Den danskledede opsendelse af blandt andet Planck-satelitten kom sikkert op torsdag eftermiddag.

Og opsendelsen gjorde videnskabsminister Helge Sander (V) både stolt og nostalgisk.

»Når man ser en opsendelse som denne, så er det med en bankende hjerte og fugtige hænder, for det er stort, og det er meget spændende. Det betyder nok noget særligt, fordi man selv har oplevet en del af den første rumfartshistorie med den første mand i rummet, og de første satellitter, så rumfarten står mit hjerte nært,« siger han til Ing.dk.

I anledningen af opsendelsen af de to europæiske satellitter, Herschel og Planck, havde videnskabsministeren taget sin særlige Herschel-Planck-skjorte på, med broderet logo, som ministeren fik, da han for nyligt besøgte opsendelsesstedet i Fransk Guyana.

»Jeg har jo været helt derinde, hvor satellitterne er, og set hvor komplekst og fantastisk stort et apparat, der er tale om. Så det er et stort øjeblik at se, at det også lykkedes at få sendt raketten ud i rummet,« siger Helge Sander.

Klokken 15.12 dansk tid startede den over 50 meter høje Ariane 5-raket sine motorer og opsendelsen forløb fuldstændig efter planen, og kunne blandt andet følges på storskærm i Tycho Brahe Planetariet i København. Efter få minutter var hjælpemotorerne udbrændte og blev smidt af, mens hovedmotoren brændte videre i yderligere små tyve minutter, hvorefter også den blev koblet fra.

I øjeblikket er satellitmodulet på vej mod sit bestemmelsessted 1,4 millioner kilometer fra jorden.

Når det præcist er på det punkt, at Herschel og ikke mindst Planck skal arbejde, skyldes det ifølge afdelingsleder på DTU Space Allan Hornstrup, at det er et nulpunkt i forhold til Jordens og Solens tiltrækningskraft. De trækker stort set lige meget og giver på den måde basis for en stabil placering af satellitten.

Planck-satellitten er i vid udstrækning et dansk projekt. Det er således DTU Space, der står i spidsen for projektet og danske virksomheder har bidraget med betydelig know-how og software. Således har Ticra leveret den software, der skal være Planck øjne så at sige, så de indsamlede resultater kan oversættes til noget fornuftigt og brugbart for forskerne og Terma har leveret kontrol og styringssystem, så satellitten kan manøvreres korrekt.

Ifølge planen går der 22 dage inden Planck er på plads, og efterfølgende vil der gå omkring et halvt år med at få justeret satellitten, så forskerne er sikre på, at det hele fungerer, som det skal. En af udfordringerne med Planck har været, at det ikke har været muligt teste blandt andet spejlene under de ekstremt lave temperaturer, der er i rummet, hvor operationstemperaturen ligger et par grader over det absolutte nulpunkt.

»Det har blandt andet vist sig, at det har været meget svært at finde den rigtige type lim, der skal holde spejlet fast på den bikubestruktur af kulfiber, som spejlet hviler på,« siger Allan Hornslet.

Den lave temperatur vil medføre, at der kommer buler i spejlet, men forskerne håber at de ved hjælp af kontrolmålinger vil være i stand til at justere i den efterfølgende software, så ujævnhederne bliver kortlagt og korrigeret i forbindelse med bearbejdsningen af de indsamlede data.

Det er planen, at Planck skal bevæge sig rundt i sin bane i 15 måneder, hvorefter missionen er slut. Det vil tage satellitten et år at optage det billede, der er formålet med missioner og som skal give forskerne et endnu tydeligere billede af, hvordan universet så ud 380.000 år efter Big Bang.

Selv om data indsamles i løbet af de 15 måneder, kan der godt gå et tilsvarende antal år, før de store datamængder er analyseret færdig.