23-årige Katherine Aull fra Massachusetts, USA, har ikke som så mange andre 23-årige kun tøj og husholdningsgrej i sine skabe derhjemme. I stedet gemmer hendes ene skab et lille hjemmelaboratorium med udstyr, så hun kan gensplejse E. coli i håbet om at hjælpe til med kræftforskning.

Skabet indeholder blandt andet en DNA-'thermocycler', som hun har købt på eBay for knap 350 kroner, og som kan opformere små DNA-stykker.

Katherine Aull har også en inkubator, som er et varmeskab til bakterierne. Det har hun selv bygget ud af en flamingoboks og et varmelegeme fra et leguanbur. Resultaterne, som hun undervejs er kommet frem til, har hun fået offentliggjort i New Scientist Magazine.

Men nu har både forskere og FBI råbt vagt i gevær overfor Katherine Aull og lignende såkaldte "biohackere", der gensplejser mikroorganismer hjemme i stuen.

»Regeringens overblik over DNA-syntese-industrien er utilstrækkelig i forhold til det her problem,« konkluderer FBI og forskerne i tidsskriftet Nature Biotechnology.

Langt fra alene om at være biohacker
For en ting er sikkert. Katherine Aull er langt fra den eneste amerikaner, der eksperimenterer med livets byggesten.

En anden biohacker, Phil Holtzman, der er deltids-DJ og universitetsstuderende, dyrker vira på sit loft for at lave medicin til at kurere bakterieinfektioner i kroppen med. Han har fået fat i pipetter og udstyr fra sit universitet, men hans værelseskammerater er ikke så henrykte for hans hobby, fordi han finder viraene i ildelugtende spildevand, skriver The Wall Street Journal.

Og Dan Heidel, der er 32 år og tidligere biologistuderende fra Seattle, har lejet et gammelt nedslidt pakhus, hvor han dyrker gensplejsede alger for at producere biobrændstoffer.

Her har han for over 100.000 kroners gammelt laboratorieudstyr stående - alt fra centrifuger, en beholder til flydende kvælstof og en masse udstyr til vandrensning - som han har købt på eBay.

For det står alle frit for at købe udstyr og syntetisk DNA på nettet, og FBI frygter, at det kan lede til udviklingen af farlige vira som Ebola og kopper, fordi viraenes genomer allerede er tilgængelige for alle online.

Men ikke bare FBI er bekymret. At syntetisk DNA er så tilgængeligt for alle, har fået den amerikanske kommission for bio-sikkerhed, The National Science Advisory Board for Biosecurity, til at reagere.

De foreslår, at firmaer, der sælger DNA, skal pålægges at screene alle ordrer for at se, om der er nogen købere, der har tænkt sig at begå en forbrydelse med det indkøbte DNA.

Samtidig skal alle, der gerne vil specialfremstille organismer, have en særlig tilladelse til det først, mener Kommissionen. Også selv om det drejer sig om uskyldige bakterier, der kan lyse i mørket - hvilket er populært blandt biohackere.

Biohackerne forener sig
Mens FBI og kommissionen for bio-sikkerhed frygter den private, biologiske oprustning, er biohackerne gået sammen i foreningen DIY Bio, hvor de deler erfaringer og viden. Ifølge stifteren Mackenzie Cowell har medlemmerne hverken ondt i tankerne, og de arbejder alle under sikre forhold.

Foreningen har gjort store fremskridt på det sidste takket være tilgængeligheden af syntetisk DNA, som giver enhver amatør mulighed for at fremstille bakterier og vira med helt nye gener. Og også herhjemme er et par danske studerende tilmeldt DIY bio.

Kan også finde sted i Danmark
Herhjemme vil PET ikke specificere, hvem de holder øje med i forhold til biologisk terror - og om de har fokus på private købere.

»Det er et fokusområde for PET at forhindre spredningen af kemiske, biologiske, nukleare og radiologiske stoffer, der kan bruges til terror. PET har løbende styrket indsatsen på dette område, og PET’s indsats omfatter både forebyggende og efterretningsmæssige aktiviteter,« oplyser PET til Ingeniøren.

Så selv om PET holder øje med markedet, er det uvist om studerende kan slippe afsted med at udvikle potentielt farlige organismer i det skjulte.

»Det kunne godt foregå i Danmark, for alle kan købe kunstigt DNA over nettet, og der er ingen kontrol. Så bioterrorisme er ikke umuligt at forestille sig,« siger professor David B. Collinge, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi/Sektion for Plantepatologi på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Han har dog ikke stødt på nogle biohackere selv, men siger, at professorer formentligt ville være de sidste til at høre om det.

De studerende bør dog holde sig fra at eksperimentere med biologien hjemme i kollegieskabene, mener professoren.

»Det vil ikke være så smart. Det er at udfordre grænserne unødigt,« siger han, men mener dog samtidig, at risikoen for, at biohackeren får skabt en farlig organisme, er moderat, idet de fleste ændringer, man forsøger at skabe i en organisme, oftest ikke har den store effekt.

»Hvis man prøver at ændre en celle, er den som regel utrolig dygtig til at nedregulere de processer, der er sat i gang,« siger han.

De seneste år er det dog blevet betydeligt lettere at være biohacker, eftersom de molekylærbiologiske instrumenter er blevet billigere, og fordi de fleste organismers DNA er blevet sekvenseret og nu ligger i offentlige databaser, skriver The Wall Street Journal.