Det er en sjælden og særlig oplevelse at stå i et seddeltrykkeri.

De fleste har vel på et tidspunkt drømt om at have sin egen seddelpresse, men i Nationalbanken står den eneste lovlige i Danmark, og så ligner den bare en helt almindelig rotationspresse, der lige så godt kunne spytte ugeblade ud.

Her i 'maven' af arkitekt Arne Jacobsens store, utilnærmelige bygning i København bliver der trykt 90 millioner pengesedler om året, og til august er det en ny 50-kroneseddel, maskineriet spytter ud.

Men allerede nu er det store ruller af sedler med Sallingsundbroen i en lilla nuance, der sidder i den rotationspresse, som har trykt Danmarks pengesedler siden 1994. Det er med andre ord den nye 50'er, der er ved at blive trykt.

Hele processen varer to minutter, og papiret tilbagelægger 250 meter, før de nytrykte sedler er færdige i den anden ende.

Nationalbanken har sin egen farvemølle - for en sikkerheds skyld. Farverne bliver blandet til lejligheden og kan derfor ikke lige kopieres ud fra en traditionel pantone-skala. Det tager originalafdelingen, som nationalbankens udviklingsafdeling hedder, og laboratoriet et par måneder at udvikle farverne og sammensætte den rette opskrift.

Mens farven bliver rørt sammen i de rette mængder, arbejder galvano-afdelingen med at fremstille de kostbare trykcylindere, der skal påføre selve motivet på sedlerne. Motivet bliver fældet galvanisk i nikkel, og cylinderne bliver forkromet for at holde til en hel produktion. I løbet af en serie sedlers løbetid bliver der produceret fire til fem cylindere til hver værdi, og det tager en måned at fremstille en enkelt cylinder, så Nationalbanken passer godt på dem.

Når farver og trykcylindere er klar, skal maskineriet i gang. Jørgen Strandgaard, som er direktør for Nationalbankens seddeltrykkeri, bestiller hvert år 150 ton papir i alt til trykkeriet, og de første meter er af en billigere, lyserød kvalitet, så pressen kommer i gang uden at ødelægge det kostbare bomuldspapir.

En omgang på trykcylinderen resulterer i 26 sedler, og der er 165.000 sedler på hver rulle papir. Papiret bliver leveret til trykkeriet med vandmærke og vinduestråd, hvor sidstnævnte er blandt de nye sikkerhedselementer.

Kunstnere designer motivet til sedlerne, så hver en seddel er et lille kunstværk. Men det komplicerer også produktionen.

»Det er jo egentlig et litografi, som vi skal trykke millioner af gange. Derfor er det svært at få mange detaljer med i designet,« siger Jørgen Strandgaard, der også har en udfordring i, at bagsiden af papiret er ru, og det er svært at ramme samme udtryk som på den blanke forside.

»Så denne gang har vi brugt lang tid på repro og kalibrering af maskiner for at opnå et endnu mere detaljeret udtryk.«

Det første, der bliver trykt på papiret, er - i den ny 50'ers tilfælde - kobbertrykket af Sallingsundbroen og værdiangivelsen i en lilla farve. Det sker med et tryk på syv ton. Resten bliver trykt med offset-tryk i flere farver. Det er hemmeligt, hvor mange farver, der indgår i en seddel, men maskinen kan trykke fire farver på for- og bagside samt fire stafagefarver.

»Så vi har en del muligheder for at kombinere dem,« siger Jørgen Strandgaard.

Banen med kobbertrykket bliver kørt op på '1. sal' af maskinen og elektrobestrålet for at kunne tørre hurtigt, når rullerne kører igennem maskinen med 80 meter i minuttet. Offset-trykket bliver tørret ved hjælp af UV-behandling.

»Det her trykkeri adskiller sig ved, at produktionen er omstændig. Det skyldes både sikkerhed og kvalitet. For eksempel bruger vi vores egen farve, og det gør, at vi skal teste i længere tid. Så vi har et væsentligt længere opstartsforløb end almindelige kommercielle trykkerier,« siger direktøren.

»Det er afgørende, at vi har en ensartet produktion, fordi farven ikke må afvige fra gang til gang, for brugerne skal ikke være i tvivl om ægtheden.«

Der arbejder cirka 40 mand i seddeltrykkeriet, hvoraf en del af dem står for at kvalitetstjekke sedlerne løbende. Ved hjælp af opsamling i rotationspressen, hvor man udvider længden af banen, kan man standse den del af papiret, der skal ses efter i sømmene, mens resten af banen kører videre på 1. sal via en række spil, der samler banen op.

»Vi arbejder inden for meget små marginer, for vi kan ikke tillade os at smide en sekundavare på gaden. Derfor er kvalitetstjek en stor del af trykkernes arbejde,« siger direktør for seddeltrykkeriet Jørgen Strandgaard, der fortæller, at den manuelle kontrol får hjælp af en specialdesignet inspektionsmaskine med 'et hav af detektorer'.

Det sidste, der påføres pengesedlen, er et kinegram, et avanceret hologram, som trykkes på med tre ton tryk, lim og en opvarmning til 230 grader. Efter påføringen af kinegrammet skal sedlerne skæres ud og pakkes, hvilket sker automatisk som så mange andre steder.

Jørgen Strandgaard har ikke et beløb for selve udviklingen af en ny seddelserie, men når alle udgifter gøres op, koster det Nationalbanken 70 øre at trykke en dansk pengeseddel.