Økonomfysikere: Undgå fremtidige finanskriser med lavere gearing
Når økonomisk gearing bliver for høj - og man kan låne for mange penge uden selv at have - så fører det automatisk til økonomisk krise, påviser økonofysikere, og kræver, at økonomer får et større indblik i fysikkens love.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Hvis kommende finanskriser skal undgås, er der særligt et parameter, der skal skrues på, mener forskere indenfor økonofysik - en videnskab, der beskriver økonomien med inspiration fra fysiske teorier.
Begræns økonomisk gearing, ellers bliver markederne ustabile, lyder det fra Stefan Thurner fra det medicinske universitet i Wien, som forsker i komplekse systemers opførsel.
Han har på et møde i den tyske fysikforening fremlagt en undersøgelse af betydningen af gearing i økonomien – det forhold at man kan spekulere for lånte penge. Ved en gearing på 30:1, som har været ganske almindelig ved mange investeringer, før krisen indtrådte, låner man 30 kroner for hver krone, man selv investerer - i håbet om, at man kan tjene godt på den samlede investering og betale lånet tilbage.
I en computer-model, en såkaldt ’agent-base model’, har Stefan Thurner undersøgt, hvordan virtuelle agenter som store hedge funds, pensionskasser, banker og individuelle day-traders vekselvirker i henhold til visse regler. Modellen har Thurner udviklet sammen med kollegaer tilknyttet Santa Fe Institute i USA, der er et at de førende centre i verden indenfor økonofysik.
Modellen har en lang række parametre, man kan ændre. Men én har vist sig at være altafgørende: Omfanget af gearing. Når gearingen er lav, opfører systemet sig stort set som forklaret af den klassiske økonomis regler baseret på rational adfærd og uden de helt store nedbrud. Men når gearingen kommer over 5:1 bliver markederne derimod ustabile, og bobler i økonomien opstår.
Ny disciplin negligeret
Økonofysikken opstod som disciplin for cirka 20 år siden, men fik først sit navn i 1995. Traditionelle økonomer har i stor udstrækning længe negligeret økonofysikken, selv om begreber som eksperimentel økonomi også har fundet indpas på traditionelle økonominstitutter inden for de senere år. Krisen har dog gjort, at der nu lyttes med større opmærksom til økonofysikerne og deres noget anderledes synspunkter.
En, der længe har været fortaler for, at økonomer skal lade sig inspirere mere af fysikken, hvis de skal komme frem til brugbare teorier, er Jean-Philippe Bouchaud fra Capital Fund Management i Paris. I mere end femten år har han prædiket det budskab:
"Ifølge klassisk økonomi burde den nuværende krise aldrig kunne opstå. I deregulerede markeder vil effektive, rationelle agenter hurtigt korrigere enhver forkert prisdannelse på markedet. Priser vil til enhver tid være baseret på underlæggende realiteter, og det ville sikre en optimal allokering af ressourcer. Kriser kan kun opstå af udefrakommende forholde som orkaner, jordskælv og politisk ustabilitet. De kan aldrig skyldes markedet selv."
Sådan begynder Jean-Philippe Bouchaud en ny artikel om problemer med den gængse økonomiske teori. Og han konstaterer, at denne beskrivelse er i stærk modsætning til de fleste finansielle kriser - inklusive den nuværende.
Kollektive effekter er nøglen
Bouchaud fremhæver betydningen af kollektive effekter som nøglen til bedre at forudsige udviklingen inden for finansmarkeder og økonomien generelt. Økonomer bliver nødt til at have en bedre forståelse af begreber som faseovergange, hysterese, kritikalitet osv. Til gengæld skal de opgive deres tro på ligevægten i markedet. Han har to gode råd til økonomerne:
For det første kan det være fuldstændig irrelevant i praksis, om der findes en ligevægt i teorien, idet det vil tage for lang tid for økonomien til at nå denne tilstand, og dermed vil ligevægtspunktet være flyttet inden da. Et forhold som det forrige århundredes store økonom John Maynard Keynes også var klar over med sin berømte bemærkning ”in the long run we are all dead”.
For det andet kan komplekse systemer være yderst følsomme over for små perturbationer, så de kan veksle mellem lange stabile perioder og kortvarige uforudsigelige ændringer – selv uden ydre påvirkninger.
Når fysikere laver modeller sker der ud fra en række forhold, der også omfatter det svært definerbare begreb ”plausibilitet”.
Bouchaud slutter sin artikel med ordene: ”Fysikere ønsker at vide, hvad en ligning betyder, og de mener, at antagelser skal være plausible og stemme overens med observationer. Det er sandsynligvis det paradigmeskifte, som den økonomiske videnskab hurtigst muligt må gennemløbe."





