»Først vil vi gå 1.000 meter ned, så 4.000, 8.000 - og så vil vi tage en dyb indånding og se, om vi kan gå 11.000 meter ned.«

Andy Bowen er en ingeniørerne bag Nereus, en 28 millioner kroner dyr robotubåd, der skal foretage et dyk så dybt, at kun to ubåde tidligere har nået de dybder. Alle har de fundet sted på det dybeste kendte punkt i verdenshavene i Challengerdybet øst for Filippinerne. Men de to forsøg - som vi vender tilbage til senere - har begge været menneskestyret. Nereus derimod vil selv kunne udforske havbunden - enten gennem præprogrammerede missioner eller helt autonomt.

»Den har nok intelligens og batterier til selv at finde områder af særlig interesse ved hjælp af kemiske senorer, sonar og digitale billeder,« forklarer Bowen til BBC.

For modsat tidligere forsøg med fjernstyrede ubåde medbringer den tre knob hurtige og 2.500 kilo tunge Nereus selv sine egne, genopladelige lithium-ion-batterier, der kan holde 20 timer per opladning.

»Vi blev nødt til at smide næsten alle eksisterende teknologier ud, som vi har brugt i årtier,« fortæller professor Chris German fra Woods Hole Oceanographic Insitution (WHOI) og nævner kablerne som eksempel.

Hvor fjernstyrede ubåde normalt bruger stålkabler med kobber til at føre strømmen fra et skib ned i dybet til robotten og optiske fibre til at føre dataen op, måtte de her tænke nyt.

»Intet af det virker på Nereus, for vi kan ikke bygge kabler, der er stærke nok til at gå ned til 11.000 meter uden at knække, hvis de samtidig skal være så fleksible, at vi kan bevæge os rundt, når vi først når de dybder,« siger German.

Derfor bruger Nereus i stedet et enkelt, 40 kilometer langt optisk fiberkabel, der ikke er tykkere end et hårstrå.

Kabel knækkede
Netop kablet var et stort problem for den japanske ubåd, Kaiko, som er nuværende rekordindehaver for ubemandede ubåde ved at have nået 10911 meter ned under havets overflade i 1995. Men ved et andet, kortere dyk otte år senere knækkede det strøm- og kontrolførende kabel, der forbandt Kaiko til skibet foroven. Og netop det tykke kabel gjorde Kaiko mindre manøvredygtigt, selv om det stadig lykkedes at finde nye arter i det mørke dyb.

Men allerede 35 år før Kaikos rekorddyk - i 1960 - nåede Jacques Pccard og Don Waslh ned i en schweizisk-bygget ubåd kaldet Trieste. Og den nåede endda fem meter dybere ned end Kaiko - såfremt deres udstyr målte korrekt - og bærer dermed den rekord, som Nereus vil forsøge at tangere.

Selv om det er lykkedes få gange før at nå ned omkring de 11.000 meter, håber forskerne, at dykket vil bringe helt nye biologiske fund.

»Jeg tror, vi kommer til at se alle former for nyt liv, siger Tim Shank, der er biolog ved WHOI, og fortsætter:

»Vi vil finde helt nye habitater, nye arter og i dag helt ukendte tilpasningsformer.«

Fra tidligere dyk har biologerne lært at forvente det uventede. Som millionstore reje-kolonier, der i stedet for øjne havde u-formede sensorer, der angiveligt kunne spore varme.

En mekanisk arm på Nereus vil undervejs kunne samle prøver sammen. I alt kan ubåden transportere 25 kilo foruden sin egen vægt.

Ud over at finde hidtil ukendte dyrearter håber geologer, at Neureus også kan gøre menneskeheden klogere på de processer, jordskorper overlapper hinanden.

Neureus vil forsøge at give biologerne det uventede fra den 23. maj frem til den 6. juni, hvor dykkene skal foregå. Både britiske, franske, russiske og japanske forskere vil spændt følge med i det amerikanske forsøg, beretter BBC.