/produktion

Sløret løftet i Japan: Sådan skifter robotter batteri på fremtidens elbiler

Ingeniørkunst fra flyindustrien er blevet brugt i verdens første batteriskiftestation, der er bygget til at håndtere op til syv forskellige batterier. I et nedkølet lagerrum bliver batterierne ladet på 10 minutter.

Af Thomas Djursing, onsdag 13. maj 2009 kl. 12:54

Japan: Til lyden af trompetfanfare, violiner og japanske trommer viste Better Place sin batteriskiftestation frem på en pressekonference i landets næststørste by Yokohama onsdag morgen dansk tid.

Batteriskiftet blev demonstreret på en Nissan Dualis og Better Place har valgt, at placere batteriet i bilens laveste punkt i midten.

Selve skiftet skete på under et minut ved hjælp af to robotter, hvor den ene tog batteriet ud af bilen, mens den anden skubbede batteriet på plads.

I praksis fungerer batteriskiftet ved, at en platform bevæger ind under bilen på fire hvide hjul. Når platformen har fundet sin plads under batteriet, sørger to aktuatorer for, at platformen hæves, så batteriets underside hviler på platformen.

Batteriet er fastgjort til bilen med fire kraftige kroge, der kan bevæge sig op og ned. Princippet er hentet fra flyindustrien, hvor det bruges til at fastgøre døre og holde bomber eller missiler fast, forklarer Yoav Heichal, der er chefingeniør på batteriskiftestationen.

Så snart platformen er på plads sænkes krogene, så batteriet hviler på platformen og bliver så kørt væk. Straks efter kører en ny platform med et fuldt opladet batteri ind under bilen og løfter det ind i bilen. I batterirummets fire hjørner bliver krogene hævet, og batteriet bliver dermed spændt fast.

Selv 25 G rokker ikke batteriet ud af dets rum
Under pressekonferencen blev batteriskiftet vist igen og igen, mens taler blev holdt af blandt andre repræsentanter fra den japanske regering, den danske ambassadør Franz-Michael Skjold Mellbin og grundlægger Shai Agassi.

Ifølge Shai Agassi og chefingeniør Yoav Heichal har sikkerheden været et hovedfokus i udviklingsarbejdet. Derfor er det umuligt at få stød ved at røre kontakterne på batteriet, når det er afkoblet. Dermed er det også hermetisk lukket overfor støv og regn, forklarede Shai Agassi.

Placeringen af batteriet i midten af bilen er også valgt for at skærme det mest muligt for ødelæggelser i forbindelse med en ulykke og systemet med kroge i bilen er så stærkt, at det er blevet testet til at klare en G-påvirkning på 25.

Det er dog værd at lægge mærke til, at Better Place alene vil benytte systemet med de to robotter i deres arbejde, mens det er op til bilproducenterne, om de vil benytte sig af systemet med kroge, når - eller hvis - de designer biler til batteriskift. Better Place har med andre ord blot vist producenterne, hvordan et sådan system kan fungere.

Eftermontering er umulig på eksisterende elbiler
Med batteriskiftestationen er Better Place i stand til at håndtere mellem fem og syv forskellige slags batterier, men bilproducenterne er nødt til at tilpasse deres biler til batteriskifteteknologien, hvis de vil kunne foretage batteriskift.

Det er ikke muligt at eftermontere systemet på eksisterende elbiler, siger den danske forretningsansvarlige for Better Place, Christina Egenfeldt.

Nye batterityper får underjordiske rum til at vokse
Planen er, at batteriskiftestationerne så vidt muligt skal graves ned i jorden, men endnu mangler Better Place at præsentere det opbevaringsrum, hvor robotterne skal hente batterierne.

Men en snak med Shai Agassi og Yoav Heichal løftede en del af sløret.

Som udgangspunkt skal en batteriskiftestation håndtere 10 stykker af en bestemt slags batteri. Hvert batteri fylder omkring 250 liter, så batterierne alene kommer til at fylde omkring 2500 liter. Dertil kommer robotsystemet, reolplads og generatorer til blandt andet køling af opbevaringsrummet.

»Så i alt kommer opbevaringsrummet vel til at fylde mellem 3000 og 4000 liter,« siger Shai Agassi.

Men der skal øjensynligt graves lidt mere i jorden for at få plads til opbevaringsrummet i takt med, at nye batterityper finder sin form.

Ifølge Shai Agassi betyder nye batterityper nemlig, at opbevaringsrummet skal være større, så der for eksempel er fire batterier af hver slags, hvis rummet skal klare fem forskellige typer.

Hvert batteri bliver ladet på kun ti minutter

Selve opbevaringsrummet bliver også en udviklingsopgave i sig selv, da airconditionanlæg skal pumpe syv grader kold luft mod hvert enkelt batteri med en kraft på 500 kilogram. Nedkølingen af rummet er nødvendigt for at gøre det muligt at oplade hvert batteri på kun ti minutter, forklarede Yoav Heichal.

Batteriet, der blev brugt under pressekonferencen, var et standard lithium-ion batteri fra A123Systems.



13. maj 2009 kl 15:10

Benny Olsen

4 ens batterier...

Selv om skiftestationen kan færdigbehandle en bil der ankommer alene på 45 sekunder, så kan skiftestationen med kun 4 batterier højst håndtere en bil hver 3´die minut, dvs hvis der ankommer mere end 4 ens biler indenfor 3 minutter.

Hvis 5 ens biler ankommer samtidigt, må den sidste som reelt var 5 sekunder efter de andre vente i 12 minutter før han er ude på motorvejen igen.


13. maj 2009 kl 16:05

Bjørn Lassen

Aircondition

Det lader til at være et heftigt airconditionanlæg der skal til. Ikke just noget der trækker i den rigtige retning rent energi- og miljømæssigt.


13. maj 2009 kl 16:20

Søren Lund

Graves ned?

Jeg kan ikke se idéen med at grave opbevaringsrummet ned. Det vil da være upraktisk og komplicerende at håndtere. Er det virkelig nødvendigt at være så nærig med pladsen?

Der skal jo bygges en form for carport alligevel. Det vil være at bede om alt for mange problemer, at have sådan et stykke mekanik kørende under åben himmel. Der skal nok også være en rulleport i hver ende.

Af sikkerhedshensyn skal der ikke være offentlig adgang til carporten til fods. Dermed behøver en stor del af området under bilen ikke at være afdækket.

Det ville være oplagt at fremstille hele stationen i 4 moduler:

1) Batterirobotten, d.v.s. rammen med skinner og lyfterobotter, som skal sænkes ned under gulvhøjde.

2) opbevaringsrum, med lagerrobot og kølesystem. Denne kan indrettes i en 20 fods kølecontainer, med et hul i bunden der hvor den placeres over batterirobotten.

3) Væg på den modsatte side af kørebanen, som også indeholder kortlæser for betaling og batteri- og bilidentifikation.

4) Tag, som forbinder container og væg, samt rulleporte.

Lyder det ikke som noget der kan opstilles på et par dage, plus tilslutning og opstart?

Dermed skal der kun støbes en lille grav til selve batterirobotten, og hvis 4 forskellige batterier ellers er tilpasset denne, skal den jo ikke ændres.

Anlægget vil i så fald kræve L 6,20m x B 5,0-6,0m x H 3,5m + til og frakørsel

4000 liter er jo ikke andet end et klædeskab.

I en 20 fods container skulle der gerne være plads til mindst 40 batterier af 4 forskellige slags + reol og lagerrobot, samt nogle heftige installationer der kan levere over 100 kW strøm af gangen.

Skulle der komme flere standarder med tiden, kan man bare opgradere til en 40 fods container, i stedet for alt det graveri.


13. maj 2009 kl 16:24

Jens-otto Andersen

The more bøvl, the less gain

Nissens point of view:
Hvor ville det dog være skønt at se en plug-in hybrid og et intelligent elsystem på den anden side af stikkontakten.... - mere system value and a smule billigere, too


13. maj 2009 kl 16:30

avatar

Jon Bendtsen

Re: 4 ens batterier...

Selv om skiftestationen kan færdigbehandle en bil der ankommer alene på 45 sekunder, så kan skiftestationen med kun 4 batterier højst håndtere en bil hver 3´die minut, dvs hvis der ankommer mere end 4 ens biler indenfor 3 minutter.

Hvis 5 ens biler ankommer samtidigt, må den sidste som reelt var 5 sekunder efter de andre vente i 12 minutter før han er ude på motorvejen igen.

Hvordan er det anderledes end på en tankstation?


13. maj 2009 kl 16:36

Søren Lund

Re: Re: 4 ens batterier...

Hvordan er det anderledes end på en tankstation?

Det er det fordi du skal skifte batteri for hver ca. 150 km, til forskel fra de 600-800 km du kører på en tankfuld.

Så må det gerne gå lidt tjep!


13. maj 2009 kl 16:43

Søren Lund

Re: The more bøvl, the less gain

Nissens point of view:
Hvor ville det dog være skønt at se en plug-in hybrid og et intelligent elsystem på den anden side af stikkontakten.... - mere system value and a smule billigere, too

Helt enig, vedr. elsystemet! Det gælder dog for PHEV såvel som EV. EV må dog være billigere eftersom du sparer spritbrænderen om bord, og du slipper for også at skulle fylde sprit på.

Hvis besparelsen er brugt på mere batteri, kan du jo i højere grad udnytte billig intelligent vindmøllestrøm.


13. maj 2009 kl 18:33

Benny Olsen

Re: Re: Re: 4 ens batterier...

Hvordan er det anderledes end på en tankstation?

Det er det fordi du skal skifte batteri for hver ca. 150 km, til forskel fra de 600-800 km du kører på en tankfuld.

Så må det gerne gå lidt tjep!

Nemlig.

I øvrig beskrev artiklen oprindeligt at der som udgangspunkt skulle være 4 ens batterier som kunne udbygges til 5 forskellige slags, nu står der 10 ens batterier som ugdgangspunkt, og til udbygning til 5-7 slags.

Mit regnestykke tog udgangspunkt i de kun 4 batterier, hvor bil nummer 5 skulle vente 12 minutter, som det er rettet til nu med 10 ens batterier, skal situationen være lid søgt for at kunne opleves som et problem.

Hvis vask af vognbunden foregår samtidigt med at bilen foran får skiftet batteri vil max kapasitet opnås ved 13 Batterier på lager.

Mere interesant kunne det blive hvis bilerne mødes af skiltet "out of service", med 30 km til næste tankstation!


14. maj 2009 kl 08:40

martin jensen

Japanerne kan nok sit kram

Det lyder meget spændende alle jeres forslag, men der er nok en grund til at Japanerne gør tingene på denne måde. Man skal lige huske på at de trods alt er et af de førende lande indenfor bil industrien. Det er jo også en opstarts fase, og man skal jo starte et sted. Som der også bliver skrevet, er det ikke jordens undergang hvis man skal vente 10 minutter på at få skiftet batteri, det kan det altså også sagtens tage at tanke bil.


14. maj 2009 kl 09:45

Jesper Pedersen

mht. ventetid

En ting folk synes at glemme når de brokker sig over risikoen for ventetid ved en batteriskiftestation er, at man skal forbi skiftestationerne langt mindre end man skal forbi tankstationer i dag. Og hvorfor det når rækkeviden på en "fuld tank el" er lavere end en fuld tank benzin? Jo fordi bilen normalt skal lade ved ens hjem og muligvis ved ens arbejdsplads. Ved ens dagligdagsforbrug skal man altså slet ikke forbi nogen somhelst "tankstation".


14. maj 2009 kl 10:05

avatar

Carsten Wagner

Batteriskift

Vi skulle glemme al snak om minutter og kilometer. Med denne video har vi fået et lille indblik i vores hverdag i fremtiden. Der er potentiale i det her.


14. maj 2009 kl 12:03

Jens-otto Andersen

Re: Re: The more bøvl, the less gain

Helt enig, vedr. elsystemet! Det gælder dog for PHEV såvel som EV. EV må dog være billigere eftersom du sparer spritbrænderen om bord, og du slipper for også at skulle fylde sprit på.

Ikke helt rigtigt.

Det grundlæggende problem vedr. skiftestationerne fremstår meget klart ved demonstrations-modellen, hvor der satses benhårdt på at minimere mængden af batterier. Det er en indlysende nødvendig satsning: Batterierne udgør den store omkostning i systemet, ergo vil alt andet vil være økonomisk selvmord

Det betyder samtidig at eloptaget ved skiftestationerne vil følge transport-intensiteten - som på sin side følger den almindelige samfundsmæssige aktivitet. Set fra elsystemet er høj samfundsmæssig aktivitet = høj- og spidslast.

I stedet for at løse problemer med møllestrøm i lavlast vil skiftestationerne derfor primært udgøre en øget systembelastning i høj-og spidslast, og her vil det være "kulkondens", der tankes! Det er en fin fidus for dem, der tjener på elpris-spidser, men jeg kan helt ærligt ikke se fidusen for hverken borgere, møller eller miljø.
Hvis vi/elsystemet "vil mere" må der naturnødvendigt betales herfor - og da vil man opdage at batteri-kapacitet bliver altså ikke billigere af at ligge på en skiftestation.

I forhold til "spritbrænderen" tror jeg en lille tvær-industriel samfundsøkonomisk sammenligning vil være på sin plads.
- Efter dagens standard koster et kulkondensværk ca. 10.000 kr/kW
- Regnet som kraftværk koster en personbil excl. afgifter typisk 1.000 - 1.500 kr/kW incl. karosseri, mekanik, møblement, aircon, musikanlæg, en syndflod af avancerede styresystemer osv osv.

Hvor er det mon billigst at placere sin system-backup?
Overladt til bilindustrien vil prisen med garanti komme væsentligt under 500 kr/kW, og pengene vil i vid udstrækning kunne hentes ved at reducere batteripakken til en størrelse, der er relevant for daglig pendling, dvs. størstedelen af de fleste bilisters kørselsbehov.

Samtidig vil et sådant køretøj faktisk have værdi for elsystem & miljø, idet strøm på batteripakken kan blive et spørgsmål om hensigtsmæssighed: Køretøjet kan aftage el, men det kan også klare sig uden. I et rigtigt smart system vil det endda kunne levere el, altsammen uden at sætte ejerens råderet over styr. Og så kan det i øvrigt fungere uden at vi skal starte med at møblere hele systemet om, her er nogenlunde ordinære stikkontakter tilstrækkelige.

Alt i alt: Hurtigere udbredelse med langt større gevinster.

Men selvfølgelig vil intet af dette bidrage til el-prisspidsers højnelse...
- Kort sagt: Jeg ser fortsat den nuværende elbil-diskussion som udtryk for politisk techno-hype baseret på et særdeles effektivt lobby-arbejde fra den gamle el-industris side, og jeg spørger derfor mig selv: Deltager vi her i en reel og relevant diskussion, eller er vi blot statister i andres show?


14. maj 2009 kl 14:57

Morten Lindhard

plugin kontra batt.skift

Jeg kunne drømme om en el-bil med plads til en let udskiftelig bezingenerator og batteri- måske plads til flere størrelser. Om vinteren når bilen alligevel skal varmes kunne energien herfra måske udnyttes 100%. Jeg ved ikke hvad varmesystemet kommer til at bygge på i Better Place bilerne, men har hørt noget om et fossilt fyr i andre el-biler. Når jeg ikke har brug for generator eller meget varme kunne jeg få mere bagagerumsplads og lavere vægt- eller et batteri nr 2. Hvis afgiftspolitiken byggede på en høj brændstofpris og lave bilafgifter ville et fornuftigt forbrug regulere sig selv.


14. maj 2009 kl 15:12

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Helt enig, vedr. elsystemet! Det gælder dog for PHEV såvel som EV. EV må dog være billigere eftersom du sparer spritbrænderen om bord, og du slipper for også at skulle fylde sprit på.

Ikke helt rigtigt.

Det grundlæggende problem vedr. skiftestationerne fremstår meget klart ved demonstrations-modellen, hvor der satses benhårdt på at minimere mængden af batterier. Det er en indlysende nødvendig satsning: Batterierne udgør den store omkostning i systemet, ergo vil alt andet vil være økonomisk selvmord

Det betyder samtidig at eloptaget ved skiftestationerne vil følge transport-intensiteten - som på sin side følger den almindelige samfundsmæssige aktivitet. Set fra elsystemet er høj samfundsmæssig aktivitet = høj- og spidslast.

I stedet for at løse problemer med møllestrøm i lavlast vil skiftestationerne derfor primært udgøre en øget systembelastning i høj-og spidslast, og her vil det være "kulkondens", der tankes! Det er en fin fidus for dem, der tjener på elpris-spidser, men jeg kan helt ærligt ikke se fidusen for hverken borgere, møller eller miljø.
Hvis vi/elsystemet "vil mere" må der naturnødvendigt betales herfor - og da vil man opdage at batteri-kapacitet bliver altså ikke billigere af at ligge på en skiftestation.

For pokker. Disse ladestationer er UNDTAGELSEN! Antallet af biler der natlader til næste dags <160 km pendling vil komme til at overstige opladninger midt på dagen VILDT meget.


14. maj 2009 kl 15:36

Jens-otto Andersen

Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Jeg ser skam mægtigt gerne et system uden disse skiftestationer. Men tilsyneladende er de vildt vigtige for konceptet. Og jeg kan slet ikke forestille mig at man vil bruge vildt mange penge på et system, der skal bruges vildt lidt.


14. maj 2009 kl 15:44

Anders Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Jeg ser skam mægtigt gerne et system uden disse skiftestationer. Men tilsyneladende er de vildt vigtige for konceptet. Og jeg kan slet ikke forestille mig at man vil bruge vildt mange penge på et system, der skal bruges vildt lidt.

Fordi vi ikke vil købe biler der kun opfylder 98% af vores behov? Selve tanken om hvad en bil skal kunne, er meget central i købet af den, uanset om hvor tit vi udnytter potientalet.

Den marginale nytte er måske lille, men hvis anskaffelsen af varen afhænger af netop de sidste 2% er beregninger af marginal nytte på producentsiden ret ligegyldig, fordi aftagersiden ikke er enig i hvad marginal nytte er.


14. maj 2009 kl 15:59

Jens Madsen

Hvorfor ikke skifte det hele?

På en elbil, vejer batterierne godt til. Til sammenligning, kan indbygges motorer i hjulfælget - disse vejer 7 kg. per styk. Ialt 28 kg. En brøkdel af batteriet. Med andre ord - hvorfor kun skifte batteri - hvorfor ikke skifte det hele?

Det jeg tænker på, er at man kunne have nogle platforme med 4 hjul på, som normale benzinbiler kører op på og bliver elektriske. Det vil ikke kræve en robot, for at skifte batteri. Dette gøres ganske enkelt ved hjælp af en benzinmotor. Selve platformens vægt, består naturligvis mest af batterier - men også lidt til rammen, og de 4 elektriske hjulmotorer. Benzinbilerne, indeholder så meget stel og karosseri, at der ikke behøves et kraftigt stel.

Eventuelt, kan elplatformene som der køres op på også køre selv uden biler på - f.eks. kan de "følge" en "moderbil". Det betyder, at man kan flytte dem efter hvor der er behov. Forbruget til strøm, er ikke stort for at flytte dem, fordi de er lave og ligger tæt på vejen.


14. maj 2009 kl 16:01

Jens-otto Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Jeg forsøgte blot at argumentere for det logiske svar, nemlig at hælde et lille kraftværk i bilen til at tage hånd om de sidste procent. Det er billigere, mere effektivt - og det er det, der vil ske. Vi kan da hverken vente 10 eller 20 år på at en nogenlunde tilstrækkelig "skiftestruktur" bliver rullet ud over alt, hvor vi kan finde på at køre hen?


15. maj 2009 kl 15:57

Jan Jensen

Nyt batteri mod gammelt.

Nu har jeg så købt en ny elbil (siger vi), med et nyt batteri i, og så skal jeg skifte det... hvordan kan jeg så være sikker på at få et godt velfungerende batteri i bytte?.
Jeg har lige skiftet batteri i min bærbar, det gamle holdt til 160 cykles, når der var 60% tilbage i batteriet døde computeren, lige på en gang uden advarsel eller noget, og sådan er det med genopladelige batterier.
Så nu får Better Place mit spritnye batteri og jeg får et som jeg kan køre 55 km med og så holder jeg der, og hva' så...
(og I skal ikke komme og fortælle mig at Better Place skifter batterierne ud førend de er helt døde)

En anden scene: Jeg kører små 10 km frem og tilbage hver dag til arbejdet og lader bilen derhjemme, når mit batteri så efterhånden er godt brugt så kan jeg "bare" skifte det hos Better Place og være heldig at få det "nye" batteri fra ovenstående og lade en anden køre væk med mit gamle udtjente, fedt nok.


16. maj 2009 kl 00:22

Jens Madsen

Re: Nyt batteri mod gammelt.

Nu har jeg så købt en ny elbil (siger vi), med et nyt batteri i, og så skal jeg skifte det... hvordan kan jeg så være sikker på at få et godt velfungerende batteri i bytte?.
Et system, hvor ikke kun batteri skiftes, men også hjul og platform, vil muliggøre at platformene kan udvikles til at få strøm fra vejen, og derved oplade et lille batteri. Et system, der er baseret på strøm i vejen, eller en skinne i siden af vejen, vil være billigere fordi der kræves mindre batteri. En platform, kan energimæssigt sammenlignes med de bedste ECO-biler i shell's eco-race, og opnå et meget lavt energiforbrug, fordi de er flade og tæt på vej. Automatisk, eller delvis automatisk transport af platforme, kan derfor ske med meget energiforbrug per kilometer.

Automatiske skiftemaskiner, for store og tunge batterier, er dumt sammenlignet med at tilbyde en komplet velfungerende bil, hvor man kun selv skal levere kabinet. Ønsker man en kabinet, med indbygget benzinmotor, så den kan køre udenfor det elektricificerede område, så kan man vælge at købe det. Eksisterende biler, kan sandsynligvis meget nemt få monteret noget, så de automatisk kan fastspændes til platforme, uden føre eller passager skal forlade bilen. Platformene, kan måske selv køre frem, og placere sig korrekt foran bilen, når der skal køres op, og afbryde tænding samt standse motor, når de står korrekt. Udover, at kabinetter til platformene kan laves med benzinmotor så de bliver hydbride (ligesom RUF), kan også laves billige biler, der kun indeholder et kabinet, og kun kører indenfor områder, hvor der er platformiseret. Prismæssigt, er en "platform" ikke meget højere end batteri alene, da batteriet udgør størstedelen af prisen, når selve kabine og stel til kabinen, ikke medtages. Motoren, kan i princippet klares af et par hjul med hub-motor.


16. maj 2009 kl 02:27

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Jens-otto Andersen:

Jeg forsøgte blot at argumentere for det logiske svar, nemlig at hælde et lille kraftværk i bilen til at tage hånd om de sidste procent. Det er billigere, mere effektivt - og det er det, der vil ske. Vi kan da hverken vente 10 eller 20 år på at en nogenlunde tilstrækkelig "skiftestruktur" bliver rullet ud over alt, hvor vi kan finde på at køre hen?

Jeg har da intet imod en plug-in hybrid. Det er i bund og grund en elbil, med en lidt stor benzingenerator i "bagagerummet".

Ved sammenligning mellem EV og PHEV, rent omkostningsmæssigt, skal jeg undlade at medregne registreringsafgiften, som EV'en jo er helt fritaget for. Denne forskel er trods alt ikke PHEV'ens skyld.

I det daglige, hvor ens batteri gerne skulle række til al kørsel (de omtalte 98%), kører man altså rundt med et helt overflødigt motor-generatoraggregat, af en vis vægt og til en vis pris, i sin bil, som kun har sin berettigelse i de få tilfælde man skal på langtur.

Og skal bilen have en fornuftig ydelse på de lange ture, så kan der jo ikke være tale om et "bærbart" aggregat, man lige kan tage ud og opbevare i carporten ved daglig kørsel. Selvom der er tale om en forholdsvis lille motor, skal der både være køler, udstødning, brændstoftank m.m. monteret.

Man kører altså med andre ord rundt med en sovende fossilbil i sin elbil. Hvad det koster ekstra i energi, at køre rundt med en sovende fossilbil i sin elbil 98% af tiden, har jeg ikke regnet på, men det koster.

Det jeg mente med "i stedet at bruge pengene og pladsen på mere batteri, fremfor benzingeneratoren", er selvfølgelig kun vedrørende pendlere med ekstra meget daglig transport. Hvis denne ekstra transport skulle foregå delvist på generatoren, så ryger noget af formålet og besparelsen ved elbilen da.

Det mest hensigtsmæssige er med andre ord bare at have den fornødne batterikapacitet om bord til dagligt.

Men PHEV'en kan man ganske vist bypasse byttestationerne, i de få langturstilfælde. Man skal så bare have det in mente, at i det omfang man kører ud over sit batteri's rækkevidde, kører man altså fossilbil og ikke elbil. Kører man eksempelvis en tur på 500 km, og ens batteri er til 160 km rækkevidde, så kører man altså fossilt for de 340 km.

Så kan det godt være, at motoren er mere økonomisk sammenlignet med konventionelle fossilbiler, idet at de kører i jævnt omdrejningtal, og bilen stadig kan opsamle bremseenergi. De reelle erfaringer siger dog at denne forskel ofte er overdrevet.

Skat har konstateret, på basis af indberetninger fra brugerne, at Toyota Prius' faktiske benzinforbrug er 18,4 km/l, mod Toyota's opgivne 23,3 km/l, og dermed noget lavere end f.eks. Citroen C1. De fastholder dog afgiftlettelsen for 23,3 km/l.



16. maj 2009 kl 02:46

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Skat har konstateret, på basis af indberetninger fra brugerne, at Toyota Prius' faktiske benzinforbrug er 18,4 km/l, mod Toyota's opgivne 23,3 km/l, og dermed noget lavere end f.eks. Citroen C1. De fastholder dog afgiftlettelsen for 23,3 km/l.
Underlig sammenligning. Prius er en fuld-størrelse 5 personers bil med et pænt bagagerum. En C1 er en mini-bil med plads til *højst* fire ikke for store personer og en vittighed af et bagagerum.


16. maj 2009 kl 03:00

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Underlig sammenligning. Prius er en fuld-størrelse 5 personers bil med et pænt bagagerum. En C1 er en mini-bil med plads til *højst* fire ikke for store personer og en vittighed af et bagagerum.

Det er ikke min sammenligning, men Skat's. Prius'en er jo den eneste benzinbil med energimærke "A", hvorfor man kun betaler kr 260 i grønne afgifter, hvilket er mindre end C1'en, selvom C1'en kører 21,7 km/l, hvor Prius'en kører 18,4 km/l.

http://www.skm.dk/publikatione...html



16. maj 2009 kl 03:46

Michael Eriksen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Der er mange benzinbiler i energiklasse A: Chevrolet Matiz, Citroën C1 (og Peugeot 107 og Toyota Aygo). Fiat Panda, Fiat 500, Hyundai i10, Kia Picanto, Mitsubishi Colt, Opel Agila, smart fortwo, Subaru Justy, Suzuki Splash, Toyota IQ, Toyota Yaris og selvfølgelig Toyota Prius. Heraf er Prius'en den eneste, der ikke er en minibil.

http://www.hvorlangtpaaliteren....dk/


18. maj 2009 kl 13:32

Jens-otto Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Kære Søren Lund

Jeg er ikke helt sikker på at det er et af mine indlæg, du har svaret på - men alligevel:

Jeg har intet imod elbiler som sådan, men jeg ser dem ikke som et mål i sig selv, og jeg har absolut noget imod den blinde hype, de omgives af for øjeblikket.

Denne hype hviler primært på en forestilling om at de skal køre på "grøn" møllestrøm til gavn for miljø og samfundsøkonomi.

Det er i den forbindelse helt afgørende for både miljø- og samfundsøkonomiske gevinster at elbilerne kan indgå som intelligent, fleksibelt elforbrug: Uden denne evne vil de alene bevirke en generel forøgelse af elforbruget, dvs. i overvejende grad blive fodret kulkondens og kræve tilsvarende øget produktions-kapacitet.
(Iflg. Energinet.dk vil det simpelthen ikke være hensigtsmæssigt at implementere elbiler (og varmepumper) i betydende skala uden samtidig implementering af intelligente elmålere, f.eks. fordi forskellen "intelligent" - "uintelligent" svarer til to nye centrale kraftværksblokke, dvs. 1 - 1,5 GW).

I dette lys udgør DET I ARTIKLEN OMTALTE KONCEPT FOR SKIFTESTATIONER et veritabelt worst-case scenarie med hårdt forbrug i højlast og absolut ingen lager- eller udvekslingskapacitet.

Set fra elsystemets og samfundets side må konceptet vel nærmest betegnes som "anti-intelligent": Det vil direkte stå i vejen for den nødvendige systemudvikling og dermed indebære store samfundsmæssige omkostninger uden at levere tilhørende gevinster i.f.t. økonomi, miljø og ressourcer. Her er barnet i sandhed blevet smidt ud med badevandet - godt og vel endda.

Således opfatter jeg altså kerne-problematikken i koncept & artikel. Det er en problematik der er kendt af mange, og jeg undrer mig derfor lidt over at indlæggene stort set handler om alt muligt andet.

- Og så vil jeg i øvrigt fastholde at I FORHOLD TIL DETTE KONCEPT(!) fremstår en plugin-hybrid nærmest som et mirakel af fleksibilitet, realisme og økonomi.


18. maj 2009 kl 16:34

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Kære Jens-Otto Andersen,

Du beskriver i virkeligheden to scenarier; et jeg er helt uenig med dig i og et jeg er næsten enig med dig i:

Scenarium 1: Elbiler, intelligente elmålere og fleksibelt elforbrug.

Idet Energinet beskriver det uhensigtsmæssige i at implementere mange elbiler, uden intelligente elmålere, så er det jo netop for at understrege vigtigheden af at vi FÅR implementeret de intelligente elmålere.

Således at der er et prismæssigt incitament for forbrugeren, for at oplade sin bil når strømmen er billig, d.v.s. uden for peak og når vinden blæser.

Idéen er kort og godt at elbilerne skal lade om natten, med de få undtagelser man kører ud over daglig transport, eller glemte at sætte stikket i om aftenen.

Byttebatterier vil, med 40 batterier i 100 stationer, udgøre ca 0,2% af den samlede batterikapacitet for elbiler i DK. Disse vil være ladet op med dyr dagstrøm, og vil kun blive anvendt i de få tilfælde man kører udover sin daglige transport.


Scenarium 2: Elbiler men UDEN intelligente elmålere.

Uden det prismæssige incitament kan folk økonokisk set nøjagtigt ligeså godt oplade bilen idet de kommer hjem fra jobbet kl 16.30.

Og så kan det i øvrigt også være ligegyldigt om man lader op derhjemme eller anvender byttestationen.

Så kommer der jo en stor peak oven i peaken, og så er det selvfølgelig et problem med mange elbiler, da elværkerne på det tidspunkt, især i vindstille, producerer på noget nær maximal last. Så kan det være nødvendigt enten med flere termiske kraftværker eller at importere en masse dyr strøm.

Så hvis det bliver tilfældet, at regeringen skulle undlade at indføre intelligente elmålere, så er jeg næsten enig med dig.

Også kun næsten. Det vil nemlig ikke medføre mere CO2 udslip, da de 0,15 kWh/km elbilen forbruger kun udleder 82g CO2 fra et kulkraftværk, mens de 0,07 l/km benzinbilen forbruger udleder 168g CO2.

Selv ikke hvis man ser helt bort fra fjernevarmeproduktionen, vil elbilen udlede ligeså meget CO2 som benzinbilen.

--------

Fleksibelt elforbrug behøver vi dog ikke at vente på elbilerne for at implementere. Det kunne vi få gavn af allerede nu (hvis vi havde elmålerne), idet folk ville vælge at vaske tøj om natten. Idet strømmen er væsentligt billigere, vil det være ligeså naturligt som at slukke lyset inden man går i seng.

Det skulle nu også være mærkeligt om ikke politikerne vælger at indføre intelligente elmålere, fremfor et udbygge med flere kulkraftværker eller importere dyr kul-energi.

Der hvor man bare tager sig til hovedet, er at de i øjeblikket behandler et lovforslag om højere energiafgifter, som ikke indeholder nogen som helst fritagelse differenciering fra miljøafgifter for vindmøllestrøm. En lov som man vil indføre med det ene formål at finansiere skattelettelserne i Forårspakke II, og som skal gælde frem til mindst 2014.





18. maj 2009 kl 17:24

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

- Og så vil jeg i øvrigt fastholde at I FORHOLD TIL DETTE KONCEPT(!) fremstår en plugin-hybrid nærmest som et mirakel af fleksibilitet, realisme og økonomi.

PHEV er da et stort fremskridt. Ingen tvivl om det. Og det gør hverken fleksibelt elforbrug eller skiftestationer nogen forskel på.

Hvis de ikke bliver alt for dyre, så vil jeg bestemt foretrække en PHEV frem for en fossiler.

En ting er i hvert fald sikkert; at hvis de begge har batteri nok til at dække en almindelig dags kørsel på en natlig opladning, så vil PHEV'en være al mekanikken dyrere.

Eneste ulempe ved PHEV'en, udover prisen, er at du er tvunget til at køre rundt med en stor stak dyr mekanik og en brændstoftank i din bil, som du næsten aldrig bruger.

Og når du endelig bruger det, så er det jo fordi batteriet er tomt, og så kører du i stedet rundt i en fossilbil, med et tungt batteri der ikke bidrager til med fremdriften.

Det er selvfølgelig skåret lidt firkantet ud, da der også er den fordel at du kan genbruge bremseenergien, og ved at motoren oplader batteriet i et jævnt omdrejningstal, så udnytter den energien bedre.

Men hybridbiler er altså ikke så økonomiske, som f.eks. Toyota har haft held til at bilde folk ind, altså lige bortset fra når man kører på den strøm man opladede derhjemme.

Om EV'en er mere fordelagtig PHEV'en eller omvendt, beror med andre ord på dit kørselsmønster:

Hvis over 90% af din transport ligger inden for max 150 km daglig transport, og de sidste max 10% ligger udover, så taler det for elbilen. Når man så skal besøge moster på Falster, må man lige forbi bytteren på vejen.

Kører man på skiferie i Østrig hvert andet år, så lejer man bare en passende fossiler ved grænsen.

Jeg gætter på at skillelinien ligger lige over 90% daglig transport.

Hvis du derimod er fraskilt og skal hente dine børn hver anden weekend, eller har en hobby hvor du ofte kører til udenbys stævner i din fritid, eller kører på ferie i udlandet flere gange om året, eller hvad ved jeg, så skal du nok købe en PHEV'en fremfor EV.

Men sørg så for at den har batteri nok i det mindste til al den daglige transport. Hvad prisen så bliver, hvis den både har godt med batteri og al mekanikken ombord, det må tiden vise.



19. maj 2009 kl 12:40

Jens-otto Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Vi nærmer os vel en form for enighed, hvor vi kan lade markedet afgøre resten.

Men jeg har lige en enkelt kommentar:
En elbil på kulkraft er i høj grad en fossilbil. Den fodres med marginal elproduktion fra centrale værker, det vil sige strøm, som ellers ikke ville blive produceret. Denne produktion er altid kondens, og skal regnes som sådan samt tillægges nettab. Afhængigt af hvilket værk, der regulerer vil bilens reelle emission derfor ligge i området 130-150g/km, forudsat der ikke er forbrug til kabinevarme.


19. maj 2009 kl 16:58

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Jens-otto Andersen:

En elbil på kulkraft er i høj grad en fossilbil. Den fodres med marginal elproduktion fra centrale værker, det vil sige strøm, som ellers ikke ville blive produceret. Denne produktion er altid kondens, og skal regnes som sådan samt tillægges nettab. Afhængigt af hvilket værk, der regulerer vil bilens reelle emission derfor ligge i området 130-150g/km, forudsat der ikke er forbrug til kabinevarme.

Selvfølgelig er en elbil indirekte en fossildrevet bil, så længe vi ikke har 100% vedvarende energi i DK.

Men så firkantet kan du altså ikke stille det op. En mellemstor elbil bruger i snit 0,15 kWh pr. km. Om du så udelukkende anvender strøm fra et af vore værste kulværker, med en udledning på 900g/kWh, UDEN fjernvarme, så kommer du jo kun op på 135g.

Og der vil jo altid være blandet lidt vind-, vand-, A-kraft, biomasse, affald eller fjernvarme i strømmen, uanset hvornår du tapper den, og hvis du går ned og lader nu, kommer du sandsynligvis til at udlede 82g/km.

Men hele idéen med at lade om natten er jo at anvende den vindenergi vi ellers kun kan eksportere til spotpris, selvfølgelig toppet op med termisk energi i det omfang det bliver nødvendigt. Så det er jo helt utænkeligt at elbiler kommer til at udlede lige så meget CO2 som fossil-biler.

Varmen leveres fra den kølevæske der køler elmotorer, batteri- og powercontrollere, som i forvejen kræver en lille køler.

Hvis slanger og en lille akkumuleringstank er velisoleret, er det nok til at holde kabinen varm på en kold vinterdag, men der kan med fordel anvendes en smule strøm under opladningen til, at opvarme vandet i den lille akkumuleringstank, så der er varme til vinduerne når man starter om morgenen. Det drejer sig dog om max 0,5 kWh et par gange om dagen på disse dage.

Det vil nok være en fordel at bruge lidt isolering til kabinen, da der ikke er så stort et overskud af spildvarme ved hånden, som i en fossilbil.





20. maj 2009 kl 14:37

Jens-otto Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: The more bøvl, the less gain

Søren Lund



Men så firkantet kan du altså ikke stille det op. En mellemstor elbil bruger i snit 0,15 kWh pr. km. Om du så udelukkende anvender strøm fra et af vore værste kulværker, med en udledning på 900g/kWh, UDEN fjernvarme, så kommer du jo kun op på 135g.

Og der vil jo altid være blandet lidt vind-, vand-, A-kraft, biomasse, affald eller fjernvarme i strømmen, uanset hvornår du tapper den, og hvis du går ned og lader nu, kommer du sandsynligvis til at udlede 82g/km.

At lægge gennemsnitsværdier over tid til grund for konsekvensberegning af en konkret handling er en ofte gentaget fejl.

Der er nemlig et par realiteter at tage højde for:
- Kulkondens-produktionen i DK svarer til ca. 40% af vores samlede elforbrug (i sig selv lidt af en glemt skandale).
-Stort set alt reguleringsarbejde sker med kondensproduktion (og det er indlysende her regulerer hverken vindmøller eller fjernvarmeforbrug med).

Konkret betyder dette at i alle andre situationer end kombinationen "lavlast + kraftig vind" vil ethvert ekstraforbrug blive dækket ved kondensproduktion med tilhørende emission. Det gælder naturligvis også selv om strømmen bliver hældt på en miljøvenlig elbil.

Markant øget forbrug vil medføre tilsvarende behov for øget produktionskapacitet, dvs nye kondensværker.

Jeg tror faktisk ikke at denne fremstilling afviger væsentligt fra herskende forestillinger i f.eks. Dong

Vedr. kondensproduktion svarer 900g/kWh ab værk nogenlunde til Studstrupværket - og det er vel næppe det ringeste værk i landet?
Hertil skal så lægges transporttab fra værk til batteri, så alt i alt vil jeg da betragte 135g/km som en ganske optimistisk værdi.

Derfor forudsætter gevinsterne ved eldrift både væsentligt flere møller og et langt smartere system. Uden begge dele vil resultatet såvel økonomisk som miljømæssigt i bedste fald blive nul, og sandsynligvis negativt.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.