blogs kategori-billede

Evaluering af bogblokken

Af Robin Engelhardt,  fredag 08. maj 2009 kl. 13:13

Bogblokken har nu kørt i lidt over fire måneder, og vi kunne godt tænke os at få lidt feedback om hvad I, ing.dk's læsere, synes om den - og hvad der kunne gøres bedre.

Oprindeligt var tanken blot at lave korte omtaler af interessante nye populærvidenskabelige bøger, hvorefter læserne selv kan byde ind med anmeldelser, kommentarer og yderligere henvisninger. Efterhånden har bogblokken dog udviklet sig mere i retning af deciderede anmeldelser, med alt det ekstraarbejde dette indebærer - som f.eks. at læse bøgerne til ende!

Vi kunne godt tænke os at vide om det er den rette vej at gå, eller om man kan gøre tingene anderledes. Om vi skal koncentrere os om kvalitetsanmelselser eller om korte notitser med flere links. Om der skal være mulighed for at læserne bedømmer bøgerne (f.eks. med stjerner), et mere passende interface, eller om der med fordel kunne være andre måder at præsentere/formidle stoffet på.

Any thoughts?
- Robin



09. maj 2009 kl 17:16

Jens Chr. Andersen

Kvalitetsanmeldelser

Jeg foretrækker de lidt længere anmeldelser. Jeg har endnu ikke fundet andre steder hvor man på dansk anmelder populærvidenskabelige bøger.
Selv har jeg lige købt "shapes" på din anbefaling.
Desværre er det for sjældent jeg har tid til at læse andet end artikler, så det er fint at få lidt inspiration.

Desuden må jeg indrømme at det er sjældent jeg tjekker links, hvis ikke selve teksten fanger mig - så korte notitser ville jeg nok ikke bruge tid på.


09. maj 2009 kl 17:50

René Hansen

Godt som det er.

Har selv købt/lånt (ja, og læst :-) et par bøger eller tre som jeg har set anmeldt her. Godt arbejde. Der er sikkert mange der har glæde af det, også selvom de rosende kommentarer til anmeldelserne mangler lidt i det daglige. Når man endelig har fået læst bogen er der gerne gået et godt stykke tid, og så ligger det ikke så meget lige for at sende en kommentar.


10. maj 2009 kl 20:49

Tommy Schouw Rasmussen

Kvalitet over kvantitet.

Som tidligere nævnt her, er det helt klart lækkert at høre anmeldelser af interessante nye bøger, som går lidt mere i dybden, så man mere får en følelse af at det er en anbefaling af en god bog, frem for bare en "her er en ny bog, vi giver den 2 stjerner".

Der er rigeligt med bøger jeg ikke gider spilde min tid på, så find dem der er værd at bruge tiden på, og beskriv så hvad de handler om, og hvorfor de er tiden værd, så er bogblokken helt sikkert et fortsat hit.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.