Hoho.

”Fysikere ønsker at vide, hvad en ligning betyder, og de mener, at antagelser skal være plausible og stemme overens med observationer. Det er sandsynligvis det paradigmeskifte, som den økonomiske videnskab hurtigst muligt må gennemløbe."

Det er vist det der med et pænt ord kaldes en provokation og med mindre pænt en ordentlig sviner...

Øko-hvafornoget

FYsikerne kan sikker bidrage med noget, men økonomer er vældigt gode til at lave ligninger og modeller, det er ikke der problemet ligger. Det er antagelserne, her specielt om menneskets natur og forholdet imellem mikro og makroøkonomi der er problemer. Inputtet økonomien mangler er først og fremmest fra psykologer og sociologer, der kan udfordre antagelsen af den rationelle aktør, der er upåvirket af psykologi og social setting.

BILLIGT ELLER HELT GRATIS ????

Måske er der noget galt med den gængse økonomiske teori.

"Begræns økonomisk gearing, ellers bliver markederne ustabile, lyder det fra Stefan Thurner fra det medicinske universitet i Wien, som forsker i komplekse systemers opførsel".

5 bananer for 5 kroner, 10 bananer for 8 kroner, 20 bananer for 15 kroner.

Et par spørgsmål til økonomfysikeren:

1) Hvis jeg har brug for 5 bananer, skal jeg så købe 5 bananer til 1 krone stykket, 10 bananer til 80 ører stykket eller 20 bananer til 75 ører stykket?

2) Hvor mange bananer skal jeg købe før de bliver gratis?

Grønspan og FordrukmigDur

gearing i økonomien – det forhold at man kan spekulere for lånte penge

Forholdet er, at når nogen køber en vare, stiger prisen en anelse på alle andre varer som er til salg. Dette er naturloven om udbud og efterspørgsel. Som betyder, at hvis man tillader udlån af penge, imod pantsætning af boliger, med formål at købe en bolig, da forøger man efterspørgsel, uden at udbud stiger i samme takt, og dermed stiger prisen på alle boliger. Disse stigninger bliver dernæst også belånt, og dermed vedbliver spiralen. Denne spiral medriver også en prisstigning på forbrugsvarer, og dermed stiger aktiekurserne på fabrikker der producerer, og aktier kan man også belåne, som forøger spiralens virkning. Alt dette fortsætter opad som en boble af gas, indtil den når et loft hvor al realitet bliver synlig, og da punkterer boblen. Gearinger, som sådan, er ingen forudsætning for bobler, almindelig belåning i form af 30-årige lån er tilstrækkeligt. Som jo viser, desværre, at vi er tåber, at vi tillader så lange lån.

Problemet med gearinger er, dog, at gearinger er værre endnu. En gearing betyder, at man låner en værdi, som man pantsætter, som frigiver en værdi, som man pantsætter, og så videre, og til sidst kyler man alle de akkumulerede frigivne værdier ind i en spekulation, som, hvis spekulatione giver overskud, vil give en uhyre høj fortjeneste, i forhold til den oprindelige basis-pantsætning. Gearinger er, altid, mandatsvig, i form af en påførsel af en alt for stor risiko på andre, blot kan det være uklart om hvem det er, der bliver ramt af svig, og naturligvis søger operatørerne at holde sig inden for loves grænser, grænser som de gør alt for at flytte, narre os alle til at godkende disse grænser. AIG, og andre store operatører, blot eksempler, solgte produkter der slet ikke havde noget indhold, der var nul sikkerhed i forhold til garantierne, disse selskaber garanterede, at hvis alt ville brase sammen i verden, da garanterede selskaberne imod tab, som, man tager sig til hovedet, at nogen overhovedet turde involvere sig i dette bedrageri, og jeg tænker i den forbindelse også på køberne af disse varer, herunder banker i Danmark. En ældgammel mand ved navn Grønspan, godkendte disse forretninger, han må have været senildement, eller voldsomt bestukket, eller begge dele. På akkurat tilsvarende måde var der nogle fordrukne narer ved roret i Island, digtere som FordrukmigDur, som tillod visse operatører at lave gearinger i form af selskabsopkøb, hvor operatørerne tømte hver selskab i form af belåninger, anvendte tømninger til at opkøbe andre selskaber, som de tømte ved at belåne, og så videre, indtil de lignede at eje særdeles meget vidt omkring, i England og i Danmark, for eksempel, og med en international økonomi der lignede at være særdeles sund og rask, fordi der hele tiden blev kylet penge i markederne i form af katastrofale opkøb, fordi der ikke var nogen forbindelse imellem fremtidige omkostninger og fremtidige indtægter, kun påstande om dette, og katastrofale ekstravante forbrug. Sandsynligvis befinder en stor del af de stjålne værdier sig nu på Bermuda, røveres paradis, i øvrigt verdens rigeste område, aldrig medtaget i statistikker, mens de efterladte tomter står tilbage, især på Island for tiden. Vreden er, at disse aktiviteter var lovlige, da de foregik, en evig påpegning for os, at moral og etik og jura aldrig er det samme, derfor skal vi altid være vågne, når nogen ønsker at flytte lovenes grænser.

Spørgsmål er altid: Hvad er den skjulte hensigt, hvor er den forretning som disse typer har fået øje på, og hvem er det, der vil komme til at betale? Som vi har set, utallige gange, er den tidsmæssige afstand, imellem plyndringerne og ulykkerne, altid stor, derfor vanskeligt at opdage i tide. Det er på høje tid, at videnskabsfolk kommer på banen, ethvert input fra deres side kan kun være en fordel for os alle.

Umoden videnskab

En ting der som ingeniør slog mig, da jeg havde økonomi fag på HD var, hvor ny og derfor umoden faget økonomi var i forhold til de ældre og mere velfunderede videnskaber som fysik og kemi.
Når vores nationaløkonomi endda trods finanskrisen i de sidste 10 - 15 år har klaret sig så meget bedre end under f.eks. Anker Jørgensen, så er det helt sikkert fordi modellerne er blevet meget bedre og computerkraften større. Man kan simpelthen bedre tune indgrebene og embedsmændene give bedre råd til politikerne.
Men der er lang vej og jeg er enig i at der er behov for at få styr på hvordan psykologien i markedet virker. Jeg er ikke i tvivl om, at psykologien har haft stor indflydelse på effekten af den nuværende krise.

Elementært min kære Økonomfysiker

Høj gearing betyder selvfølgelig bare at der er flere penge at SVINDLE med!

http://www.youtube.com/watch?v...dtHY

Re: BILLIGT ELLER HELT GRATIS ????

Et par spørgsmål til økonomfysikeren:

1) Hvis jeg har brug for 5 bananer, skal jeg så købe 5 bananer til 1 krone stykket, 10 bananer til 80 ører stykket eller 20 bananer til 75 ører stykket?

Du skal kun købe 5 bananer til 1 krone stykket. Da alt andet er spild.

2) Hvor mange bananer skal jeg købe før de bliver gratis?

Det kan du ikke. Da det kun er prisen på de sidste som falder.
af 20 bananer er prisen for nr 1-5 en krone. nr. 6 til 10 er koster 60øre stykket og nr. 11 til nr, 20 koster 70øre stykket.

Er økonomi en videnskab?

Tænk, jeg gik ellers og troede det var en slags astrologi...

Mvh
Tine

Re: Øko-hvafornoget

FYsikerne kan sikker bidrage med noget, men økonomer er vældigt gode til at lave ligninger og modeller, det er ikke der problemet ligger. Det er antagelserne, her specielt om menneskets natur og forholdet imellem mikro og makroøkonomi der er problemer.

Det er måske flueknep, men enhver fysiker kan fortælle dig at antagelserne er det centrale element i en model. Fysikere er skolet i at tage tvivl om deres antagelser meget alvorligt, og det blandt andet den skoling som økonomerne mangler.

Re: Re: Øko-hvafornoget

FYsikerne kan sikker bidrage med noget, men økonomer er vældigt gode til at lave ligninger og modeller, det er ikke der problemet ligger. Det er antagelserne, her specielt om menneskets natur og forholdet imellem mikro og makroøkonomi der er problemer.

Det er måske flueknep, men enhver fysiker kan fortælle dig at antagelserne er det centrale element i en model. Fysikere er skolet i at tage tvivl om deres antagelser meget alvorligt, og det blandt andet den skoling som økonomerne mangler.

Klart, men jeg tvivler meget på at det er fysikere der kan bidrage med de rigtige forudsætninger.

Re: Re: Re: Øko-hvafornoget

Hæ - i så fald ville modellerne vise en langt større efterspørgsel på butterfly'er - de er jo altid pæne...

Re: Re: Øko-hvafornoget

Fysikere er skolet i at tage tvivl om deres antagelser meget alvorligt, og det blandt andet den skoling som økonomerne mangler.

Lad os lige overveje om dette nu er rigtigt.

Det er vigtigt at holde begrebet »økonomer« adskilt fra begrebet »ledere«, når man diskuterer om noget bliver ledet klogt eller tåbeligt. I midten af 1990-erne blev undervisning i fx økonomi ændret, til at være mere beregningsbaseret, en holdningsændring. Før da, blev elever undervist i »verbal-økonomi«, dvs. teori på slump og intet værd. Dette skifte har dog ramt alle brancher, også fx sundhedsvæsen og ingeniører.

I en anden tråd, om regneark, har jeg beskrevet at jeg personligt mener at regneark bør forbydes i erhvervsvirksomheder, helt konkret i offentligt noterede aktieselskaber, af hensyn til beskyttelse af aktionærer. Regneark, som anvendes vidt og bredt, er årsagen til at der træffes så mange elendige beslutninger, og at der er så megen svindel. Fordi: Forskellen imellem regneark og ægte regnskabssystemer er enorm, især fordi ægte regnskabssystemer kun indeholder kompileret computerkode som er gennemkontrolleret og forseglet af revisorer, det vil sige: det er meget vanskeligt at lave fusk med disse systemer. Regneark er næsten altid noget hjemmeprogrammeret kontor-spaghetti helt uden kontrol af nogen art, derfor kan ledere og mellemledere bringe regneark til at give et hvilket som helst resultat som de måtte ønske sig. Og som de gør, og baserer hårde taler på sådanne regneark, tromler beslutninger igennem, med en skjult agenda hver gang.

Man kan til en vis grad pege med samme art af anklage imod videnskabelige forskere, fordi klima-modeller, blot et eksempel, heller ikke er spor kontrolleret i deres indhold, i de tusindevis af parametre og formler der bliver anvendt, sådant bliver allerhøjest gennemset af andre forskere, og så skændes de, uden at nogen griber ind. Vi burde, helt generelt, rydde op i junglerne, og det vil velsagtens ske efterhånden, det er dog først når fx FN-revisorer begynder at forlange at revidere og forsegle indholdet i forskeres værktøjer, at vi vil begynde at kunne stole på forskeres modeller, og da, når dette sker, vil der bliver væsentligt mindre flimmer i debatter end i dag. Diverse meget store industrier vil dog modarbejde at dette får lov til at ske, fordi de frygter for rationelle globale beslutninger, fordi deres aktionærer risikerer at tabe stort, afhængig af hvilke produkter som man tilfældigvis beskæftiger sig med. Vi kender alt til sådant, fx om tobak og alkohol og kul og blyholdig benzin.

Økonomi er noget særligt, fordi det handler om penge, mange ønsker at stjæle fra hinanden, og de dygtigste bliver ofte ledere der har stor indflydelse. Derfor har det indtil nu været umuligt at erklære krig imod fx Schweiz og Bermuda og standse skattebedragerierne dér. Det ville ellers være såre simpelt at nedlægge sådanne lande, men vi, hvem end »vi« er, ønsker det ikke, fordi der er mange sparepenge skjult i disse steder. Spanien forsøgte adskillige gange at slå belgiske og hollandske bystater ihjel for nogle hundreder af år siden, fordi disse små områder er en pest der har specialiseret sig i at være hælere der aftager tyvekoster fra alle europæiske lande, især ædelstene, sælger dette på ny med påstand om at det kommer fra Afrika (som det delvist gør, deraf elegancen, at det er let at skjule), men heller ikke disse lande ønsker vi at erklære krig imod, af en eller anden grund, som kun kan være, at velhavere, der ofte køber smykker, og som altid har stor indflydelse, ikke ønsker at standse hælerierne og tyverierne, fordi de tror på at de selv har et mere indbrudssikkert hjem, og ønsker at købe billige smykker. Eller hvad det er, der forgår i hjerner på folk.

I hvert fald: Helt generelt er økonomer næppe så ukloge som de ligner at opføre sig, de gør deres handlinger med vilje for personlig vindings skyld. Forskere i fx fysik og kemi har næppe samme lyst til at begå fejl med vilje, deraf især forskellen.

J. K. Galbraith's udlægning

http://www.pbs.org/moyers/jour...html

J. K. Galbraith's udlægning (2)

Bemærk i ovenfor-linkede video, hvordan Galbraith taler om tabet af tillid og hvordan "brønden er blevet forgiftet".

Tillid er ikke noget man kan sætte på en formel, ligesom man heller ikke kan sætte angst, religion og ansvar på en formel. Flere af videnskabens pionerer forsøgte at gøre dette i 1500-tallet og 1600-tallet, hvilket blev til pseudovidenskaberne astrologi og alkymi. Under oplysningen i 1700-tallet indså de fleste videnskabsfolk, at astrologi og alkymi ikke fungerede.
Når økonomer eller "økonofysikere" tror, at de kan sætte alting på formler, er de for mig at se ligeså virkelighedsfjerne som astrologerne.

SUND FORNUFT

Brug kun 98 ører af hver tjent krone, og vent med at bruge dem til de er tjent.

Forøvrigt:

Eksporten stiger. Der er aldrig eksporteret så mange fladskærme, gps´er, autoradioer og andre småting som kan være bag en varevogn.

Forbruget stiger: Når forsikringspengene er udbetalt, købes der igen; fladskærme, gps´er, autoradioer og andre småting som ----- .

Eksporten stiger yderligere når, osv, osv, osv ----.

Er det en økonomfysiker, eu politiker, tolder, grænsebetjent eller ???? som har løsningen på dette "forbrug".

Strømnings lærer

Han betragter systemet som pengestrøme og gearing som frekvens.
Hvis man bliver i samme tankegang, kommer man hurtigt over i Laplace matematik, med dens trasformationer. Hvis man tænker en forbruger/lønmodtager som en konstant, banker som en variabel kondensator og virksomheder som en transistor. Så har man pluseligt et matamatisk ligengssæt, som kan analyseres.

Økonomi er meget simpel matematik, Hvis man sammenligner Kaynes med Newton, Så kan man selv forestille sig, hvorlangt de er kommet, i deres matematik beskrivelse.

gearing

Er der nogen der har tænkt nærmere over hvordan verden ville have set ud hvis man altid havde holdt sig til "lav gearing"? Hele argumentationen omkring gaeringen lugter lidt af at man vil reducere risikotagning.

Men ville vores samfund se ud som idag hvis ikke der havde været sådan riskiotagning fra tid til anden? Er disse boom/busts ikke med til at udvikle samfundet?

Lidt forenklet kunne man måske forstille sig, at "boom"-tider giver anledning til fx. teknologiudvikling der ikke ville have fundet sted uden betydelig risikovillighed/udsigt til stor gevinst på lang sigt ved stor risiko "på kort sigt".

Når boblen så fra tid til anden brister, mister man ikke denne nye viden/teknologi osv. som "boomtiderne" har bragt frem.

Men uden den dynamik en lidt højere gearing giver ville man måske ikke have vundet så meget ?

Lidt á la "who dares wins" ;-)

Blot en tanke

- Jesper

Re: Re: Re: Øko-hvafornoget

Fordi: Forskellen imellem regneark og ægte regnskabssystemer er enorm, især fordi ægte regnskabssystemer kun indeholder kompileret computerkode som er gennemkontrolleret og forseglet af revisorer, det vil sige: det er meget vanskeligt at lave fusk med disse systemer.

Hvad sker der hvis revisorerne er korrupte, inkompetente eller begge dele på een gang?

Det kunne for eksempel være De Samme revisorer fra Stort-Kendt-Firma (tm), som fik opgaven fordi de tidligere havde udemærket sig for den pletfri revision af IT-factory's regnskaber?!

Jeg tror odds'ene for at detektere svindel på algoritmesiden ville være langt bedre hvis koden var åben for enhver og skrevet så folk kunne forstå den.

Det er i praksis temmeligt nemt at fuske med selv de fineste, mest sikre, systemer: Computere er en "Garbage in, Garbage Out" - maskine. Så er vi i øvrigt slet ikke engang begyndt på de mange forskellige, lovlige, måder at værdisætte lager, goodwill og alt det andet pjat så det passer med det performance-mål man gerne vil nå.

At så der ikke sker mere svindel end der gør skyldes simpelthen at folk i virkeligheden *er* langt mere ærlige og pligtopfyldende end politikerne vil have os til at tro.

Re: gearing

Lidt forenklet kunne man måske forstille sig, at "boom"-tider giver anledning til fx. teknologiudvikling der ikke ville have fundet sted uden betydelig risikovillighed/udsigt til stor gevinst på lang sigt ved stor risiko "på kort sigt".

Når boblen så fra tid til anden brister, mister man ikke denne nye viden/teknologi osv. som "boomtiderne" har bragt frem.

Dette er fuldstændig sandt, en fundamental funktion under store bystater, fx New York City, og Storlondon.

Mindre byer, der især kun har indtægter fra fx et universitets arbejdspladser, vokser ikke. Sådanne byer har en lav og fast indtægt, som betyder at byens butikker og erhverv aldrig er i vanskeligheder og aldrig tjener stort, som betyder at gamle ideer aldrig bliver udslettet, man lever som for århundreder af år siden, kun med ændringer i form af moderne forbrugsvarer indkøbt fra helt andre byer.

Det er kriser, som skaber vækst. Kun kriser evner at afsløre inkompetente ledere og ansatte, fordi kun kriser fremtvinger en udslettelse af disse menneskers funktioner. Til daglig er disse menneskers inkompetence skjult i andres resultater, og inkompetente mennesker er ofte umulige at komme af med til daglig, fordi de ofte kan være en tunge på en vægtskål i diverse politiske konstellationer, som præger enhver arbejdsplads. Når kridser kradser, behøver alle ledere dog at vælge imellem pest og kolera, og så bliver der renset ud. Dermed sker der to meget positive effekter: 1) De overflødige lønningsudgifter forsvinder. 2) De overflødige mennesker tvinges til at finde sig et andet arbejde, og i den forbindelse er der altid en vis chance for, at de vil vise sig mere kompetente, fordi kompetence afhænger til dels af held, om man passer ind i det team som man tilfældigt bliver anbragt i.

Det er en forholdsvis godt skjult hemmelighed, i store koncerner, at man kun kan få succes som leder, hvis man med vilje fremtvinger en slem krise nu og da, det vil sige med vilje laver helt forkerte budgetter og narrer alle ansatte og fagforeninger til at tro på, et år senere, at den er gal, for da, netop da, og kun da, kan man skræmme mellemledere tilstrækkeligt til at tvinge dem til at udpege de medarbejdere der er overflødige, som mellemledere aldrig holder af at skulle gøre, af alverdens årsager. Enhver division, afdeling, eller kontor, vil have perioder hvor der sker forskning og udvikling, i form af projekter, og når disse projekter er færdige, vil disse organisationer typisk have en lang periode hvor der kun foregår driftsmæssige dagligdagsopgaver, og da er bemandingen alt for stor, som enhver organisation vil sørge for at skjule, fordi det er rart, og som kun kan bekæmpes med stor opmærksomhed hos højere ledere.

Deraf i øvrigt logikken i offentlig ledelse af et land, at man nu og da behøver at introducere kriser med vilje, for at tvinge offentlige arbejdspladser til at vælge imellem sine ansatte. Fagforeninger hader dette, og med rette, fordi det aldrig er morsomt for mennesker og deres familier at miste et job. Langt hellere burde en offentlig leder af fx en kommune sørge for, helt af sig selv, at flytte ansatte til andre opgaver, sørge for at enhver ansat befinder sig i en jobsituation hvor alle bidrager positivt, men desværre fungerer det aldrig sådan i praksis, på grund af ugidelighed på alle niveauer, derfor behovet med stokken nu og da.

I New York City er der en enorm dynamik, hverdage hvor der evigt og altid er kriser i visse brancher, og succes i andre, som betyder at arbejdskraften bliver kylet omkring, som giver maksimale chancer for at mennesker opnår bedre succes i nye jobs, som betyder vækst, og samtidig betyder den tredimensionelle bys tætte koncentration at nye jobs ikke nødvendigvis betyder større afstande fra bolig end før, altså ingen stor katastrofe at skifte job, mens i Danmark, hvor alt kun er todimensionelt, er en ineffektiv måde at indrette sig på, og som er årsagen til at vi er ludfattige i forhold til de succesrige områder af New York City. New York City er dog speciel på andre måder også, især den klippefaste undergrund, og floden, og Atlanten, som giver lavest mulige omkostninger når høje bygninger skal bygges.

Re: Re: Re: Re: Øko-hvafornoget

Det er i praksis temmeligt nemt at fuske med selv de fineste, mest sikre, systemer: Computere er en "Garbage in, Garbage Out" - maskine. Så er vi i øvrigt slet ikke engang begyndt på de mange forskellige, lovlige, måder at værdisætte lager, goodwill og alt det andet pjat så det passer med det performance-mål man gerne vil nå.

Muligt at fuske, ja, men ikke nemt, når der er tale om et ægte regnskabssystem af den type der også håndtere alle budgetter. Det er især budgetterne, som man kan svindle med, tiltage sig magt med, for det er budgetterne der dikterer vejen fremad, om hvilke ledere der opnår magt på bekostning af andre. Ledere, der vinder, ved hjælp af svindleriske budgetter der ikke kan holde, er i en gunstig situation, fordi de ofte når at blive forfremmet tilstrækkeligt til at overleve kritikken bagefter, ofte bliver de da beskyttet af cheferne et niveau højere oppe, som ikke gerne ønsker at blive afsløret i at have støttet et tåbeligt budget. Og da, ganske rigtigt, kan man redde meget ved at manipulere med passiver i regnskabets balance. Banker og forsikringsselskaber kan fx selv bestemme hvornår de ønsker at betale skat, det vil sige i hvilke kalenderår, fordi de kan manøvrere stort i form af hensættelser med påstande om at ville spare op til forventede fremtidige tab, fx, som ikke nødvendigvis er sandhed. Til gengæld er det unægteligt en skønssag som kræver branchekendskab, vanskeligt at modbevise, om der udøves for stor eller for lille forsigtighed i de enkelte kalenderår, og sidenhen vil skatten uundgåeligt blive betalt, medmindre at der foregår fuldblodssvindel.

I dag kalder man ofte et budget for en forretningsplan, en såkaldt business plan, og den laves ofte ved hjælpe af et gigantisk regneark med millioner af data og i titusindevis af formler, og i tusindevis af parametre, samt myriader af input data, og som resultat sørger regnearket for at udskrive en tilsyneladende topprofessionel strategisk plan med markedsbeskrivelse og alverdens, samt, især, et påstået fremtidigt økonomisk resultat, hvis man vælger at følge planens anbefaling om investeringer. Jeg har deltaget i sådant i det meste af min karriere, og det er hver gang én stor svindelaffære, man udregner hvilket resultat man ønsker at vise, og tilretter alle formler og parametre, indtil resultatet bliver dannet, og samtidig gør man alt for at skjule den store usikkerhed, eller vanvid, der da ligger skjult i regnearket. Som forsvar for denne praktis siger man altid, at pyt med tallene, at man blot ønsker at overbevise, fordi man selv er overbevist om at hvad man vil, er det rigtige. Realiteten er dog, hver gang, at man personligt ønsker at tilrive sig mere magt, på bekostninger af andre, og deri ligger vanviddet, at sådant tillades i offentligt noterede aktieselskaber, fordi tabene skal betales af aktionærer, som har ret til at være beskyttet imod inkompetence og svindel. Ud med regneark, min mening, og ind med ægte regnskabssystemer med integreret budgetfunktion, så svindlere hellere ikke kan narre ved at ændre på regnskabspraksis når det passer i deres kram.