Og derfor beder jeg om at se den forskning, der viser at pesticider er afgørende for at kunne brødføde jordens befolkning. At det er afgørende for landmandens tegnebog er jeg nemlig slet ikke i tvivl om, så det behøver jeg bestemt ikke se forskning på.
Disse ting er analyseret i mange sammenhænge. Bl.a. af Per Pinstrup-Andersen, som er en af de mest anerkendte forskere indenfor sult-forskning og fødevareforsyning. Han er tidligere chef for The International Food Policy Research Institute, IFPRI. Han er en dansker vi kan være stolte af.
I I Ingeniøren sidste år kunne man bl.a. læse på
http://ing.dk/artikel/88385-af...rden
"Ifølge rapporten "Realizing the Promise and Potential of African Agriculture" fra Interacademy Council har Afrika et stort potentiale for at øge udbyttet i kraft af den megen sol og de høje temperaturer. Men det kræver, at man begynder at anvende pesticider og gødning."
...
"Også professor Per Pinstrup-Andersen og direktøren for den nordiske afdeling af FN's Fødevareprogram, Mikael Bjerrum, WFP, er enige i, at det principielt er muligt at forsyne de millioner af mennesker, der lever i fødevareusikkerhed i dag med det fornødne antal kalorier.
»Men det vil kræve store investeringer i landdistrikterne at øge Afrikas landbrugsproduktion, og det vil i bedste fald tage 10-15 år at få dem gennemført,« siger Per Pinstrup-Andersen.
Han peger på, at til den tid er både Afrikas og den globale befolkning steget med omkring 15-20 procent, og hvis investeringerne bliver gennemført, vil indkomsterne også være steget voldsomt. Begge dele vil også øge efterspørgselen efter fødevarer.
Danida, som er Udenrigsministeriets kanal til at fordele udviklingsstøtte, har netop skåret i landbrugsstøtten til Afrika. Det sker på trods af, at også FN's landbrugs- og fødevareorganisation FAO fornylig har advaret mod at negligere landbruget i udviklingsarbejdet, og Verdensbanken i sin årsrapport har udpeget netop landbruget som vejen ud af fattigdom.
Erfaringer fra andre regioner
Analyser og eksperimenter er én måde at anslå det mulige høstudbytte på, en anden er at kigge på erfaringer fra andre verdensdele med lignende sociale og klimatiske forhold.
Ifølge Per Pinstrup-Andersen, er udbyttet af ris og hvede per arealenhed i Asien næsten tredoblet over 25 år som følge af nye afgrødesorter, kunstgødning, pesticider og gode markedsforhold med overkommelige priser for kunstgødning, ris og hvede.
Det er også lykkedes at øge høstudbyttet med 20 procent i Sydamerika siden 1990.
»Hvis de fornødne investeringer i Afrika blev foretaget, er jeg ikke i tvivl om, at udbytterne også kunne tredobles dér,« vurderer professoren."
Læs om Per Pindstrup-Andersens indsats for verdens sultende på
http://www.u-landsnyt.dk/indho...avne
"Der er stort set ikke den pris eller anerkendelse, Pinstrup-Andersen ikke har høstet inden for sit felt med den internationale fødevarepris i 2001 som et af højdepunkterne".
"Det kom udmærket til udtryk i den for længst udsolgte bog fra forlaget Rosinante, "Mæthedens pris", som han udgav i november 2000 sammen med den kendte Danida-mand Ebbe Schiøler.
Emnerne var genteknologi, landbrugsproduktion og u-landene.
Gensplejsede fødevarer afvises af de fleste som risikable, umoralske eller overflødige. De ligner for mange kun en ny indtjeningskanal for kapitalen og et pragtfuldt legetøj for forskerne. Men i et velforsynet land som Danmark overser man let den kendsgerning at over 900 millioner i u-landene hver dag får for lidt at spise, fordi landbrugene i de fattige egne producerer for lidt.
I bogen diskuteres udviklingsmuligheder i u-landenes fødevareproduktion og alternativer. Uden at være teknologibegejstrede konkluderer forfatterne, at genteknologien må videre udvikles som et element i forsøget på at opnå en
acceptabel fødevaresituation - og ikke bremses af en rig verdens snæversyn.
Det synspunkt blev han ikke populær på alle steder hos de danske NGOer. Men som han sagde i et interview:
"Vi står i dag i en situation, hvor 75 procent af verdens fattige lever i u-landenes landdistrikter og er ude af stand til at komme ud af fattigdommen, hvis ikke vi hjælper dem med at øge produktiviteten og mindske risikoen i deres landbrugsproduktion. Bioteknologi er en af de måder, vi kan hjælpe. Og derfor skal vi ikke bare sige nej.”
”Hvis vi har et seriøst ønske om at formindske fattigdom og sult i u-landene, så er der en række ting, der skal gøres. Det drejer sig om jordreformer, primæruddannelse, opbyggelse af et primært sundhedsvæsen og af infrastruktur i landdistrikterne. Men det drejer sig også om produktivitetsstigning og risikoformindskelse for de små landbrug, for det er her, de fleste fattige mennesker er. Og det er her, bioteknologien kan spille en rolle”.
Per Pinstrup gav selv et eksempel på, at genmodificerede fødevarer kan gøre en forskel for små landmænd i u-landene, nemlig en insekt-resistent Bt-bomuld, som nu dyrkes nu af over 5 millioner småbønder i Kina, Indien og Sydafrika.
”Bt-bomulden betyder, at bønderne nu tjener flere penge og bruger færre pesticider end tidligere. I Kina bruger de f.eks. 80 pct. færre pesticider, end de gjorde, før de indførte Bt-bomuld. Bønderne har fordoblet eller tredoblet deres nettoindkomst, og der er færre, der bliver syge som følge af arbejdet med pesticiderne. Så det er en stor succes,” fortalte han.
I 2006 kom så bogen "Fattigdom og sult. Problemer som kan og bør løses". Inden da havde han modtaget DRs Rosenkjær-pris for formidling i 2002 og blev så her i november sidste år udnævnt til æres-alumni ved Københavns Universitet.
Flere end 400 videnskabelige og faglige værker er det blevet til i årenes løb, stort set alle om landbrugsudvikling, fødevaresikkerhed og Den 3. Verden. Emner, der har vundet ny dyster aktualitet med fødevarekrisens virkninger for verdens fattige.
En stor dansker med en global mission. "
