Tre milliarder på vej til dansk robotudvikling
Folketinget har afsat tre milliarder kroner til blandt andet robotudvikling, der kan afhjælpe behovet for manuel arbejdskraft. Nu efterlyser fonden bag udmøntningen egnede projekter til de mange penge.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Der er penge at spare ved eksempelvis at bruge robotstøvsugere til en del af rengøringen bare inden for den offentlige sektor. Det har en undersøgelse fra Copenhagen Business School (CBS) allerede påvist, og nu er regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance klar med tre milliarder kroner, der over de næste seks år skal bruges til projekter, hvor robotter kan overtage menneskers arbejde.
De tre milliarder er lagt i ABT-Fonden, der i øjeblikket er på udkig efter egnede projekter, som kan få fondens støtte. Bedømmelsesudvalget havde for nyligt sit første møde og igen til september samles de 12 bedømmere for at vurdere indkomne projekter.
Seks projekter har allerede fået støtte - blandt andet et forsøg med elektroniske låse og et forsøg med teletolkning inden for sundhedssektoren. De seks projekter har tilsammen fået 56,4 millioner kroner, men i alt er der afsat 200 millioner kroner til projekter i indeværende år.
For at et projekt kan komme i betragtning skal det kunne vise, at det har produktivitets- og serviceforbedrende potentiale, og der skal kunne påvises, at der er en såkaldt "positiv business case".
Aftaleparterne har lagt en plan for fordeling af midlerne, der betyder, at der som skrevet anvende 200 millioner kroner i indeværende år og 400 millioner kroner i 2010 og 2011 og i 2012 er der afsat 500 millioner kroner. I perioden 2013 - 2015 skal der samlet anvendes 1,5 milliarder kroner på robotudviklingsprojekter.





