Forskere jagter i hundredvis af sorte huller i Mælkevejen
Hundredevis af sorte huller, der befinder sig i yderkanten af Mælkevejen kan give os svar om vores galakses historie.
Et enligt sort hul tæt ved en stjernehob i udkanten af Mælkevejen. (Grafik: David A. Aguilar CfA)
Læs mere om
Astronomer jagter nu i hundredvis af sorte huller, som skulle befinde sig i yderkanten af Mælkevejen. De gør det ikke for at forsvare Jorden - den skulle være i sikker afstand tusinder af lysår fra hullerne - men i stedet for at finde svar.
»Disse sorte huller er rester fra Mælkevejens historie. Man kan sige, at vi er en slags arkæologer, der studerer efterladenskaberne for at forstå vores galakses historie, og for at finde ud af, hvordan de sorte huller blev dannet i det tidlige univers,« siger astronomen Avi Loeb fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics.
Nye beregninger fra Avi Loeb og Ryan O'Leary viser, at hundredvis af kæmpestore sorte huller måske vandrer rundt i Mælkevejen, efter at være blevet tilovers, når galaksedannelser har fundet sted i det tidlige univers.
Ifølge teorien befandt de sorte huller sig oprindeligt i centrum af små lette galakser. Men i løbet af milliarder af år er disse dværggalakser smadret sammen og blevet til en stor galakse; Mælkevejen.
Hver gang to protogalakser med sorte huller i midten støder sammen, vil deres sorte huller smelte sammen. Under sammensmeltningen bliver det nye sorte hul slynget ud med en hastighed, der er høj nok til at undslippe dværggalaksen - men ikke hurtig nok til at forlade det galaktiske nabolag helt.
Der burde derfor være hundredvis af sorte huller i Mælkevejens udkant, mener de to astronomer. Og hvert enkelt sort hul har en masse på hvad der svarer til et sted mellem tusinde og hundredetusinde gange Solens masse.
De sorte huller er dog svære at finde, da et sort hul kun kan ses, når det opsluger materiale. Et tegn, som kunne markere et enkeltstående sort hul, er en nærliggende sky af stjerner, som blev rykket ud af dværggalaksen, da det sorte hul undslap. Kun stjernerne tættest på det sort hul vil være blevet trukket med.
På grund af stjernehobens lille størrelse på himlen, vil den ligne en enkelt stjerne. Analyser af dens spektrum vil dog afsløre at det drejer sig om flere stjerner. Stjernerne vil bevæge sig hurtigt i mønstre, som er påvirket af det sorte huls tiltrækning.
»Den omkringliggende stjernehob er som en slags fyrtårn, der advarer om et farligt skær. Uden lyset fra stjernen til at lede os på vej ville de sorte huller næsten være umulige at finde,« siger Ryan O'Leary.
Antallet af disse enlige sorte huller afhænger af, hvor mange af protogalakserne der stødte sammen, og hvor mange af dem der indeholdt sorte huller i deres midte. Ved at finde disse sorte huller kan astronomerne få et nyt indblik i vores galakses historie.
