Strømsvigt: Ruskende grene kortsluttede køreledninger
Togdriften midt på Sjælland blev torsdag morgen ramt af store forsinkelser, da ruskende grene kortsluttede køreledningerne.
Ruskende grene kom torsdag morgen lidt for tæt på køreledningerne ved Gøderup Trinbræt syd for Roskilde og skabte dermed en kortslutning.
Kortslutningen betød, at togdriften blev ramt af store forsinkelser og flere tog holdt helt stille i længere tid. Dong oplyser dog til ing.dk, at fejlen var repareret inden de to timer, som Dong har som servicefrist for udbedringer af strømudfald.
Dong oplyser endvidere, at ingen beboere har været berørt af strømafbrydelsen.






