Nu er LED'erne kraftige nok
LED-teknologi er ved at være moden nok til at kunne erstatte traditionelle lyskilder. Lysstyrken i LED'erne fordobles hver 18. måned.
Små dioder, der udsender lys, såkaldte LED's (light-emitting diode), er ikke noget nyt fænomen og har været praktisk anvendt siden 1960'erne. Blandt andet som den røde og dæmpede standby-lampe i stereoanlæg eller på tv-apparater. Der er dog sket en del inden for udviklingen af dioden i årenes løb. Faktisk så meget, at den i dag kan erstatte traditionelle belysningsformer.
Hos Philips Lys i Hedehusene arbejder den danske udviklingsafdeling, der hører under Philips, på at udvikle gadebelysning, der skal gøre op med traditionelle belysningsformer til gader og stræder, der typisk kommer fra udladningslamper baseret på højtryksnatrium. Og det kan der være nok så meget fornuft i, for lyskilder med LED-teknologi bruger nemlig væsentligt mindre strøm end andre belysningsformer, og så kan lysets intensitet og retning kontrolleres mere præcist, end det er tilfældet med andre lyskilder. Det betyder, at mindre lys går til spilde, fordi lyset rammer vejen præcist fra en diagonal vinkel, så lysudnyttelsen bliver optimal og generende reflekser kan undgås. Den effekt opnår Philips Lys ved at sætte særlige linser fra Cartlo Optics foran LED'erne. Selve lysdioderne er produceret af Philips Lumileds i Silicon Valley. LED'erne er af typen Luxeon Rebel og hører til blandt den absolut nyeste LED-teknologi.
»Indtil for ganske nyligt har LED'en ikke kunnet yde den energi, der skulle til, for at teknologien er konkurrencedygtig på prisen i forhold til andre lysformer. Men der er man ved at være nu,« siger udviklingsingeniør ved Philips, Lys Joachim Mortensen.
Han fortæller, at udviklingen inden for LED-teknologi betyder, at diodernes lysstyrke bliver fordoblet hver 18. måned, og at det er forklaringen på, hvorfor den strømbesparende teknologi nu kan erstatte eksempelvis den højtryksnatriumbaserede udladningslampe. Men det varer formentlig heller ikke længe, før LED-lyskilder gør deres indtog i hjemmet og overtager glødelampens plads. Her vil en LED-lampe bruge ti gange mindre strøm end de pærer, der lige nu er i lamperne i de fleste danske hjem, fortæller Joachim Mortensen.
»Der er dog stadig den udfordring, at farvegengivelsen ikke er helt naturtro,« siger han.
Problemet er, at LED-lys i dag har en farvegengivelse på 85 på det såkaldte RA-indeks, der går fra et til 100, og som er et udtryk for, hvor letgenkendelige farver er. Til sammenligning har en glødelampe et RA-indeks på 98, mens sollys ligger på 100.
Ud over de strømbesparende egenskaber og muligheden for at retningsbestemme lyset i højere grad end det tidligere har været tilfældet, så rummer LED desuden den egenskab, at dioden fungerer bedre, jo koldere det er.
»Jo koldere, jo bedre. Mængden af lys, der kan sendes ud, er afhængig af, hvor meget strøm, man sender igennem den. Jo mere strøm, jo varmere bliver den, og der er en øvre grænse for, hvornår sådan en kan operere. Så derfor er det vigtigt at tage højde for i designfasen, at man kan komme af med varmen igen,« siger Joachim Mortensen.
Han fortæller, at hvis LED'en bliver kølet optimalt, udsender den mest lys. LED'ens kulde/varme-egenskaber betyder også, at den kan udsende dæmpet lys ved meget lave temperaturer, hvilket andre lysteknologier normalt ikke kan, forklarer Joachim Mortensen. Den sidstnævnte egenskab har Phillips blandt andet benyttet sig af på Icebar i København, hvor virksomheden har opsat en stor LED-billedvæg på 1,80x5,40 meter i baren, som viser animeret grafik fra Icehotel 200 kilometer nord for Polarcirklen. Det særlige ved baren er, at temperaturen er nede på minus fem grader celsius.





