Nordjyder vil stoppe CO2-lagringsprojekt
Nordjyllandsværkets CO2-lagringsprojekt er ude i et folkeligt stormvejr. Vattenfall har nu udskudt projektet, men afviser, at det er opgivet. Torsdag skal gruppen "Nej til CO2-lagring" mødes med Folketingets energiudvalg.
Når modstanderne i Øster Han Herred mod et CO2-lager i undergrunden kommer til Christiansborg på torsdag d. 14. maj, er det med følelsen af en sejr, fordi Nordjyllandsværkets ejer, Vattenfall, har udskudt de seismiske undersøgelser, som skulle være gennemført i forsommeren.
»Vi må nok erkende, at vi har været meget optimistiske i vores tidsplanlægning og tilsyneladende ikke været helt dygtige nok til at informere om CO2 og lagring af CO2. Vi vil derfor give projektet lidt mere tid og benytte de kommende måneder til at være endnu mere ude med vores kommunikation og dialog om projektet,« oplyser kommunikationschef Marianne Reedtz Sparrevohn, Vattenfall, men afviser, at projektet ved Arentsminde og Birkelse er opgivet.
CO2-alarmer i tusind år
Men lodsejerne i ”Nej til CO2-lagring” vil ellers på torsdag opfordre Folketingets energiudvalg til at stoppe hele projektet øjeblikkeligt.
Ved et teknisk uheld kan koncentreret CO2 stige op fra undergrunden og lægge sig i kældre og lavninger og dermed udgøre en sundhedsrisiko. Med andre ord skal der opsættes CO2-alarmer på udsatte huse og steder de næste 1000 år, anfører ”Nej til CO2-lagring”.
De bestyrker deres afvisning med et notat fra en schweizisk ekspert, dr. Ulf Bossel fra European Full Cell Forum. Hans kritik af for CCS (Carbon Capture Storage, CO2-lagring) er imidlertid generel og tager ikke udgangspunkt i den geologiske formation under Arentsminde og Birkelse. Kritikken vedrører den energikemiske balance, forbruget af kul til CO2-opsamling og de store investeringer i en ikke-udviklet teknologi på bekostning af sol og vind.
SSW siger nej til klimafarligt affald
I den anden ende af Jylland syd for grænsen opfordrer det dansk-frisiske mindretalsparti SSW delstatsregeringen i Kiel til at opgive planen om CO2-deponering i Vadehavet eller andre steder i Nordfrisland.
»Ingen nordfriser ønsker at leve oven på et underjordisk CO2-depot. Den slesvig-holstenske regering må gør alt for, at Nordfrislands undergrund og Vadehavet ikke bliver en losseplads for RWE-DEAs farlige affald fra kulkraftværkerne,« siger landdagsmedlem Lars Harms (SSW) til Flensborg Avis.
Omvendt CO2-udledning
Nordjyllandsværket CCS-projekt kombinerer kul og biomasse, så der ligefrem kunne være tale om en negativ CO2-udledning, dvs. at CO2 fra CO2-neutral biomasse fjernes fra atmosfærens kredsløb.
Danmark har ikke fået del i den første EU-pulje på knap 10 milliarder kroner til CCS, der er en del af EU’s krisepakke på i alt 5 mia. euro. Danmark og EU-kommissionen har dog en gensidig forståelse om, at biomassefyrede værker kan få CO2-kvoter som betaling for den negative eller omvendte CO2-udledning.






