Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor er der forskel på planters hårdhed?

 lørdag 23. maj 2009 kl. 09:00

Andreas Viftrup Andersen vil gerne vide, hvordan der kan være så stor forskel på, hvor hårde forskellige typer planter er:
Hvordan kan det være, at en gren er hård, når for eksempel et blad er blødt? De er jo begge opbygget af planteceller. Har det noget at gøre med hvor meget vand der er til stede?

Lektor på KU-LIFE Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Helle Juel Martens, svarer:
At en gren er hård, og et blad er blødt skyldes først og fremmest at cellevæggene er opbygget forskelligt i de to organer.

De fleste celler i et typisk blad er omgivet af en såkaldt primær væg, der består af et netværk af kulhydraterne cellulose, pektin og hemicellulose. Den primære væg er 0,1 til 0,2 mikrometer tyk og er fleksibel, så bladet let kan bøjes.

I en gren har en stor del af cellerne dannet et ekstra lag cellevæg indeni den oprindelige cellulosevæg. Denne såkaldte sekundære væg kan være op 5 mikrometer tyk og består ud over cellulose og hemicellulose også af polymeren lignin, der giver vævet afstivning og hårdhed.

På figur 1 ses celler fra den indre, bløde marv i elefantgræs. Tilsvarende tyndvæggede celler findes i blade. Cellulose er farvet blå.

I hårde organer som grene finder man mindre celler med tykke sekundære cellevægge (figur 2). Lignin er farvet rød.

Andre slags celler er med til at gøre vævet hårdt, heriblandt de vandtransporterende celler og fiberceller, der også har lignin i cellevæggene. På figur 3 ses en del af en vandtransporterende celle i elektronmikroskop. Cellerne med rødfarvede cellevægge på figur 4 er fiberceller, der giver styrke i unge skud.

Som læseren er inde på, kan også cellens indhold betyde noget for hårdheden. I for eksempel kartoffelknolde er der så store mængder stivelseskorn, at vævet føles hårdt (figur 5 elektronmikroskop).

Andreas Viftrup Andersen vinder to billetter til Experimentarium for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov, juh@ing.dk.



23. maj 2009 kl 14:20

avatar

Fritz Hegner

0,1 til 0,2 μm og 5 μm

Dagens ekspert spørgsmål, hva er: 0,1 til 0,2 μm og 5 μm tyk...

Jeg går ud fra der menes mikrometer, så hvofor skriver I så bare ikke det.... ved I har props med 'eksotiske' tegn men det ka jo - i de fleste tilfælde - omgåes ved at bruge dansk. Lidt utjekket af et elles godt blad.


23. maj 2009 kl 20:12

Rasmus Nielsen

Re: 0,1 til 0,2 μm og 5 μm

Enig i kommentaren, men alligevel et praktisk råd: Google'r man på μ finder man hurtigt at dette svarer til lille my (i min opsætning oversættes søgestrengen endda automatisk hertil). Så ja: der er tale om mikrometer.


25. maj 2009 kl 00:08

avatar

Martin Hansen

Re: Re: 0,1 til 0,2 μm og 5 μm

problemet er at der netop ikke står μ i kildeteksten til denne side, men μ som din browser så ganke korrekt skriver som μ og ikke lille my
Ligner en WYSIWYG-editor fejl.


25. maj 2009 kl 10:23

avatar

Julian Henlov

Rettet

Det var ganske rigtigt en WYSIWYG-fejl :-) Beklager, det er rettet nu.

Med venlig hilsen
Julian Henlov, community builder, ing.dk


Ny i debatten? Opret en brugerkonto