IDA’s formand Lars Bytoft har nået sit sidste erklærede mål. Da han i foråret 2008 blev genvalgt for endnu en tre-årig periode, var det fornyelse og ændringen af området for arbejdsvilkår i foreningen, der blev programsat som den store endelige opgave. Og lørdag eftermiddag i repræsentantskabet markerede 45 løftede arme med gule sedler i hånden, at missionen var fuldført.

Tredive års arbejde med at samle og forene ingeniørinteresser uanset om medlemmet har ledelsesansvar eller ej, har arbejde eller ej – pensionist eller studerende synes kronet med succes. Dertil kommer, at ændringen åbner muligheden for, at der bliver bedre plads til de mere end firetusinde cand. scientér, der er blevet medlem af foreningen gennem de seneste år.

I korthed er Ansatte Ingeniørers Råd nedlagt. I stedet er Ansattes Råd opstået, hvortil alle pånær dimettender kan vælges og hvor alle valgbare medlemskategorier betaler til dispositionsfonden, populært kaldet strejkekassen. Uover en formand vælger IDA’s hovedbestyrelse seks medlemmer, mens der udpeges to repræsenter for de offentlige og to repræsentanter for de private forbundsafdelinger. Kun de selvstændiges vilkår varetages fortsat af hovedbestyrelsen. Medlemmer af hovedbestyrelsen kan ikke være med i det nye råd (og omvendt), der nedsættes umiddelbart efter IDA-valget i foråret 2010.

Kun de otte stemmer imod forslaget og tre blanke antyder at forslaget i repræsentantskabet fik en mere dramatisk behandling, end forventet. Under drøftelserne kunne man blive i tvivl om, om arbejdsgruppen ville blive sendt tilbage til tegnebrættet. Cay Holst Jensen, pi_2000-listen, mente således, at man nu koncentrerede magten et sted – og omtalte haltv i sjov det nye AR som et politburau i Sovjetunionen. Han mente endvidere at det nye råd er svækket i konfliktsituationer.

Steen Joensen, Regnbuen, havde fire forbehold kladet betonklodser i forhold til den nye struktur. Blandt andet mente han, at det var urimeligt, at pensionisterne kunne være med til at bestemme. Begge lister ville stemme imod forslaget.

Pensionistlistens Vagn Jørgensen arguementerede for, at det hele var gået lidt hurtigt og at forslaget havde mangler og ikke var gjort færdigt. På vegne af listen ville han ikke acceptere, at pensionisterne skal være med til at betale til konfliktfonden. Listen ville gerne se et revideret forslag, gerne ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Spændingen i salen var efter nu tre kritiske indlæg steget.

Nu fulgte yngrelistens Trine Schultz, der bakkede op om forslaget, men pointerede at en egentlig revitalisering skulle komme fra de gode tanker og intentioner, der var kommet frem undervejs og at forslaget blot var en ramme herfor.

De privatansattes Finn Rosendahl Larsen tænkte positivt med fandt skønhedsfejl i forslaget og forstod blandt andet ikke hvorfor et hovedbestyrelsesmedlem ikke kunne sidde i rådet. Listen for ledere ved Søren Hertel støttede forslaget, men ville gerne have haft de selvstændige med i AR.

Bjørn R. Andersen, Ok-listen, støttede forslaget uden forbehold og vurderede, at det nye råd ville være en klar forbedring. Ingeniørlistens Kjell Andersen noterede sig tilfreds og vurderede det klart, at ville man en fælles forening, måtte man også gå på kompromis.

Ledende Ingeniørers liste ved Niels Kåre Bruun var for forslaget og hæftede sig ved, at der nu ville komme flere ind IDA-systemet. Han sammenlignede IDA’s indflydelse med DJØF´s og argumenterede for, at det var vigtigt, at få flere administrerende direktører som medlemmer – direktører, der i praksis er lønmodtagere. ”Vi skal være pragmatiske og ikke dogmatiske.”

Diskussionen kredsede i det hele taget om konsekvensen af at direktører principielt kan vælges ind i rådet, ligesom det blev diskuteret hvordan indflydelse og betaling hang sammen med sigte til pensionisterne. Det blev fremhævet undervejs at den moderne ingeniør i stigende omfang arbejder som projektleder, faglig leder eller har budgetansvar, hvorfor en stærk skelnen i praksis er vanskelig.

Det blev imidlertid senioringeniørlistens nestor Ingvar Lindegaard, der koncentrerede drøftelserne i et spørgsmål og et svar: ”Vil det føre IDA fremad? Det vil det!”.

Ved den efterfølgende afstemning stemte pi_2000 og Regnbuen imod, mens pensionisterne var delt af modstand og blanke stemmer. Dramatikken udeblev og Lars Bytoft fik realiseret sit sidste store vigtige projekt som formand, selv om han relativerede betydningen med, at der var masser af arbejde og jo aldrig bliver færdig med at justere detaljerne helt på plads.

Med et hurtigt godkendt årsregnskab, ro efter fremgang ved ændring af fagteknikken og nye samarbejdsaftaler med dansk magisterforening efter sidste års AC-udmelding kunne medlemmerne forsyne sig med et glas vin eller øl over en halv time før tid.

Eksternt link:
Medlemmer i centrum på kollektiv platform
http://ida.dk/News/Sider/Medlemmericentrumpåkollektivplatform.aspx