/transport

Niras: Elektrificer først sporene mellem Holbæk og Roskilde

Ny screening-analyse fra Niras afslører de jernbanestrækninger, der springer i øjnene som særligt gunstige at elektrificere. Se dem her.

Klik for at se billedet i stort

De strækninger, der normalt karakteriseres som hovednettet, mangler at blive elektrificeret ud til Esbjerg og op til Århus og Ålborg. De jernbanestrækninger, der er elektrificerede, er grønne. Resten er blå. (Grafik: Niras)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Birgitte Marfelt, fredag 15. maj 2009 kl. 09:23

De jernbanestrækninger, som det er smartest at elektrificere, er sporene mellem Roskilde og Holbæk, mellem Lunderskov og Esbjerg, mellem Fredericia og Århus og mellem Køge og Næstved.

Det fremgår af den screening-analyse, som Niras-konsulenterne har genneført for Transportministeriet.

Hver for sig kan de elektrificeres uafhængigt af de øvrige banestrækninger. Men samtidig har de flere andre positiver på deres side.

Analysen viser, at økonomien i elektrificerings-projektet logisk nok er bedst, hvor man ved at elektrificere relativt korte strækninger kan gennemføre eltogskørsel på relativt lange strækninger.

Og eksempelvis vil elektrificering af de 55 kilometer mellem Lunderskov og Esbjerg give mulighed for at køre eldrift hele vejen fra København til Esbjerg.

Investeringen er anslået til 855 millioner kroner, men giver til gengæld en forsvarlig driftsbesparelse på 19 millioner årligt, også selv om elektrificeringen bliver gennemført i 2013, dvs. længe før Banedanmark er færdig med at installere signaler på sporene.

Den 107 kilometer lange strækning mellem Fredericia og Århus koster 1.786 millioner kroner at elektrificere. Dertil kommer 377 millioner til immunisering, hvis det sker i 2014.

Til gengæld er der driftsøkonomien formidabel, fordi elektrificering af den relativt korte strækning vil åbne for el-drift helt fra København til Århus. Hvis elektrificeringen sker hurtigt, kan driftsbesparelser finansiere halvdelen af investeringen, mens de efter 2021 kan finansiere totredjedele.

Også sporene mellem Roskilde og Holbæk vurderer analysen som interessant, fordi der er en intensiv trafik. Hele den 78 kilometer lange strækningen til Kalundborg vil koste 822 millioner at elektrificere. Dertil kommer 162 millioner til immunisering af sikringsanlæg, hvis sporene bliver elektrificeret inden signalprojektet er færdigt. Til gengæld er der en årlig driftsindtægt at hente på 26 millioner.

Endelig bliver de 39 km mellem Køge og Næstved også interessante at elektrificere, når der bliver bygget en ny bane mellem København og Ringsted over Køge.

Hele restelektrificeringen har en løst anslået pris på 9,43 milliarder kroner. Beløbet indeholder imidlertid en 50 procents buffer for at sikre mod underbudgettering.



15. maj 2009 kl 10:05

Anders Jakobsen

Helt andre toner.

Det er jo væsent forskelligt fra det vi kunne læse i går. Og meget mere positivt.

Jeg vil dog gerne se hvilken CO2 gevinst man fik ud af at bruge 820 millioner på at kickstarte elbilsprojekt i stedet for elektrificering af strækningen Roskilde-Kalundborg (s. 67 i rapporten).


15. maj 2009 kl 20:02

Marcel Buttrup

Hvor er masterne?

Jeg mener at kunne huske for år tilbage at have læst her på stedet, at da den da planlagte elektrificering blev opgivet, havde DSB allerede indgået kontrakt om levering af en del master til køreledningerne.
Leverandøren foreslog da, at man droppede leverancen, men DSB insisterede på at få de bestilte master alligevel.
Husker jeg forkert? eller ligger der en masse master et sted og ruster op?


15. maj 2009 kl 22:42

Morten Vind

Re: Hvor er masterne?

Husker jeg forkert? eller ligger der en masse master et sted og ruster op?

Nej, du husker skam ikke forkert. Man VAR i fuld gang med elektrificeringen af strækningen Roskilde-Kalundborg. Man nåede endda bl.a. at opsætte en hel del master på banegårdsterrænet i Kalundborg (og også i Holbæk så vidt jeg ved). Og de står der stadig! Og man fik hævet samtlige broer og viadukter på strækningen, så der kunne være plads til køreledningen ...


15. maj 2009 kl 22:55

Søren Lund

Interessante tal!

Hele restelektrificeringen har en løst anslået pris på 9,43 milliarder kroner. Beløbet indeholder imidlertid en 50 procents buffer for at sikre mod underbudgettering.

Prisen for de 297 km vi mangler er altså i omegnen af 32 mill. pr. km + 50% buffer

Dog noget forvirrende, da tallene vedrørende de enkelte strækninger giver 13-20 mill. pr. km.

I det nedenstående relation til nedenstående vil jeg derfor regne med en "vejledende" pris á 20 mill. pr. km.

I stedet for at elektrificere hele strækninger som beskrevet, går forslaget ud på kun at elektrificere 10% af strækningen, i stykker på 5-10km af gangen. Disse stykker skal ligge i forbindelse med stationer, således at 5 km før og efter stationen er elektrificeret.

Man installerer så batterier med tilhørende omformer og elektronik ombord på togene.

Batterierne kan være 350 kWh eller 700 kWh, til kørsel over h.h.v. 50 km eller 100 km strækning uden elektrificering.

En 350 kWh installation vil veje ca. 4 ton, og dermed forøge et IR4-togs vægt med ca. 3%. til gengæld kan man oplagre den kinetiske energi fra nedbremsninger til stationer, hvilket rigeligt må kunne opveje der den ekstra vægt.

En 700 kWh installation vil veje 7,5-8 ton.

Eksempel: Esbjerg - Lunderskov:

Stationen + 5km strækning forinden, elektrificeres og immuniseres.

Idet toget kører under kørerledninger frem til Lunderskov, vil batteriet være ladet helt op, til at dække de 50 km uden køreledninger.

Under indbremsning til Esbjerg oplades batterierne, dels med kinetisk strøm fra motorerne, dels med fuld effekt fra køreledningen.

Under ophold på stationen oplades fortsat for fuld ladeeffekt fra køreledningen.

Ud af Esbjerg ydes hjælp til accelerationen fra køreledningen, samtidig med at der stadig oplades.

Dermed får toget min. 15 minutter til opladning af de 350 kWh + den kinetiske energi, hvor toget skal kunne trække 1,2-1,5 MW effekt fra køreledningen, og vil således have nok strøm til at køre frem til Lunderskov.

På samme måde dækkes stationer, hvor der standses, på de øvrige strækninger, hvor der endnu ikke er elektrificeret.

Pris:

Elektrificering og immunisering: kr 3,0 mill. pr km*

Batteriinsallation i tog, anslået: 350 kWh installation = kr 3,0 mill. 700 kWh installation = kr 5,5-6,0 mill.

Batterierne forventes en levetid på 6-7 år, hvorefter ladekapaciteten vil falde til 80%. Herefter kan de enten recycles eller anvendes som energilager på gridden.

*Medregnet er at flere signaler skal immuniseres ved stationer.

Lad mig høre jeres kommentarer.



15. maj 2009 kl 23:17

Søren Lund

Vedr. Interessante tal!

Vedr. ovenstående: Beløb indeholder en 50 procents buffer for at sikre mod underbudgettering, for elektrificering og immunisering såvel som batteriinstallationer.

Med venlig hilsen,
Søren Lund


16. maj 2009 kl 09:03

Christian Halgreen

Re: Vedr. Interessante tal!

Et af argumenterne for elektrificering er, at det åbner for indkøb af standardtog - hyldevarer. Og i lyset af IC4, er det argument vel meget stærkt. Derfor bør der elektrificeres hele vejen - og uden huller.


16. maj 2009 kl 09:07

Christian Halgreen

Lokomotivskifte

Når Kalundborg-Roskilde er så interessant i Nirasrapporten, er det forid der kører mange tog, der også kører på den elektrificerede strækning København-Roskilde-Lejre. Kunne man ikke, mens vi venter på elektrificeringen, lade de lokomotivtrukne tog, dobbeltdækkerne, skifte lokomotiv i Roskilde?
Og kunne man ikke tilsvarende bruge et IR4 til at betjene Købehavn-Esbjerg, men lade det trække-skubbe af et diesel-lokomotiv på strækningen Lunderskov-Esbjerg.


16. maj 2009 kl 12:04

Søren Lund

Re: Re: Vedr. Interessante tal!

Et af argumenterne for elektrificering er, at det åbner for indkøb af standardtog - hyldevarer. Og i lyset af IC4, er det argument vel meget stærkt. Derfor bør der elektrificeres hele vejen - og uden huller.

Absolut et stærkt argument for at elektrificere, ja!

Spørgsmålet er kun hvordan vi gør det. Der er jo ingen der siger at det kun kan gøres på den måde som man gjorde for 90 år siden, når der nu er kommet en så fremragende teknologi som Li-Ion batterier.

Har du regnet på hvad det koster at forrente 8 milliarder samt vedligeholdelse af 268 km elektrificerede strækninger, sammenlignet med at bruge ca. 1 million om året pr. tog, på at køre med batterier i de tog der skal køre på strækningerne fremover?

Det regnestykke er da relevant at lave, inden man bare antager at 297 km køreledning er den eneste rigtige løsning.

Desuden har vi jo 8-900 km strækninger udover de nævnte, hvoraf nogle også kunne have gavn af en sådan løsning. På disse kører der jo for få tog til at traditionel elektrificering overhovedet kan betales.

Med batteriløsningen er elektrificeringsprisen reduceret til 10%. resten af prisen er direkte proportional med antallet af tog.

Jeg går selvfølgelig også ud fra standard eltog, vores eksisterende såvel som nye hyldevarer, for det er jo ikke nogen specielt stor teknisk udfordring at montere batterier i nogen af disse. Slet ikke hvis man sammenligner med at bygge dieseltog, som vi åbenbart er afhængige af i mange år endnu.

Og hvis det skulle vise sig at være en god løsning, der kan anvendes mange steder i verden, der ligesom Danmark ikke er fuldt elektrificeret, så kunne det jo let blive en standard option i standard togene.

I eksemplet IC4, hvor vi er på randen til at opgive samarbejdet med AnsaldoBreda, risikerer vi jo at brænde inde med 14 uduelige togsæt, som vi har betalt 4 milliarder (forud for 66 togsæt) for.

Essensen i det er jo, at dels har vi lavet en frygtelig dårlig forretningsaftale, dels har vi bedt en eltogs-fabrikant om at lave dieseltog, hvilket de overhovedet ikke har styr på.

Måske var den bedste udvej at lave den hurtige elektrificeringsløsning, og så forlange at AnsaldoBreda leverer resten af ordren som eltog med batterier.


16. maj 2009 kl 12:23

Thomas Hansen

Re: Re: Re: Vedr. Interessante tal!

Jeg har selv i en anden tråd været inde på at bruge batteri til togdrift. Så jeg synes selvfølgelig at ideen er god. Jeg tror der er mange fordele ved det. Som:

* Besparelse på anlægsudgifter.
* Overskuddet fra vindmøllestrøm osv.


16. maj 2009 kl 13:03

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Vedr. Interessante tal!

Intercity tog drevet at lithiumion-batterier?! Ja, det er vist klogt nogen regner på det...

Et IR4 tog har 840 kW motorkraft til sin 133 t egenvægt. Batteritoget skal kunne køre en fuld arbejdsdag uden opladning og kunne nå at oplades inden næste arbejdsdag.

Lithium er iøvrigt en knap ressource.

Det er ulige nemmere at smække noget kørestrøm op og købe standardtog.


16. maj 2009 kl 13:41

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Vedr. Interessante tal!

Jeg har selv i en anden tråd været inde på at bruge batteri til togdrift. Så jeg synes selvfølgelig at ideen er god. Jeg tror der er mange fordele ved det. Som:

* Besparelse på anlægsudgifter.
* Overskuddet fra vindmøllestrøm osv.

* Udnyttelse af bremsenergi (også på strækninger med køreledninger), med store energibesparelser til følge.
* Snarlig idriftsættelse mulig, dermed hurtige besparelser.
* Yderligere fremtidige besparelser i og med at batterier bliver billigere og bedre.
* Udtjente batterier (har over 80% kapacitet) kan virke som energilager koblet til gridden.

Iøvrigt kan løsningen også bruges midlertidigt, hvis man vælger at fastholde ønsket om køreledninger over hele strækningen. Så kører man jo bare indtil batterierne er udtjente, når køreledningerne er på plads.

Jeg tror dog næppe man vil give afkald på evnen til at oplade bremseenergi, når først man har fået smag for det, og jeg tror dermed også at man vil finde køreledningerne overflødige når man først har batterierne.

Batterierne kan oplades med over 10C. Det vil sige at bremsestrømmen også kan overføres til nettet, fra de tog der kører under køreledningerne, på Fyn, Sjælland og Sønderjylland, idet batterierne kan virke som superkapacitorer mellem bremser og køreledning.


16. maj 2009 kl 14:06

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Vedr. Interessante tal!

Michael Eriksen:

Et IR4 tog har 840 kW motorkraft til sin 133 t egenvægt. Batteritoget skal kunne køre en fuld arbejdsdag uden opladning og kunne nå at oplades inden næste arbejdsdag.

Lithium er iøvrigt en knap ressource.

Så har du ikke forstået konceptet!

Jeg har klart beskrevet at toget skal blot kunne køre 50 km, og i nogle tilfælde 100 km, idet de oplades på korte elektrificerede strækninger ved stationerne.

840 kW er nok til at køre 200 kmt, d.v.s. 4,2 kWh pr. km ved fuld speed. Derfor kræves kun 210 kWh batterikapacitet for at køre 50 km, ved fuld speed (!).

Der er altså over 50% overkapacitet i et 350 kWh batteri. Grundig beregning vil sandsynligvis afsløre at man kan nøjes med langt mindre.

Og lithium er IKKE en knap resource. Der er allerede estimeret nok lithium til 1 milliard biler, alene i de kendte reserver der findes i Bolivia, Chile, Kina og USA. Og det kan recycles.

Dertil kommer, at det der skal anvendes til tog udgør mindre ned 0,1% af det der skal anvendes til biler.



16. maj 2009 kl 14:09

Per L. Grunth

Batteri til togdrift

Interessante indläg.

"Iövrigt kan lösningen ogsaa bruges midlertidigt, hvis man välger at fastholde önsket om köreledninger over hele sträkningen."

Hvad med en batterivogn som tender til eltog eller ellok.

Og hvis vi nu hänger pa IC4, burde man vel egentlig kunne afmontere dieseludstyr og brändstoftanke og lade dem köre med ellok (+ batteritender indtil fuld elektrificering).


16. maj 2009 kl 14:12

Thomas Hansen

Re: Batteri til togdrift

Man skulle nok starte med at lave batterier i 20 og 40 fods container format. Og så sætte dem bag på et togsæt som en togvogn. Det ville også gøre det nemt at skifte.


16. maj 2009 kl 15:21

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vedr. Interessante tal!

Så har du ikke forstået konceptet!

Jeg har klart beskrevet at toget skal blot kunne køre 50 km, og i nogle tilfælde 100 km, idet de oplades på korte elektrificerede strækninger ved stationerne.
Så vi skal altså betale for en delvis elektrificering OG udvikling af batteritog?!

Nej tak. Det må vist høre hjemme under kategorien "fikse ideer".


16. maj 2009 kl 16:05

Thomas Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vedr. Interessante tal!

Helt ærlig Michael, At sætte et batteri til en elmotor er altså ikke så en kompleks problemstilling igen og batteritog er prøvet før med stor succes.


16. maj 2009 kl 16:08

Søren Lund

Re: Re: Batteri til togdrift

Thomas Hansen:

Man skulle nok starte med at lave batterier i 20 og 40 fods container format. Og så sætte dem bag på et togsæt som en togvogn. Det ville også gøre det nemt at skifte.

Thomas og Per,

Der behøves hverken 20 eller 40 fods containere.

Skulle det være en tender, skulle det være en meget lille en. Ikke meget større end en almindelig trailer til personbil.

350 kWh fylder 2.7 m2. De kan med andre ord rummes i et 4-fløjet klædeskab.

Jeg forestiller mig en blok på 700-800 l monteret i undervognen af hver vogn i et IR4 togsæt. Den kan udformes meget fleksibet, til at passe optimalt mellem de eksisterende komponenter på undervognen. Blokkene skiftes på centralværkstedet med en simpel lift, som en del af den eksisterende serviceplan.


16. maj 2009 kl 16:15

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vedr. Interessante tal!

Så vi skal altså betale for en delvis elektrificering OG udvikling af batteritog?!

Nej tak. Det må vist høre hjemme under kategorien "fikse ideer".

Det er da et under du har fået internet. Hvordan har man overbevist dig om at det ikke bare er en "fix idé"?

Det handler ikke om hvad vi skal betale, men hvad vi sparer.

Udviklingen, som forekommer ret overskueligt, dækkes så rigeligt af de 8 millarder + vedligeholdelse vi sparer på kun at elektrificere og immunisere 10% af den manglende strækning.

Når systemet er udviklet og iværksat, vil det koste omkring 1 million om året pr. tog. Det kan du ikke engang vedligeholde den elektrificerede strækning for.


04. okt 2010 kl 11:30

avatar

Sune Uwe Friedrichsen

Elektrificer - NU!!!

Stor politisk fejl at Sjælland endnu ikke er elektrificeret! Det skal være vigtigt valg-tema!


04. okt 2010 kl 13:17

Niels Abildgaard

Costfit

Altså en investering på f.eks 855 millioner som skal forrentes og afdrages for en besparelse på 19 millioner årligt?Er det rentabelt og er der et sted man kan se hvorledes de 19 millioner kroner spares?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.