/produktion

Nye pengesedler spækket med sikkerhedsteknologi

Til august kommer den første pengeseddel i en ny dansk serie på gaden. Ingeniøren har set lidt nærmere på nogle af de nye teknikker, der skal forhindre falskneri.

Klik for at se billedet i stort

Når de nye danske sedler kommer i omløb, vil offentligheden få nys om seks af de i alt 14 indbyggede sikkerhedsforanstaltninger, der skal afholde kriminelle fra at kopiere sedlen. Vi præsenterer de seks her: (1)Flourescerende farve: I venstre side af sedlen kan man se en samling små, gule ringe. Når de holdes op uder en ultraviolet lampe, lyser de op. Det samme gør nogle nlå tråde, der er spredt på resten af sedlen. (2)Vandmærke (3)Kobbertryk (4)Hologram

Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Af Julie Ring-Hansen Holt, fredag 08. maj 2009 kl. 12:00

Når Danmarks nye 50-kroneseddel kommer i omløb 11. august, er den beskyttet mod forfalskninger af 14 forskellige sikkerhedsteknologier. Flere af disse er nyudviklede.

»Vi har taget et stort spring med hensyn til nye sikkerhedsteknikker denne gang,« siger direktør for Nationalbankens seddeltrykkeri, Jørgen Strandgaard.

De to vigtigste er en ny form for vinduestråd, som løber fra top til bund på sedlen, samt et større og mere avanceret hologram. Generelt skal luppen frem for at se de små ændringer.

»Her foregår alt i mikroskop og i my,« smiler han.

Otte af sikkerhedsteknologierne vil Nationalbanken ikke fortælle om. Bankerne har dog mulighed for at tjekke sedlerne for en del af disse hemmelige sikkerhedselementer med særligt udstyr. Men kun Nationalbankens seddeltrykkeri kender alle elementer.

Denne strategi er nødvendig for at være foran falskmøntnerne.

»Teknologien ændrer sig hele tiden, og vi bliver nødt til at være på forkant for at undgå falskneri,« siger Jørgen Strandgaard.

Seks sikkerhedselementer skal danskerne lære at kende - og Jørgen Strandgaard håber, at danskerne vil bruge dem aktivt:

»Jeg er spændt på, hvordan sedlerne bliver modtaget af befolkningen, og om de nye sikkerhedselementer bliver brugt af offentligheden.«

Stort spring

Beslutning om, at Danmark skal have en ny seddelserie skete i 2006. Sedlerne skulle have de samme signalfarver og samme størrelse som den eksisterende serie. Motiverne skulle være de danske broer og oldtidsfund. Kunstneren Karin Birgitte Lund vandt opgaven med at designe det præcise udtryk på seddelserien.

Nationalbanken har i de mellemliggende tre år gennemført en række laboratorietest af de nye sikkerhedsforanstaltninger. Nationalbanken huser et internationalt center, hvor 13 lande samarbejder om at samle og forske i de nyeste teknikker mod falskmøntneri.

Hos virksomheden Nilpeter i Slagelse udvikler man maskiner til hologrammer, der især bliver brugt som kopibeskyttelse på varer. Virksomheden kender ikke til Nationalbankens konkrete løsning, men udviklingschef Torben Rasmussen vurderer, at de nye sikkerhedsteknologier vitterligt lyder nye og ganske avancerede.

»Teknologien udvikler sig hele tiden, og kombinationen af de forskellige features giver en høj sikkerhed, fordi de flere lag gør det svært at efterligne produktionen,« siger han.

En del af forarbejdet til seddelproduktionen har handlet om at afgøre, om maskinerne i Nationalbanken kan kontrollere frisktrykte sedler for produktionsfejl i størrelse, farve, vægt, hologram m.v. Og det ser de ud til at kunne.



08. maj 2009 kl 13:34

Jan Tams Larsen

En lidt kedelig ændring

Lidt ærgerligt at man har undladt ingeniør-tegninger på sedlen. Synes at det oprindeligt var med til at gøre dem specielle.
http://www.nationalbanken.dk/C....jpg


08. maj 2009 kl 20:54

Ole Dahl

jo fint med ny seddel

men er vel ikke 50 krones sedler falskmønterne gider forfalske.

så giver man dem ikke bare en changce for nemt erhverve sig en seddel de kan analysere og eksperimentere med, ?


09. maj 2009 kl 00:33

Jens Madsen

Gør dankort til forældet sikkerhed

De fleste bruger i dag dankort - og her er sikkerheden meget lavt. De fleste tyverier, sker ved at kopiere dankort. Selvom de har fået en chip, er sikkerheden stadigt i bund. Det er utroligt at se, at en 50 kroners seddel, indeholder mere sikkerhedsteknologi end et dankort.

I DR blev for nogle få dage siden vist, hvordan man kunne fremstille et dankort, udfra oplysninger downloaded på Internet. Over 2.600 dankort oplysninger var "sat til salg", med nok oplysninger, til at kunne kreere et dankort. Og i de fleste tilfælde, vidste ejeren ikke noget, og kortet var ikke spæret.

Jeg tror problemet er, at sikkerheden for dankort er under banken - og ikke under nationalbanken. Hvor nationalbanken, ser det som sin opgave at udvikle stor sikkerhed, så føler banken ikke et større ansvar.

Skulle dankortet være af tilsvarende sikkerhed som nationalbankens hjemmesedler - så havde deres chip skulle bruges, også ved handel på Internet, og det skulle kunne ske på en sikker måde.

Bankernes sikkerhed er utrolig lav - blandt andet slår banken ikke muligheden fra, for at bruge f.eks. key-loggers, i deres software til homebanking. Det betyder reelt, at det er meget nemt at aflytte brugen. Samme, ved betaling via internet - her sendes dataene så vidt jeg ved næsten ukrypteret (nemt at dekryptere). Det havde været nemt, at såvel indenfor køb på Internet, som for homebanking, at tilbyde større sikkerhed. Den nuværende, er omtrent nul. Bankernes sikkerhedsfolk, får høje lønninger, men er ikke dygtige nok.

Jeg synes, at vi skulle lade alt elektronisk overførsel af penge, herunder dankort, blive flyttet til nationalbanken, og de skulle så udvikle større sikkerhed, end vi drømmer om. Det er intet teknisk problem, at opnå betalinger på nettet bliver sikre, og samme med homebanking.

Uden at kunne begrunde det, må jeg indrømme at sikkerheden hos banken er så utrolig lav, at jeg tror de har sat kriminelle til at udvikle deres sikkerhed.


10. maj 2009 kl 00:12

Gregor Giebel

Sammenligning med Euro?

Euro'en er jo nu også nogle år gammel, men en af de nyeste serier pengesedler jeg kender - er den nye danske serie bedre, eller kommer Nationalbanken kun nu på samme niveau?


10. maj 2009 kl 10:15

avatar

Jon Bendtsen

dækker staten hvis jeg accepterer en "falsk" seddel

Mon staten dækker hvis jeg accepterer en "falsk" seddel hvor de 6 offentlig gjorte sikkerhedsforanstaltninger er perfekte, men de 8 hemmelige er ikke?


10. maj 2009 kl 10:48

Mike Alexandersen

Det var dog en kedelig ændring!

Øv! Den ser godt nok kedelig ud.
Jeg synes ellers at vores nuværende sedler er virkelig flotte, trist at de bliver udskiftet allerede.


10. maj 2009 kl 13:14

Frithiof Andreas Jensen

Re: Gør dankort til forældet sikkerhed

Jeg synes, at vi skulle lade alt elektronisk overførsel af penge, herunder dankort, blive flyttet til nationalbanken, og de skulle så udvikle større sikkerhed, end vi drømmer om.

Hvorfor? Det rager jo ikke "os" at Banken, som er en privat virksomhed som "vi" ikke ejer, taber penge på svindel!


10. maj 2009 kl 13:27

Claus Sinding

Re: Re: Gør dankort til forældet sikkerhed


Hvorfor? Det rager jo ikke "os" at Banken, som er en privat virksomhed som "vi" ikke ejer, taber penge på svindel!

Men det rager os en hel del hvis vores bankkonto bliver tømt for penge pga kriminelle kan kopiere vores dankort oplysninger


10. maj 2009 kl 15:03

Axel Schmidt

Re: Re: Re: Gør dankort til forældet sikkerhed


Hvorfor? Det rager jo ikke "os" at Banken, som er en privat virksomhed som "vi" ikke ejer, taber penge på svindel!

Frithjof, forestiller du dig at det er bankens ejere og ikke bankkunderne, der betaler for tabene? hvor naivt!
Men det er ikke den enkelte bankkunde, som Claus skriver, der kommer til at betale, det er os alle sammen.


10. maj 2009 kl 15:34

Jens Åge Holm

Re: Re: Re: Re: Gør dankort til forældet sikkerhed


Hvorfor? Det rager jo ikke "os" at Banken, som er en privat virksomhed som "vi" ikke ejer, taber penge på svindel!

Frithjof, forestiller du dig at det er bankens ejere og ikke bankkunderne, der betaler for tabene? hvor naivt!
Men det er ikke den enkelte bankkunde, som Claus skriver, der kommer til at betale, det er os alle sammen.

Mon ikke der ganske ofte bliver lavet en beregning på tabet pga. svindel, kontra hvad det koster at forbedre sikkerheden, og der vælges den afvejning mellem svindel og sikkerhed, som er billigst?
Nationalbanken er jo ikke en privat virksomhed, så de kan nemmere vælge at hæve sikkerheden, selvom det evt. ikke kan forsvares ift. det tab, der ellers ville have været.
Ergo kan det nemt være, at det er billigst for os bankkunder, at sikkerheden ikke er højere end den er, selvom det giver mange ulemper for dem, der bliver ramt.


10. maj 2009 kl 17:01

avatar

Ruben Hansen

Re: Det var dog en kedelig ændring!

Ja, begynder at ligne Euroen mere og mere. Bare en tanke?


10. maj 2009 kl 17:17

Karsten Lund Henneberg

Re: Re: Det var dog en kedelig ændring!

Ja, begynder at ligne Euroen mere og mere. Bare en tanke?

Bro ideen er kopieret direkte ;-)


14. jun 2009 kl 12:12

avatar

Thomas Nielsen

Sedler og dankort

Der er en temmelig væsentlig forskel på pengesedler og elektroniske betalingsmidler, fordi f.eks. dankort kun flytter penge, mens pengesedler i sig selv er værdibehæftet. En forfalsket seddel devaluerer således pengesystemet, mens dankortsvindel *kun* berører den enkelte borger. Det selvfølgelig træls for den det går ud over, og sikkerheden på betalingskort skal da også være i top, men falske pengesedler er og bliver en trussel mod selve økonomien og skal beskyttes behørigt.

Den ser forøvrigt meget flot og moderne ud i sin art nouveau, men charme har den sgu ikke meget af.


04. aug 2009 kl 01:06

mikkel petersen

Forskelige motiver

Jeg ha sødt lidt om de nye pengesedler, og efter hvad jeg kan se ha ver der flere forskelige motiver per sedel. kan det værre regtit?


04. aug 2009 kl 02:03

Jens Madsen

Falskmøntere

En øget sikkerhed får falskmønterne til at slå sig på mønter,nu hvor de nye 500 kroner snart kommer på gaden. Er ikke lidt underligt, at øge sikkerheden for 50 krone sedlen, og samtidigt sætte en 500 krone mønt på gaden?

Sikkerheden for 500 kronen, burde måske være øget lidt, f.eks. med indpræget holografi af kongeskibet, eller bare en holografisk kant hvor der står "danmark 500 kroner", eller hvor der står danmark, og 500 kroner der skifter afhængigt af lyset.


04. aug 2009 kl 02:04

mikkel petersen

Forskelige motiver

Jeg ha sødt lidt om de nye pengesedler, og efter hvad jeg kan se, er der flere forskelige motiver per sedel. kan det værre regtit? (beglæger ovensående besked)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.