Philips: Nu sender vi OLED-lys på markedet
Flade organiske lysdioder – såkaldte OLEDs – bliver en vigtig lyskilde fremover. Det mener hollandske Philips, som satser hårdt på at blive markedets førende producent.
Philips' prototype til transparent OLED-lyskilde. Slukket er den gennemsigtig, tændt er den hvid - og den kan, som i midten her, også være halvt tændt og halvgennemsigtig.
Multimedia
Galleri:
OLED-lys og dets muligheder
Video:
Verdenspremiere på OLED-lyspaneler
Læs også
-
Analytiker: Vi er to år fra det store gennembrud for OLED-lys
Læs mere om
Dokumentation
Lige nu kommer de første OLED-lysmoduler på markedet. Prisen er høj - flere tusinde kroner pr. modul - men i løbet af ganske få år skal prisen bringes dramatisk ned, så OLED-lys kan blive vidt udbredt.
Så entydig er udmeldingen hos hollandske Philips, som nu blænder op for en storsatsning på OLED-teknologi. Satsningen kommer efter 18 års forsknings- og udviklingsarbejde og medvirken i flere EU- programmer. Missionen hedder ganske enkelt: "Turn the OLED technology into a product".
OLED står for Organic Light Emitting Diode og dækker over flere forskellige teknologier og to vidt forskellige anvendelsesområder:
Det ene anvendelsesområde er displays til f.eks. computere og telefoner. De har været på markedet længe og Philips trak sig ud efter en strategisk beslutning i 2004.
Det andet er OLED-lys. Og det er her, Philips ser store muligheder for, at OLED-lys kan tilkæmpe sig en plads i konkurrence med sparepærer, lysstofrør og lysdioder i takt med at glødepærerne forsvinder.
Lige så energieffektive som lysstofrør
OLED-lyskilderne kan nemlig blive lige så energieffektive som lysstofrør, men har den særlige egenskab, at lyskilderne er helt plane, 2 mm tynde ”fliser” på eksempelvis 6x6 centimeter. Det betyder, at man kan bygge f.eks. lysende bordplader og skabslåger eller indirekte belysning i et helt loft. Samtidig er råvarerne billige, og derfor kan produkterne efterhånden komme langt ned i pris.
Peter Visser fra Philips tænder en firkantet OLED med et batteri fra lommen. Han er projektleder og har i mange år været dybt involveret i OLED-teknologien hos Philips, og betror, at sådan et batteri har de alle sammen i det her projekt, inden han forklarer:
»Vi er ved at skalere op til storproduktion. Det er en kunstart i sig selv, for der er enorm forskel på at få ét lyspanel ud af hundrede til at virke nogle få timer i et laboratorium - og så til at seriefremstille paneler, som alle sammen virker, og alle kan holde i for eksempel 10.000 timer.«
2.000 kvadratmeter renrum afsat
Lige nu kræver produktionen et gigantisk renrum på 2000 kvadratmeter; og yderligere lokaler er på vej. Parallelt med opbygning af produktionen begyndte OLED-markedsføringsarbejdet for alvor med 6-8 internationale udstillinger pr. måned.
Og så sent som i slutningen af april truttede Philips højt i salgstrompeten på en stor designudstilling i Milano. Signalet til markedet er: OLEDs kommer og Philips ønsker og forventer, at det går stærkt.
»Små lysgadgets er det første, vi regner med at se på markedet,« siger Peter Visser.
Teknologisk ligger OLED-effektiviteten nu på 20 lumen pr. watt med en forventet fordobling i effektivitet mindst hvert tredje år. Den praktiske grænse ligger ved 140 lumen pr. watt. Til sammenligning ligger en glødepære på ca. 10 lumen pr. watt et lysstofrør på mindst 50.
Nødder skal knækkes
OLED-enhederne vil vokse i størrelse, og der bliver arbejdet på at styre farven af det udsendte lys med stor nøjagtighed. Udviklingsarbejdet har især fokus på at produktionsmodne enhederne, så kvalitet og ensartethed bliver forbedret. Og så er der ifølge Peter Visser to andre nødder, som nu skal knækkes.
Enhederne består i dag bl.a. af et lag glas. De skal gøres bøjelige, så de kan formes og give nye anvendelsesmuligheder. Det kræver at glasset erstattes med et polymermateriale, og Philips vurderer, at løsningen er i produktion indenfor mellem 5 og 8 år.
Nød nummer to: Ilt
Transparente OLEDs er den anden nød, Philips mangler at knække. I teknologikittet ligger allerede en transparent enhed. Problemet er bare, at de indre, organiske lag i hver OLED meget hurtigt tager skade, hvis luftens ilt trænger ind. Ikke-gennemsigtige OLEDs løser dette med et lag alumium, som evt. iltning i første omgang vil angribe. Det forlænger levetiden men giver enhederne en spejlagtig overflade, når de er slukket.
En gennemsigtig OLED kan i sagens natur ikke være et spejl, når den er slukket. Derfor må problemet med iltning og lav levetid løses med øget tæthed. Lige nu er det ikke perfekt, derfor nedbrydes den gennemsigtige OLED hurtigt.
»Vi er ikke helt tilfredse«, erkender Peter Visser, da han tænder et transparent modul, hvor små prikker i den lysende flade viser begyndende nedbrydning.
Men når problemet er løst, er vejen banet for glassider til brusekabiner, som kan lyse – og måske også til vinduesruder, siger han.
Udviklerkit sælger godt
Interesserede kan i dag købe et Philips ”Lumiblade Technology Kit” med f.eks. ni OLEDs på hver 6x6 centimeter (rød, grøn, blå, hvide og transparent). Prisen for kittet er 2000 euro, og målgruppen er designere og udviklere, som med kittet kan gøre sig de første praktiske erfaringer.
Philips vil ikke oplyse, hvor mange kits, der er solgt. Kun at det er flere end forventet.
