Verdens første hybridkraftværk skal sikre stabil vedvarende energi
Tysk hybridkraftværk videreudvikler dansk idé med at omdanne overskydende vindenergi til brint. Eksperter tvivler på konceptet, fordi der er for stort spild.
Hybridkraftværket er baseret på den overskydende strøm fra tre vindmøller, der har en samlet ydelse på 6 MW. (1)Tre vindmøller er direkte forbundet til et elektrolyseanlæg. (2) Her bruges den overskydende strøm til produktion af brint. (3) I blandeventilen blandes brinten med biogas fra lokal majsproduktion, så blandingen består af min. 30 procent biogas og max. 70 procent brint. (4) To kraftvarmeværkmoduler producerer gennemsnitligt 2.776 MWh elektricitet og 2.250 MWh varme om året. (Grafik: Martin Kirchgässner - Kilde: Enertrag)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Tysklands kansler Angela Merkel lagde i sidste uge grundstenen til verdens første hybridkraftværk, baseret på vindkraft, brint og biogas.
Det 156 millioner kroner dyre anlæg er et nyt forsøg på at løse det uløste problem, vindkraft står over for: Er der vindstille, producerer møllerne ingen strøm. Blæser det, men er der kun ringe efterspørgsel på strøm, må man koble møllerne fra nettet.
En løsning kunne være at lagre strømmen. I et dansk demonstrationsanlæg har man tidligere lagret strøm, omdannet til brint. Den idé forsøger den tyske vindkraftkoncern Enertrag nu at videreudvikle og realisere i industriel størrelse.
Det tyske hybridkraftværk er baseret på tre vindmøller med en samlet ydelse på seks MW.
Producerer møllerne mere strøm end efterspurgt, omdanner anlægget den overskydende energi til brint ved hjælp af elektrolyse. Brinten presses derefter ned i lagertanke - og omdannes til strøm igen, når behovet opstår.
Stiger efterspørgslen i vindstille perioder, blandes brint med naturgas fra lokale bønders majsproduktion. Den variable blanding tilføres et internt kraftvarmeværk med to blokke med en samlet ydelse på maksimalt 700 kW el og 680 kW varme, der rækker til opvarmning af cirka 80 parcelhuse.
I perioder med megen vind vil Enertrag desuden sælge overskydende mængder brint til det stigende antal tyske tankstationer, der tilbyder gassen som brændstof. Til det formål har man indgået en aftale med olieselskabet Total.
»At lagre den elektriske energi som brint giver størst mulig fleksibilitet,« har Enertrags direktør Werner Diwald sagt til radiostationen Deutschlandradio.
»Jeg kan bruge brinten på mobilitet, på varme eller på strøm. I den forbindelse bliver vores leverancer lige så tilforladelige som et almindeligt kraftværks. Dertil kommer, at brint forbrændes CO2-frit.«
Fungerer det ny kraftværk efter hensigten, vil Enertrag overføre konceptet til sine 400 tyske vindkraftparker. Koncernen tror, at Tyskland dermed vil komme sine klimamål - 20 procent vedvarende energi i 2020 - et stort skridt nærmere.
Eksperter sår tvivl om hybridkraftværkernes gennemslagskraft. For der går megen energi tabt, når strøm omdannes til brint og tilbage igen.
»På længere sigt vil man sikkert kunne opnå en effektivitetsgrad på 40 til 43 procent, men aktuelt når man højst op på halvdelen,« siger Martin Pehnt fra Institut for Energi- og Miljøforskning i Heidelberg.
»Men det er da stadig bedre end en effektivitetsgrad på nul, hvis møllerne kobles fra nettet,« lyder forsvaret fra Enertrags.
»Man skal også huske på, hvad der er det vigtigste for aftagerne. Og det er en den stabile, forudsigelige leverance - ikke nødvendigvis effektiviteten,« siger Werner Diwald.
Et andet problem består i lagringen. En storstilet produktion af brint vil skabe behov for større lagerkapaciteter - ideelt set under jorden.
»De kapaciteter vil der blive rift om,« siger Martin Pehnt.
For også konkurrerende koncepter som CCS og geotermi satser på underjordiske lagre.
Andre ser angiveligt mere velvilligt på hybrid-teknologien:
»Den positive respons fra såvel små virksomheder som storindustrien er enorm,« siger Werner Diwald og tilføjer, at ikke mindst olieselskabet Totals engagement gør, at Enertrag føler sig bekræftet i deres bestræbelser.
Også fra politisk side ser man positivt på foretagendet. Kansler Angela Merkel betegnede værket som et "kvalitativt spring" inden for vedvarende energi.
