Leder: Letbaner i bitter kamp om gaderummet
Der er trængsel og alarm i storbygadernes morgen- og aftenmylder: Biler, busser, lastbiler, tohjulere og gående slås om den begrænsede plads på veje og i stræder. Endnu en aktør i bybilledet er ikke til at overskue, for hvilken transportform skal afgive pladsen? Derfor øger politikerne transportkapaciteten ved at nedgrave en københavnermetro til to milliarder kroner pr. kilometer.
I Århus anlægger man - hvorved vi nu har indkredset hovedstaden og Østjylland som de suverænt mest trafikintensive regioner i landet - i stedet en langt billigere letbane med egne skinner på kørebanen. En letbane koster i omegnen af 200 millioner kroner pr. kilometer - eller en tiendedel af anlægsudgifterne i forhold til metroen. Den århusianske letbane skal være færdig i 2015, metroen i 2018.
Begge projekter er til gavn for den kollektive trafik. Begge projekter er baseret på el og dermed umiddelbart miljøvenlige - selv om århusianerne af økonomiske grunde (og helt utroligt) flirter med dieseldrift i de ydre områder. Begge projekter løser på hver deres måde og med hver deres forudsætning vigtige trafikproblemer i deres region.
Men samtidig udstiller de to projekter også en komplet mangel på vision, sammenhæng og beslutningskraft, der for alvor kan rykke ved de underliggende pendlermønstre. Den århusianske letbane er den eneste af sin slags på programmet herhjemme, selv om letbaner igennem mere end et årti har flyttet millioner af europæere ud af biler og ind i den moderne sporvogn i talrige storbyer - og det er decideret underformidlet, hvilken forbedring til det nordsjællandske opland der kan skabes fra københavnernes kommende cityring. Hvor er den østjyske fingerplan, og hvor er den moderne videreføring af den nordsjællandske?
Klimakrisen har accelereret viljen til at handle på området for vedvarende energi, og har sænket vores tålmodighed med at finde os i ophobninger af biler på indfaldsvejene. Hvorfor er det så politisk svært at komme i gang med at beslutte sig, når løsningerne er kendt og gennemanalyseret for længst? Hvorfor skal regering og forligskreds atter sparke handling til hjørnespark ved at bede om endnu flere og årelange trafikanalyser. Analyserne skal være færdige om fire (4) år i 2013.
Måske vi skulle foreslå et par principper for at skubbe på processen:
* Udfas busser på de større færdselsårer og indfør el-baserede letbaner.
* Samtænk letbaner, cykler og biler med park&ride omkring byerne.
Den sidste københavnske sporvogn kørte i remisen i april 1972. Måske er politikerne bange for spøgelset af de gule, knirkende vogne, som spærrede for biltrafikken. Så kan man anbefale en tur til vores sydlige nabo, hvor Kassel, Køln og Karlsruhe - bare for at nævne dem med K - har indført letbaner. Man vil komme inspireret tilbage.
