/rumfart

Ruminflation: Rusland mere end fordobler prisen for rumsæder

Nasa må finde den store tegnebog frem, efter Rusland har valgt at skrue prisen på et rumastronautsæde op fra 132 millioner til 306 millioner kroner. Private rumturister slipper dog lidt billigere med kun 75 procent prisstigning.

Klik for at se billedet i stort

Prisen for et amerikansk sæde i de russiske Soyuz-kapsler er steget fra 132 til 306 millioner kroner. (Foto: Roskosmos)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 18. maj 2009 kl. 08:45

Rusland forsøger at presse de sidste dollars ud af NASA i de fem år, der går mellem rumfærgernes pension og Nasa’s nye Orion-kapsel bliver klar.

Den russiske pris for at sende en Nasa-astronaut op med et russisk rumfartøj er nemlig lige blevet mere end fordoblet, mens prisen for et russisk turistsæde "kun" er steget med 75 procent.

Den russiske rumfartsorganisation Roskosmos oplyser, at man er blevet enig med Nasa om en ny pris for opsendelse af amerikanske astronauter til den International Rumstation med de russiske Soyuz-fartøj efter 2012. Ifølge Roskosmos, skal Nasa nu betale 306 millioner kroner for et sæde i en Soyuz-kapsel.

Nasa har tidligere oplyst, at man planlægger at købe 24 pladser hos russerne, så man kan få opsendt sine astronauter til rumstationen efter at rumfærgernes pensioneres i 2010.

»Vi har indgået en aftale med Nasa om en øget pris for et enkelt sæde på en Soyuz-kapsel for amerikanske astronauter der skal op til rumstationen. Det er 306 millioner kroner, med justering for inflation,« oplyser direktøren for de bemandede programmer i Roskosmos, Alexei Krasnov, til nyhedsbureauet Itar-Tass.

Den amerikanske Kongres tillod i 2005, at Nasa indgik aftale med Roskosmos, da man lavede en tilføjelse til den såkaldte Iran Nonproliferation Act. Iran Nonproliferation Act er et forbud mod handelsaftaler med lande, som mistænkes for at sælge atomteknologi til Iran.

Fra 132 millioner kroner til 306 millioner kroner på to år

I 2007 underskrev Nasa en aftale på 4,3 milliarder kroner for 15 pladser i Soyuz-fartøjerne samt for opsendelsen af mere end 5,6 ton udstyr til rumstationen. Reuters oplyser, at prisen for et Soyuz-sæde dengang lå på 132 millioner kroner for en Nasa-astronaut. Dermed er prisen altså langt over fordoblet med den nye 306 millioner kroner-aftale.

I samme periode er prisen for et turistsæde ellers "kun" steget fra 120 millioner og til 210 millioner kroner.

For samtidig med indgåelsen af aftalen med Nasa oplyser Roskosmos, at man også vil begynde at sælge pladser igen til nye rumturister.

Efter at Kasakhstan har aflyst deres planer om at opsende en astronaut, er der nemlig blev plads til en ny rumturist. Og direktøren for Roskosmos, Anatoly Perminov, oplyser at den plads ikke bliver den sidste, de sælger til en rumturist.

Dyrere priser skræmmer ikke Nasa væk
Men Nasa bliver nødt til at købe de dyre russiske pladser, da Soyuz er det eneste fartøj, som efter 2010 kan sende astronauter op til rumstationen.

Derfor arbejder Nasa også hårdt på at få sin nye Orion-kapsel færdig. Dens første bemandede opsendelse forventes omkring 2015.
Rusland arbejder også selv på en efterfølger til sine Soyuz-kapsler, men fartøjet er blevet forsinket. Den første præsentation af det nye fartøj er blevet udsat til 2010 på grund af forsinkelser, skriver nyhedsbureauet Interfax.

Den første flyvning forventes nu omkring 2016.



19. maj 2009 kl 17:07

Klaus Elmquist Nielsen

Pris for rumfærgeopsendelse

Sådan til sammenligning: Hvad koster en rumfærgeopsendelse?

Jeg menes at have hørt to miliarder kroner. Og så er det vel egenlig ganske billigt for NASA at betale 7.3 miliarder kroner for 24 pladser i den periode.


19. maj 2009 kl 19:50

John Johansen

Prisen p.t.

Hvis man vil have varen, så må man betale hvad den koster!
- Eller levere den selv, til en konkurrencedygtig pris.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.