/energi

IDA: Skær 90 procent af CO2-udslippet og spar milliarder

Elbiler, færre røde bøffer og et ultrafleksibelt energisystem skal være med til at reducere det danske CO2-udslip med 90 procent inden 2050 - og allerede fra 2015 kan Danmark spare 13 mia. kr. årligt, mener IDA.

Dokumentation

Af Sanne Wittrup, mandag 11. maj 2009 kl. 13:02

Solide energibesparelser, færre røde bøffer, elbiler og et ultrafleksibelt energisystem baseret på vind og biomasse.

Det er nogle af hovedingredienserne i Ingeniørforeningens bud på en klimaplan, som i 2050 vil kunne reducere det danske CO2-udslip med 90 procent - og tilmed give samfundsmæssige besparelser i milliardklassen. Konkret op mod 13 milliarder kroner årligt allerede fra 2015 - alt afhængig af udviklingen i brændselspriserne.

Planen, som præsenteres på en høring i dag i Ingeniørhuset i København, er resultatet af måneders intenst arbejde, hvor ingeniører og andre fagfolk har leveret arbejdskraft og input til planen.

»Klimaplan 2050 er et helhedsorienteret bud på, hvordan Danmark kan skære kraftigt ned på udledningen af drivhusgasser – samtidig med at vi forbedrer vores selvforsyning, vores økonomi og udvikler dansk erhvervsliv,« siger Søren Skibstrup Eriksen, der er formand for Ingeniørforeningens styregruppe for miljø, energi og klima.

I planen findes også en række anvisninger på, hvordan planen skal kunne realiseres. Det handler om at øge forskning og innovation inden for de kritiske teknologer, planen bygger på. Om at der hurtigst muligt udarbejdes en langsigtet plan for udbygningen af hav- og landmøller, og om at vi kommer i gang med at udnytte de store potentialer, der er for at reducere energiforbruget i industrien, i boligerne og på vejene. Endelig er det ifølge IDA nødvendigt med en øget indsats for samt mindske klimabelastningen fra landbruget.

Konferencen mandag er startskuddet til en faglig høring, der løber frem til 21. maj, hvorefter planen gøres endelig færdig.



11. maj 2009 kl 13:41

avatar

Poul-Henning Kamp

Argh...

Jeg er sikker på at det ser smart ud med det der "DRAFT" på hver side, men det tager en krig for acroread og printeren at fortolke.

Kunne vi ikke lige få en mindre resourcekrævende version ?

Poul-Henning


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk