USA's energiminister: Vi opgiver brintbiler
Brændselsceller og brinttanke til biler bliver ikke praktisk brugbare inden for en overskuelig fremtid, siger den amerikanske energiminister, fysikeren Steven Chu.
For bare to et halvt år siden lød det således fra tidligere præsident George W. Bush: "Til sidst, efter min bedømmelse, bliver brint en af måderne at sikre, at vi bliver fuldstændigt mindre afhængige af olie. Det kommer, det kommer. Det er en interessant industrirevolution, at tænke på, at vores biler bliver drevet af brint, og det eneste spildprodukt er vand." (12. oktober 2006 - Foto/citat: Wikipedia)
Dokumentation
Det amerikanske energiministerium har droppet al udviklingsstøtte til brintbrændselsceller til biler. Teknologien er simpelthen for uudviklet til, at den kan få praktisk betydning inden for de næste 10-20 år, skriver New York Times.
Det er dermed en af Bush-periodens stolte projekter til miljøbeskyttelse og uafhængighed af olieimport, som hermed forsvinder ud af Obama-regeringens fokus.
Udviklingen af bilbrændselsceller til brint og problemerne med at tanke brint er en stor udfordring, siger energiminister Steven Chu, som selv er Nobelpristager i fysik.
Derimod vil ministeriet stadig støtte udvikling af stationære brændselsceller til elselskaber, som kan bruge dem som energireserver, og som ikke er afhængig af at kunne transportere brinten i en lille tank, sådan som brintbiler skal kunne det.
Ingen betydning for Danmark
Beslutningen om at skyde bilbrændselscellerne ud i fremtiden får ikke betydning for den danske udvikling af brændselsceller.
»Mig bekendt er der ingen i Danmark, der udvikler brændselsceller til direkte drift af biler. Danske firmaer udvikler flere forskellige slags stationære brændselsceller og brændselsceller til batteribackup, navnligt til transportsektoren,« siger Søren Rathmann, som er bestyrelsesformand i brintbrændselscellefirmaet IRD i Svendborg.
Det amerikanske energiministerium vil i stedet trække et andet projekt op af mølposen, hvor det blev anbragt af Bush-regeringen. Nemlig udviklingen af en prototype på et kraftværk, som omdanner kul til brint og CO2. Drivhusgassen CO2 skal straks pumpes ned i undergrunden, mens brinten skal bruges til energiformål.
