Valuta for lærepengene

Under halvdelen af de danske virksomheder måler, hvad de får ud af at sende medarbejderne på kursus. Men det er dumt, for det betaler sig at måle.

Af Lene Wessel, torsdag 07. maj 2009 kl. 00:45

Under halvdelen af alle danske virksomheder evaluerer deres kurser - og det burde de måske overveje at lave om på. Virksomheder, der måler, hvad medarbejderne har lært på efteruddannelse, tjener nemlig mere end dem, der ikke gør. Det fremgår af Carnet-undersøgelsen 2008, som Center for Ledelse står bag.

Men det er ikke ligegyldigt, hvad virksomhederne måler. Nøjes de med tilfredshedsundersøgelser, klarer de sig ikke så godt, som hvis de tjekker, hvad medarbejderne faktisk har lært. En lignende konklusion nåede Nicolai Kristensen frem til i sin ph.d.-afhandling. Her testede han folk før og efter et kursus og sammenlignede deres tilfredshed med, hvor meget de havde lært. Sammenligningen viste, at deltagernes faglige udbytte ikke kunne aflæses på tilfredshedsbarometret.

»Generelt har tilfredshedsmålinger en tendens til at vise, at folk er tilfredse, og derfor kan de ikke bruges til en pind. Det ville være dejligt, hvis de mest tilfredse også blev de klogeste, men sådan hænger det ikke sammen,« siger Nicolai Kristensen, der er forsker hos AKF, Forskning for kommuner og regioner.

Ikke bare fryns

Holdningen deler Lars Julin, cand. psyk, og adm.dir i Peopleway, som arbejder med effektmåling af uddannelse. Han mener, at uddannelsen skal tjene et formål. Hvis virksomheder sender medarbejderne på kanindræberkurser, så er det god medarbejderpleje, men det har ikke med efteruddannelse at gøre:

»Efteruddannelse handler om at tilføre virksomheden viden og kompetencer, som skal til for at nå de strategiske og forretningsmæssige mål, og derfor skal kurser fokusere præcis på det, der skaber værdi for forretningen.«

Nicolai Kristensen mener, at det er tiden og pengene værd at tjekke effekten af efteruddannelse. Således vurderer han, at et endagskursus inklusive tabt arbejdsfortjeneste koster 6.000 kroner, og anslår, at det vil koste, 'hvad der svarer til tre-fire frimærker' at måle effekten af det:

»Det koster meget lidt at måle på effekten, mens vores undersøgelser viser, at underviseren bliver bedre til at nå læringsmålene, og at vi kan hæve kursisternes udbytte med 30-40 pct., når vi gør det,« siger Lars Julin.

Peopleway fik i april i år endnu et bevis på, at effektmåling nytter, da de vandt den amerikanske Bersin Award sammen med blandt andet Vestas.

Korrigerer form og indhold

Berit Munkebo, kursusleder, Center for Ledelse, mener også, at effektmålinger er meget anvendelige, hvis man ønsker at vide, om kursuskronerne giver det strategiske kompetenceløft, man går efter:

»Langt de fleste virksomheder har et mål med deres uddannelse, og det er en mulighed for at tjekke, om det bliver opfyldt. Effektmåling er desuden en måde at korrigere på både form og indhold,« siger hun, og peger på, at den enkelte virksomhed skal finde den målemetode, der passer den bedst.

Blandt de 41 pct. af danske virksomheder, der måler på deres uddannelser, evaluerer 93 pct. efter uddannelsen, mens kun 20 pct. benytter sig af før- og eftertest.