Bingo

Et sats på lynladning vil være en katastrofal fejl for hele elsystemet, og forbrugeren kan jo være ligeglade med om de lynlader eller skifter batteri. Men omvendt kan lynladning på sigt blive et aktiv for at tage de enorme spidser, som vindkraft fremover vil overløbe nettet med. Jeg håber dog, at man også kan få biler, der kører længere, således os pendlere også kan komme på banen uden at skulle batteri hver dag, men det skal nok komme. Men ros herfra til Better Place for at få omsat vision til handling, det er i sig selv en mangelvare.

Re: Bingo

Men omvendt kan lynladning på sigt blive et aktiv for at tage de enorme spidser, som vindkraft fremover vil overløbe nettet med.

Better Place skal lave el-bil konsept, og forsøge at springe den naturlige vej med hybridbiler over, vi kunne med samme ret sige at S-toget og Metroen skulle køre stærkt i blæsevejr, langsomt i dagtimerne, og holde stille når Danmark laver aftensmad.

Hvor der er sammenfaldende interesser skal de optimeres og udnyttes.

Hvis batterierne efter en tid stadig vejer 170kg, men kapasiteten er faldet til under det halve, så kunne man måske forestille sig nogle energi-øer, eller back-up strøm, men det må tiden vise.

Det er godt det ikke er mine penge

Bygge en batteribyttestation som forudsætter at alle bilfabrikanterne enes om batteriernes udforming, design og konstruktion svarer vel til at bygge en benzinstation som kun kan bruges af Ferrari-ejere.

Det er godt det ikke er mine penge.

Re: Det er godt det ikke er mine penge

I stedet for at bøvle med forskellige batterityper, kapaciteter mv, så kan de første elbiler fødes med en rækevidde på 200km og en fossil aux power power pack (motor koblet direkte til gen) som kan bruges når vi skal på langtur...

Vh Troels

Re: Det er godt det ikke er mine penge

Bygge en batteribyttestation som forudsætter at alle bilfabrikanterne enes om batteriernes udforming, design og konstruktion svarer vel til at bygge en benzinstation som kun kan bruges af Ferrari-ejere.

Det er vel ikke nødvendigt.

Hor mange bilplatforme findes der egentlig på markedet i f.eks. europa i dag? Ikke særligt mange i forhold til antallet af bilmodeller. Og med fusionerne i bilmarkedet er det nok ikke et tal der stiger de kommende år. Hvis hver platform til elektriske biler deler den samme batteri, så er seks-ti forskellige batteriudformninger langt rigeligt til de første 30-40 bilmodeller.

Det eneste de skal dele er selve fastspændingsmekanisme, som ser ud til at blive klaret med fire fastgringskroge. At overholde denne standart svarer lidt til at bilproducenterne skal sørge for at man kan tanke alle biler med fra samme type benzinstandere.

Måske et andet koncept kan gøre det?

Hvad nu hvis man nu foestiller sig, at enhver elbilejer abonnerer på et frisk ombygningsbatteri....

* Du køber en bil med batteri.
* Når du skal have skiftet, får du et fuldt opladet ombytningsbatteri fra skifterobotten og betaler i princippet for opladning, udskiftning og vedligeholdelse - men naturligvis ikke for et ombytningsbatteri, da du jo har afleveret dit gamle.

----
Dette vil betyde, at batterierne kan lade - stille og roligt - om natten, hvor der er overskudsstrøm. Og måske endda direkte virke som buffere på ELnettet.

Den anden vej vil det også betyde, at stationerne skal overvåge batteriernes tilstand, og udskifte nogle af dem med andre, når de er udslidte. Det er dét, skifteafgiften også skal dække.

Kan det mon la' sig gi' sig?

MVH
Jan

"Batteriløs" elbil

Som ikke-ingeniør undrer jeg mig over, at man -mig bekendt- aldrig overvejer et eller andet system, der ikke kræver store, tunge, og dyre batterier i elbiler.

Vi har haft sporvogne, trolley-busser, og i enhver forlystelsespark har vi radiobiler, alle forsynet med strøm fra et eller andet ledningssystem.

Nu er det ikke fordi jeg drømmer om, at alle veje skal forsynes med et eller andet ledningsnet eller gitter i 5 m's højde, og alle biler skal have en mast, pantograf el. lign. der tager strøm fra det, det vil se forfærdeligt ud.

Min fantasi går mere i retning af et eller andet system bygget ned i vejen, fx a-la induktionskomfur, hvor bilen der kører ovenover bruger magnetfeltet til at generere strøm til kørslen, samt opladning af det lille batteri man skal have for at kunne køre på de mindre veje, der selvsagt ikke kan forsynes med et kostbart opladningssystem.

Selvfølgeli skal bilerne/ejerne betale for strømmen, og via en eller anden afgift også for etableringen af systemet, men det skal så ses i forhold til det meget store udgifter til batterier, i den nuværende model, samt at en "batteriløs/-let" bil må køre væsentlig længere pr. kWh.

Er det helt ude i hampen?

Re: Måske et andet koncept kan gøre det?

Den anden vej vil det også betyde, at stationerne skal overvåge batteriernes tilstand, og udskifte nogle af dem med andre, når de er udslidte. Det er dét, skifteafgiften også skal dække.

Jeg tror ikke på skifteafgift, enten har du ret til at få skiftet dit batteri kvit og frit via et abonnement eller også har du ikke.

Jeg forestiller mig :
1) Maxi, 5 års kontrakter hvor du kun erhverver brugsretten til bilen, frit forbrug og normal service, evnt gradueret efter max 15-20-30.000km gennemsnitligt årligt forbrug.

2) Midi, skal købe en Better Place bil uden batteri, og et abonement med batteri, i dette tilfælde er det din bil, og Better Place der ejer batteriet, stadig fri ombytning på skiftestationer, og fri ladning på opladestationer

3) Mini, du køber en komplet bil med batteri og tegner et Mini-abonement, reelt bare en tilslutningsaftale, du kan lade på Better Place ladestationer mod afregning efter forbrug, men kan ikke ombytte batterier, måske ordningen kan udvides så byttestationen kan opbevare dit batteri mens du lejer deres med ret til batteribytte.

Andre bud?

Også i busser

Batteriskiftestationer kan vel også benyttes til busser når de er ved endestationen?

Re: Også i busser

Batteriskiftestationer kan vel også benyttes til busser når de er ved endestationen?

Better Place skiftestationer bliver placeret langs motorvejsnettet, ikke i knudepunkter for offentlig transport.

Der er ingen grund til at pille batteriet ud hver gang bussen kommer til endestationen, der må være bedre systemer der automatisk kan koble bussen til en ladestatation mens chauføren holder sine 15 minutters pause.

Backup

»Lynopladning, hvor batterier bliver fuldt opladet i løbet af tre til fem minutter, er på et meget ungt udviklingsstadie. Et stort problem er, at det gør elnettet ustabilt, fordi store mængder strøm vil blive trukket ud af nettet i løbet af meget kort tid. Og det vil ske på et tidspunkt, hvor nettet i forvejen er belastet, nemlig om morgenen før folk tager bilen på arbejde,« siger Christian Egenfeldt.

I stedet for at 40 batterier på lager som byttebatterier, så kunne samme kapacitet jo lige så tjene som backup ved lynopladning. Så ville man jo ikke gøre elnettet ustabilt, da strømmen trækkes ud af batterierne i stedet for direkte fra elnettet.

Om man bytter batterierne fra stationen med et tomt, eller om man nøjes med at tage strømmen fra dem, må vel gå ud på et.

Der skal lades med 500-800 kW for en effektiv lynladning, men det er jo kun 1C for backupbatteriet, hvis det svarer til 40*15kWh.

Lynladning (skal foregå på en særlig lynladestation) kan kun foregå med den aktuelle elpris, fuldstændigt som batteribytning, og dermed være væsentligt dyrere end den strøm man lader med derhjemme om natten, ligesom stationens omkostninger skal forrentes af forbrugeren, så de færreste vil jo foretrække at lynlade på vej til job.

Det skulle da kun lige være dem der glemte at plugge stikket i om aftenen.

Omvendt, hvis Christian Egenfeldt mener at folk vil foretrække lynladning fremfor hjemmeladning, så må det jo være fordi han ser fortrin ved lynladning fremfor batteribytning. Ellers ville alle folk jo ligeledes komme og bytte batteri om morgenen.

Re: Backup

Hvis man laver det lidt smart, så kan byttemaskinen indrettes som kombineret bytte/lynladstation.

Den har jo backupkapaciteten tilstede, og med indretningen i carporten, d.v.s. betalingsterminalen, sporene med graven imellem, samt hjulfikseringen, mangler der blot enheden, med det kraftige ladestik, der skal køre op og kople sig sammen med bilens lynladekopling nedefra.

Re: Bingo

Thomas Vesth:

Jeg håber dog, at man også kan få biler, der kører længere, således os pendlere også kan komme på banen uden at skulle batteri hver dag, men det skal nok komme. Men ros herfra til Better Place for at få omsat vision til handling, det er i sig selv en mangelvare.

Du kan jo vælge at montere nogle ekstra batterier i bagagerummet, udover byttebatteriet. Dermed kan du ikke køre længere mellem byttestationerne, men du kan køre længere på det du lader hjemmefra.

Så kan du tage de ekstra batterier ud, når du skal på ferietur, så der bliver mere plads til bagage. de vil de nemlig kun gavne for en lille del af turen og være tom dødvægt for resten.

Det er det omvendte af de forslag man ellers hører, hvor man har et fast batteri til daglig kørsel, og så udvider med et lejet byttebatteri til ferieturen.

Men det ville jo betyde at man skulle køre rundt med et tomt batteri det meste af ferieturen og at man mangler nødløsningen til den dag man glemmer at lade om natten.

Re: Re: Også i busser

Batteriskiftestationer kan vel også benyttes til busser når de er ved endestationen?

Better Place skiftestationer bliver placeret langs motorvejsnettet, ikke i knudepunkter for offentlig transport

Det var da en glimrende idé!

Stationerne skal bare ikke stå ved endestationerne, men ved byens centrale knudepunkt.

Dem ved motorvejen udgør kun 1/3 af planen, hvis det er meningen der skal være 100. Hver 30 km motorvej i DK giver kun ca. 33.

Alt for avanceret

Jeg har set de automatiske byttestationer, og det virker meget følsomt og ustabilt.
Hvorfor ikke lave en slags motordrevet sækkevogn eller palleløfter med et par stænger der passede til batteriets dertil indbyggede huller.
Så når man havde løftet batteriet fri af bilen, kunne man aflevere det ved en luge med et transportbånd, nærmest som når man afleverer en kasse tomme flasker i supermarkedet. Batteriet kunne blive clearet, og man kunne ordne betalingen i kortautomaten ved siden af.
Et sådan anlæg ville også kunne betjene flere kunder på et relativt lille anlæg.
Man skulle blot have flere sækkevogne, og så selvfølgelig plads til at parkere.
Er det bare mig der fabler, eller gælder det gamle ord "keep it simple stupid" stadigvæk.

Re: Alt for avanceret

Er det bare mig der fabler, eller gælder det gamle ord "keep it simple stupid" stadigvæk.

Om du fabler, eller om du bare overser at et relativt lille batteri vejer 170 kg, skal jeg ikke udtale mig om.

Men jeg tror lillemor får sin sag for, når hun lige skal over i lugen med sit 170 kg batteri på en sækkevogn, og så tilbage og bakse det op under bilen igen.

Hun vil nok finde det "simly more clever", hvis hun bare skal stikke dankortet ud af vinduet og køre videre efter 45 sekunder.

Re: Re: Alt for avanceret

Jeg sagde jo så også at den skulle være motordrevet, men jeg indrømmer, at jeg ikke har det store overblik over, hvad et batteri kommer til at veje i fremtiden med vores forbrug.

Re: Re: Re: Alt for avanceret

Det var dig selv der valgte ordene ;-)

Der er mig bekendt ikke noget på vej der vil kunne øge energitætheden væsentligt, d.v.s. vægten pr. kWh, bortset fra at man ved brug af silicone har reduceret vægten til 4,200 mAh/g (spørg mig ikke hvordan), men reducerede dermed levetiden til kun nogle få cycles, så det er der vist ikke meget fremtid i.

Det virker mere sandsynligt at batteriernes holdbarhed øges og de bliver langt hurtigere at lade op, hvormed bytteriet bliver overflødigt.

Og så må vi jo håbe de også bliver i stand til at lave dem lidt billigere.

Re: Re: Re: Re: Alt for avanceret

Jeg ønsker da også robotteknologien al mulig held og lykke, men jeg frygter bare problemer omkring stabilitet, standarter, patentrettigheder og konkurrence, og i den sidste ende pris.

Lynopladning

Lynopladning, hvor batterier bliver fuldt opladet i løbet af tre til fem minutter, er på et meget ungt udviklingsstadie. Et stort problem er, at det gør elnettet ustabilt, fordi store mængder strøm vil blive trukket ud af nettet i løbet af meget kort tid. Og det vil ske på et tidspunkt, hvor nettet i forvejen er belastet, nemlig om morgenen før folk tager bilen på arbejde

For lynopladning, er det ikke et større problem, at det belaster elnettet - typisk vil lynopladning bestå af overførsel fra en "tank" der oplades langsomt via elnettet, og bilen oplades så fra denne tank. Tanken, medfører at energien der tilføres er konstant, og derved minimerer den tabet i elledninger fra elværket. Til gengæld, tilfører den ekstra tab, fordi den er et ekstra batteri som oplades, og egner sig til lynafladning, hvor bilens batteri forsynes hurtigt med energi.

Strømtankene, kan desuden bruges til at aflaste elnettet, og derved give mere konstant forbrug gennem døgnets timer - uanset, om der er sat elbiler til opladning, eller ikke. Et batteri i en tank, har en minimumsstørrelse, som svarer til elbilens tank, for at sikre den kan oplade bilen ved lynopladning. Dog, vil den i praksis være lidt større, f.eks. på tankstationer.

Lyn opladning

Jeg har læs på flere hjemmesider der skriver om elbiler blandt andet ChooseEv og Better Place, at der allerede er taget hensyn til el-nette.

Personligt syntes jeg at der er taget mange hensyn til el-nettet, ved at overskudsstrøm gemmes og bruges til lynladning og ladning generelt.

De kilder jeg refererer til er:
http://danmark.betterplace.com...ries
http://choosev.dk
/Julie