leje Barsebäck af sverige.

19. maj 2009 kl 05:38

Thomas Vesth

Re: Realistisk med kernekraft

Nemlig, og udnytter vi fjernvarmefordelen i samme hug går reduktionen meget hurtigt. Danmark er det eneste land i verden med et kraftigt udbygget fjernvarmenet. Lidt faktatal omkring kernekraft på mængder og priser, en kwh el 27 øre. Ved kernekraftproduktion er der en afkølings på ca. 65% af den samlede energimængde, noget som andre lande smider væk, kun i Schweiz anvendes det til fjernvarmen med meget pris til følge. Ved udnyttelsen af varmen, kan varmeprisen blive meget lav, en fantatisk nem og tilgængelig mulighed for DK. Klimakommissionen er klar over denne mulighed, ærgerligt vi skal vente så længe på rapporten. Det kunne jo også være interessant, hvis store energileverandører lavede et konkret projektforslag placeret på dansk grund.

19. maj 2009 kl 07:21

Jens Arne Hansen

Re: Re: Realistisk med kernekraft

Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at udnytte spildvarme fra Barsebäck på denne side af Øresund?

Kunne det være noget med at forlænge kølevandskanalen med en passende stor tunnel på bunden af Øresund så man kunne pumpe kølevandet over til den danske side og trække restvarmen ud med varmepumper eller er det billigere med en lukket kølekreds?
For temperaturen er vel ikke særlig høj?
Tilsvarende tanker om at forsyne hovedstadsområdet med spildvarme fra Asnæsværket ved Kalundborg blev jo aldrig ført ud i livet.

Eller er fordelen ved A-kraft simpelthen at det bedre kan betale sig at lede kølevandet ud i havet og så bruge elvarme i stedet?

19. maj 2009 kl 07:59

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Re: Realistisk med kernekraft

Der er ikke særligt meget energi i varmt vand: Vand ved 100°C har en energikvalitetsværdi(EKV) på 26,8%, hvis der er 0°C udenfor. Når man holder op med at tælle graddage, så er EKV nede på nær nul. Jeg regner ikke med at EKV på årsbasis overstiger 10%. Regnskabet for energiudnyttelse af et kernekraftværk som Barsebäck ser derfor således ud:

FORBRUG:
33% El
5,7% Varme (57% x 10% EKV)
------------
38,7

TAB
10% Varmespild til pipfuglene
51,3% EKV tab
-------------------------------
61,3%

I stedet for EKV tab, så kan man benytte sig af en binær turbine, der kan lave el af varmen helt ned til 30°C, kender ej binærturbines virkningsgrad, men der skal ikke meget til at det kan betale sig at skrotte fjernvarmen. Så kan boligopvarmningen komme fra varmepumper, jordvarme og geotermi.

19. maj 2009 kl 08:35

Nils Peter Astrupgaard

IKKE KK IGEN! - Syvdobling af eksporten

Vi spilder tiden med den KK debat. Hjælp gerne svenskerne med at åbne Barsebäck igen - men DK er "better of" med at køre videre i VE sporet!

DI forventer en 7 dobling af energieksporten frem til 2020 til i alt 200 mia. kr. (Jf. Berlingske idag)

DET OPNÅR VI IKKE HVIS VI INDFØRER KK!

- så lad os glemme disse trivielle KK indlæg. Vi er mange der ikke er modstandere, men som har indset det fornuftige i at DK kører videre uden KK :-)

19. maj 2009 kl 09:01

avatar

Jesper Ørsted

Re: IKKE KK IGEN! - Syvdobling af eksporten

Niels,
Jeg citerer her Poul-Henning Kemp fra en anden tråd:

Jeg tvivler meget på om en sådan ryggesløs venstreorienteret festen igennem med de biodynamiske sandalplatfødder kan få vindmøller op på bare halvdelen af den udbygningstakt som IDA argumenterer for i deres klimaplan:

Se f.eks resumé på side 17:

2015: 50% af el- og 34% af total-energiforbruget (675PJ) er VE.
2030: 80% ... 52% ... (523PJ)
2050: 100% ... 100% ... (460PJ)

Særligt for 2050:

Det samlede elforbrug er ca. 45TWh. Heraf dækkes ca. 70% af vindmøller, ca. 15% af biomasse og biogas, ca. 10% af solceller og ca. 5% af bølgekraft.

2015 er om sølle seks år...

Derfor KK!

19. maj 2009 kl 09:51

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: IKKE KK IGEN! - Syvdobling af eksporten

.....
Derfor KK!

Vi kommer ikke udenom, at vi skal foretage nogle valg. Det første kunne udmærket være, at vi positivt går ind og støtter svenskerne i en renovering af Barsebäck!

De næste valg ligger i de tråde jeg har startet. Byg pumpekraftværker - der er masser af muligheder

KEMA modellen:
http://www.kema.com/Images/Ene....pdf

http://ing.dk/debat/113829

Pumpekraftværksmodellen efter tysk og sammenligneligt forbillede:

http://ing.dk/debat/114224

- og endelig Energinet.dk's cellemodel til udregulering:
http://ing.dk/artikel/98697

- og så er der naturligvis også mere energieffektive teknologier - bl.a. OLED/LED lys og fjernsyn/computerskærme mv. med denne teknologi.
http://ing.dk/artikel/98774-fo...edet

Problemerne er mere at KENA modeller kan have indflydelse på havmiljøet og pumpekraftværker kan have landskabelige effekter i ofte fredede eller nær fredede danske lokaliteter - men vi er nødt til at tage nogle valg, hvis vi vil opfylde vores forpligtelser samt måske opnå fuld selvforsyning.

19. maj 2009 kl 12:38

avatar

Bertel Lohmann Andersen

DI forventer en 7 dobling af energieksporten

Hvad nu hvis det viser sig at være en VE-boble?
Det er jo ikke sikkert, at politikerne i længden kan holde skjult for befolkningen, hvad satsningen på VE koster!

19. maj 2009 kl 19:18

Michel Berggren

Re: IKKE KK IGEN! - Syvdobling af eksporten

Øh, hvorfor er det lige at VE verdensmarkedet vil bryde sammen blot fordi danmark bygger et par kk værker til at erstatte de kulfyrede ?

M

19. maj 2009 kl 20:38

Søren Lund

Re: Re: IKKE KK IGEN! - Syvdobling af eksporten

Øh, hvorfor er det lige at VE verdensmarkedet vil bryde sammen blot fordi danmark bygger et par kk værker til at erstatte de kulfyrede ?

M

Kernekraft harmonerer ikke med vindkraft. Dertil er KK-værker for store og ufleksible. KK-værker fungerer bedst som grundlastværker.

Når der er meget vandkraft i udbud i Sverige, så vælger de Svenske KK-værker ofte at eksportere strømmen til spotpris, fordi det er billigere end at stoppe kk-værkerne.

Ikke meget anderledes end det vi gør med vores vindkraft, når vi har meget af den.

For at kunne udnytte vindkraft ordentligt, skal det kombineres med mindre fleksible og regulerebare enheder.

19. maj 2009 kl 20:42

avatar

Poul-Henning Kamp

Tilbage til emnet...

Jeg synes egentlig at det ville være stort hvis den Danske Klimaminister med Folketingets opbakning svarede: "OK, fair nok, men hvad gør I så til gengæld ?"

Poul-Henning

19. maj 2009 kl 22:24

Michel Berggren

Re: Re: Re: IKKE KK IGEN! - Syvdobling af eksporten

Bortset fra at dit svar ikke siger en pind vedr det jeg spurgte om, så giver det ellers ikke megen mening.

Kernekraft harmonerer ikke med vindkraft. Dertil er KK-værker for store og ufleksible. KK-værker fungerer bedst som grundlastværker.

Jeg tror der er noget du har misforstået - dels, vi har pt en stribe grundlastværker der er kulfyrede - dels, kk værker er ike for store og ufleksible - de fås faktisk i samme størrelse som de nuværende kulværker og kan justere deres produktion.

Når der er meget vandkraft i udbud i Sverige, så vælger de Svenske KK-værker ofte at eksportere strømmen til spotpris, fordi det er billigere end at stoppe kk-værkerne.

Øh, ja og ?

Ikke meget anderledes end det vi gør med vores vindkraft, når vi har meget af den.

Nej, for det salg er baseret på en mindstepris for leverandøren - kk værket gør det fordi det er det mest rentable.

For at kunne udnytte vindkraft ordentligt, skal det kombineres med mindre fleksible og regulerebare enheder.

Som det er nu og i mange år frem, så er vindkraft blot et tilskud der ind i mellem er et irritationsmoment og det kan ikke eksistere uden grundlastværker.

M

19. maj 2009 kl 22:26

Michel Berggren

Re: Tilbage til emnet...

Jeg synes egentlig at det ville være stort hvis den Danske Klimaminister med Folketingets opbakning svarede: "OK, fair nok, men hvad gør I så til gengæld ?"

Poul-Henning

Tjah, hvis de er realistiske, så vil de nok svare at de vil bygge en stribe kk værker.

M

19. maj 2009 kl 22:40

John Johansen

Tilbage til emnet!!

En arbejdsgruppe under FN med repræsentanter fra Sydafrikansk og Filippinerne mener, at Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 25-41 procent inden 2017. Fem år senere skal reduktionen være 55-69 procent.
Well!
Er det da ikke fair?
- Hvis ikke vi sku ku, hvem sku så ku, ku???*

Hvis ikke den højreradikale regering havde spildt 10 år af miljømulighederne, ville det jo kun være en fordel for vores (ellers) velforberedte miljøindustri!... meeeen som det ser ud nu??
- Måske vi får lorten lige tilbage i hovedet, beklageligvis rammer den ikke den/de skyldig[e]!!!
- Han sidder jo nede i NATO, nu!
Og alle pengene er gået til skattelettelser.

*(Jep! Jeg er fynbo! ;-))

19. maj 2009 kl 22:46

Nils Peter Astrupgaard

Re: Re: Tilbage til emnet...

Tjah, hvis de er realistiske, så vil de nok svare at de vil bygge en stribe kk værker.
M

Det vil implicit sige, at du ikke anerkender mulighederne for at bygge en række pumpekraftværker/KEMA atoller koblet op i transnationale HVDC forbindelser til udligning af svingninger i elproduktionen fra vindmøller?

Jeg henviser i øvrigt til mine links før i denne tråd.

Med andre ord er du så forblændet af, at Danmark skal benytte sin økonomiske formåen til at importere store energianlæg, som samtidig blokerer for den videre udvikling af vores eneste eksportvare indenfor energi. Selv indenfor supereffektive kulkraftværker har vi interessante eksportvarer.

Vi kan jo ikke benytte de samme penge to gange. Enten KK eller også videre satsning på noget som vi kan eksportere - der er ingen eksportindtægter i import af udenlandsk KK teknologi :-(

19. maj 2009 kl 22:46

Michel Berggren

Re: Tilbage til emnet!!

Well!
Er det da ikke fair?

Joh, det er det vel nok, men ville det ikke være lige så fair hvis de samtidig fremlægger en plan for hvorledes de undgår at begå "vores" "fejl" ?

M

19. maj 2009 kl 22:54

John Johansen

Re: Tilbage til emnet!!

Michel Berggren:

Joh, det er det vel nok, men ville det ikke være lige så fair hvis de samtidig fremlægger en plan for hvorledes de undgår at begå "vores" "fejl" ?

Og dét gør de ikke?

- Og hvis de ikke gør, så må vi 'der ved bedre' jo hjælpe dem, med midler og knowhow!

19. maj 2009 kl 23:01

Michel Berggren

Re: Re: Tilbage til emnet!!

Joh, nogle gør ved at bygge kk værker, men det er vist ikke standard - normen er vist at bygge kulværker sådan som "vi" har lært dem.

M

Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk