Intel investerer millioner i europæisk chipforskning
Verdens største chip-producent, Intel, har netop indledt samarbejde med universitetet i Saarbrücken om etablering af et center for udvikling af morgendagens grafikchips. Pris: rekordhøje 70 millioner kroner.
Intel vil blandt andet bruge samarbejdet med universitetet i Saabrücken til at udforske mulighederne for mere naturtro grafikgengivelse, som eksempelvis, hvordan reflektioner forstyrres af bølger i vand, som det ses på dette klip fra et computerspil. (Foto: Intel)
Læs mere om
Dokumentation
Med en investering på 70 mio. kroner er der ingen tvivl tilbage om, at Intel mener det alvorligt, når det drejer sig om grafik og visual computing.
Investeringen er den hidtil største i et europæisk samarbejde med et universitet. Det nye center, der skal oprettes for pengene, får navnet Intel Visual Computing Institute og bliver til i samarbejde med universitetet i Saarbrücken, hvor det også vil få hjemsted. Centret vil i løbet af et års tid være bemandet med omkring 12 forskere fra blandt andet Intel og universitetet selv samt Max Planck Institute og det tyske forskningscenter for kunstig intelligens.
Indtil nu har Intel været kendt for integreret grafik med beskeden ydeevne, men det forventes at ændre sig senere på året, når Intel vil frigive en selvstændig grafikchip, der indtil videre bærer kodenavnet Larrabee.
Designet af Larrabee er radikalt anderledes end andre dedikerede grafikløsninger, som vi kender dem fra blandt andet AMD og Nvidia, da størstedelen af grafikchippen er baseret på små, men effektive processorkerner, der alle er x86-kompatible, hvorfor de er meget nemme at programmere. Foruden de x86-kompatible kerner vil Larrabee også blive udstyret med en række special-kerner, der skal tage sig af meget specialiserede funktioner, der af hensyn til chippens effektivitet ikke egner sig til programmering.
I første omgang bliver Larrabee et selvstændigt produkt, men alle forventer, at Intel på længere sigt vil integrere funktion fra Larrabee direkte i firmaets almindelige processorer. Dette er en taktik, som AMD, der ejer ATI, også følger, hvilket giver anledning til problemer for Nvidia, der pludselig kan se en stor del af sit marked forsvinde.






