Denne verdens hidtil mindste glødepære er så lille, at det menneskelige øje slet ikke kan registrere den i slukket tilstand. Kun når pæren tændes, kan der anes en lillebitte lysprik.

Glødetråden inde i pæren består nemlig af et nanorør af kulstof, som kun er 1,4 mikrometer langt og 13 nanometer (godt 100 kulstofatomer) i diameter. Dermed er nanopærens glødetråd cirka 100.000 smallere end de glødetråd, som Thomas Edison brugte i sine første, oprindelige glødepærer i slutningen af 1800-tallet.

Bag opfindelsen står et forskerteam fra University of California i Los Angeles. Deres resultater er her i sidste uge blevet publiceret online i tidsskriftet Physical Review Letters, skriver University of California på deres hjemmeside.

Skal kaste lys over uudforsket grænseland
Den mikroskopiske pære kan i sagens natur ikke opfylde en glødepæres traditionelle formål. I stedet vil forskerne bruge den til at udforske grænselandet mellem termodynamikken og kvantemekanikken.

Nanoglødetråden med dens under 20 millioner atomer er nemlig både stor nok til at kunne være omfattet af termodynamikkens love men samtidig også lille nok til at blive betragtet som et molekyle – og dermed være omfattet kvantemekanikkens univers.

Helt specifikt håber forskerne, at deres nyopfundne glødepære kan kaste lys over fysikeren Max Plancks teori fra år 1900 om stråling fra sortlegemer, som netop har sine rødder i såvel termodynamikken som kvantemekanikken.